Vestas-aktien får torsdag morgen klø på den københavnske fondsbørs og falder med cirka fem procent.

Det sker, efter at Bloomberg ifølge MarketWire kan fortælle, at de amerikanske regler for skatterabatter til investeringer i grøn energi ifølge nyt lovforslag skal udfases tidligere end ventet.

Hidtil har oplægget været, at de skattefordele, som virksomheder kunne opnå i forbindelse med byggeri af anlæg til vedvarende energi, skulle udløbe i 2032.

Men det nye udkast af lovforslaget siger angiveligt, at fradragene under den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA) skal stoppe allerede i 2029.

- Det svarer sandsynligvis til en hård nedlukning af IRA, vurderer James Lucier, administrerende direktør i forskningsgruppen Capital Alpha Partners, til Bloomberg ifølge MarketWire.

IRA blev vedtaget under præsident Biden og var en ordning, der skulle sparke liv i den amerikanske produktion af grøn energi.

Ordningen tilbyder skattefordele til selskaber, der opfører blandt andet vindenergi, og derfor besluttede Vestas at investere et trecifret millionbeløb i sine fabrikker i Colorado i forventning om at få flere amerikanske ordrer.

Og selv om Vestas allerede har mærket positiv effekt af ordningen og har mange amerikanske ordrer i bogen til de kommende år, så ser fremtiden altså knap så lys ud på det amerikanske marked, som den har gjort.

Også Ørsted rammes af nyheden fra USA. Aktien falder med godt tre procent fra morgenstunden.

/ritzau/MarketWire

God morgen og velkommen til torsdag morgens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Børsselskaber mangler yngre bestyrelsesmedlemmer
• Nyt handelsudspil fra EU til USA
• Tidligere topchef begræder kapitalfonds opkøb af TDC: »Det er rent ud sagt en sørgelig udvikling«
• Bitcoin rammer rekordhøjde

Men vi begynder med uroen på børsmarkederne.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Markante børsfald efter Trumps skatteplaner

Nye, markante fald ramte onsdag de amerikanske børser, og det fortsætter torsdag morgen i Asien.

Det skyldes især, at Donald Trump er i gang med at få sin store lovpakke igennem Kongressen. Pakken vil indeholde skattelettelser, der øger USAs gæld, hvilket skaber utryghed blandt investorerne.

Det fik i går de tre store amerikanske børsindeks til at falde med op til 1,91 procent

Samtidig steg renten på 30-årige statsobligationer til over fem procent, det højeste i 18 måneder, mens renten på 10-årige statsobligationer – ofte omtalt som verdens vigtigste rente – onsdag aften lå på 4,59 procent, skriver Financial Times og norske E24.

Uroen er forstærket af, at kreditvurderingsinstituttet Moody's forleden nedjusterede USAs hidtidige topvurdering.

De asiatiske børser lå bredt torsdag morgen omkring klokken 6.30 i minusser med japanske Nikkei i -1,17 procent, kinesiske Hang Seng i -0,55 procent, sydkoreanske Kospi i -1,35 procent og australske ASX-200 i -0,58.

Det skriver vi om

1. Tidligere topchef begræder kapitalfonds opkøb af TDC: »Det er rent ud sagt en sørgelig udvikling«

TDC står over for en dyster fremtid, efter at en australsk kapitalfond er ved at overtage majoriteten i den danske telekoncern, mener den tidligere TDC-topchef Henning Dyremose. Ifølge ham opstod problemerne for knap 20 år siden, da der en forårsdag i 2005 blev taget en kontroversiel beslutning om fremtiden for TDC. Læs historien her.

2. Der er et råd, Margrethe Vestager altid giver til ambitiøse unge: »Det er en superregel«

Vi gav et af de mest lysende talenter på årets Talent 100-liste mulighed for at udpege sit karriereidol. Kvantefysikeren Maria Danø Hoffmann pegede på Margrethe Vestager, og vi satte dem sammen til en fælles karriererådslagning. Om tidsoptimisme, eksamenskarakterer og et godt råd, der kan bruges i alle livets aspekter. Læs historien her.

Det bør du også læse

»Boliger går som varmt brød.« Disse boliger handles mest

Danskerne er vilde med at handle boliger. Se hvor og med hvilke boligtyper, der handles mest på boligmarkedet lige nu. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Børsselskaber mangler yngre bestyrelsesmedlemmer

Mangelen på yngre bestyrelsesmedlemmer kan koste de store, børsnoterede virksomheder i C25-indekset dyrt, fordi det kan hæmme virksomhedernes evne til at træffe dynamiske og innovative beslutninger. Sådan advarer Tobias Petri, toprådgiver og partner i den internationale konsulentvirksomhed Heidrick & Struggels, over for Finans. I gennemsnit ligger C25-bestyrelserne 63 procent under den optimale aldersfordeling, viser en analyse fra PwC. Flere bestyrelsesformænd mener dog ikke, at der er et problem.

2. Nyt handelsudspil fra EU til USA

EU har fremlagt et nyt handelsudspil til USA i forsøget på at nå en aftale, der kan standse handelskrigen, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Udspillet omfatter internationale arbejdsrettigheder, miljøstandarder, økonomisk sikkerhed og en gradvis reduktion af toldsatserne til nul på begge sider for ikke-følsomme landbrugsprodukter samt industrivarer. Samtidig går det på gensidige investeringer og strategisk satsning på energi, kunstig intelligens og digitalisering. EU-Kommissionen vil ikke kommentere sagen, men de 27 EU-lande har planer for straftold for 95 milliarder dollar på amerikansk eksport. Lige nu er der 90 dages våbenhvile, mens der forhandles.

3. Bitcoin rammer rekordhøjde

Verdens største kryptovaluta bitcoin steg onsdag til det højeste nogensinde. Kursen nåede 109.760,08 dollar efter en stigning på 1,1 procent. Stigningen skyldtes afspændingen i handelskrigen mellem USA og Kina samt kreditvurderingsinstitutet Moody's nedjustering af USAs kreditværdighed, hvilket har fået investorerne til at søge alternative investeringer til den amerikanske dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det har også bidraget, at den normalt kryptoskeptiske topchef for investeringsbanken JP Morgan, Jamie Dimon, åbnede for, at bankens kunder kan købe bitcoins, ligesom kryptovalutabørsen Coinbase tidligere på måneden blev optaget i S&P 500-børsindekset.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

• Dow Jones: -1,91 procent
• S&P 500: -1,61 procent
• Nasdaq: -1,41 procent

Asien – indeks torsdag kl. 7.15:

• Japan Nikkei: -1,00 procent
• Hongkong Hang Seng: -0,66 procent
• Kina CSI Shanghai: +0,00 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god torsdag!

Fatalt og en kæmpe fejl.

Så kontant lyder dommen fra den mangeårige og engang altdominerende topchef i TDC, Henning Dyremose, om en afgørende beslutning, som den daværende bestyrelse i TDC traf for næsten præcist 20 år siden.

Et valg, der – ifølge Dyremose – stadig kaster lange skygger og i dag gør det muligt for en australsk kapitalfond at splitte TDC helt fra hinanden og sætte punktum for 146 års dansk telehistorie.

Den tidligere konservative topminister mener, at det var helt centralt, at TDC-bestyrelsen i foråret 2005 valgte at fjerne et værn, som var sat op for at beskytte mod en overtagelse af teleselskabet.

Ifølge ham ændrede det alt for TDC. Virksomheden ville have set helt anderledes ud i dag, hvis ikke en række kapitalfonde siden udnyttede det manglende værn og overtog kontrollen.

»Jeg havde gerne set TDC blive som Mærsk og Novo Nordisk frem for en lille bitte virksomhed, der snart kan blive splittet yderligere op. Jeg synes, det er meget trist det, vi ser nu,« siger Henning Dyremose.

Han taler med Berlingske i forbindelse med sin nye erindringsbog »Men statsminister blev jeg ikke«, som han har fortalt til journalisten Trine Munk-Petersen.

Mange skurke

I bogen fralægger Dyremose sig ethvert ansvar for det forløb, der har gjort TDC til en skygge af fortidens storhed.

I stedet udpeger han flere skurke som daværende TDC-formand Thorleif Krarup, socialdemokraterne Poul Nyrup og Mogens Lykketoft, ligesom han mener, at de kapitalfonde, der købte TDC i 2005, snød ham i forløbet.

Han er heller ikke i tvivl om, at TDC går en dyster fremtid i møde, efter at den australske kapitalfond Macquarie for nylig meldte ud, at de nu kommer til at overtage den engang så dominerende danske virksomhed. Australierne har siden 2018 ejet halvdelen af TDC, men kommer snart til at sidde på alle aktierne, da ATP, PFA og PKA planlægger at sælge deres aktiepost.

Men først til fortiden og de første måneder af 2005.

Dengang var TDC en stor børsnoteret dansk virksomhed med et omfattende netværk af selskaber i Europa. TDC havde store forretninger i lande som Tyskland, Polen og Schweiz og var Danmarks femte største virksomhed målt på omsætning.

På toppen af det hele sad Henning Dyremose – den tidligere konservative finansminister og i en kort periode også leder af De Konservative, indtil han tabte en magtkamp til Hans Engell.

Opkøb i Europa

Dyremose forlod siden politik og kom til TDC i 1998.

Her ændrede han fundamentalt strategien i den danske virksomhed. Tidligere havde TDC en række mindre aktieposter i selskaber i mange europæiske lande, men nu skulle TDC sidde på majoriteten og kontrollen i televirksomheder på en række væsentlige europæiske markeder.

Det var det arbejde, som TDC-ledelsen havde været igennem, da værnet mod en overtagelse var på vej til at blive afskaffet i 2005.

For godt nok var TDC en af Danmarks mest værdifulde selskaber på børsen, men aktiekursen afspejlede langtfra de værdier. Flere kapitalfonde havde i fortrolighed regnet det ud, men de kunne ikke overtage televirksomheden.

Årsagen var en særlig stemmeretsbegrænsning, som TDC havde fået skrevet ind i vedtægterne, da selskabet i 1994 blev privatiseret.

Det betød, at uanset hvor mange aktier man ejede, kunne ingen aktionær opnå mere end 9,5 procents indflydelse.

Striber af købstilbud på TDC

Men tiderne var ved at skifte.

Stemmeretsbegrænsninger i børsnoterede selskaber var udemokratiske og forældede, mente man blandt andet i ATPs hovedsæde i Hillerød.

Topchefen for Danmarks største pensionskasse, Lars Rohde, talte for at afskaffe begrænsningerne i flere danske virksomheder. Hans synspunkt blev efterhånden delt af TDCs formand, Thorleif Krarup, skriver Dyremose i sin bog.

Krarup selv afviser over for Berlingske at kommentere Dyremoses udlægning af forløbet. Ved generalforsamlingen i marts 2005 blev begrænsningen afskaffet.

Ifølge Dyremose var det det samme som at opfordre alle til at byde på TDC, og kort efter strømmede henvendelserne ind, fremgår det af hans erindringsbog.

I august 2005 kunne den amerikanske avis The Wall Street Journal fortælle om to konsortier af kapitalfonde, som var interesseret i at købe TDC. Spekulationer blev stadigt flere, og på et tidspunkt blev også den schweiziske konkurrent Swisscom nævnt som mulig køber.

I oktober modtog bestyrelsen to fortrolige bud fra forskellige grupper af kapitalfonde. Budene lå langt over aktiekursen, og bestyrelsen indså, at TDC nu var på vej ind i en egentlig salgsproces. Fondene blev inviteret til TDC-rådgiver Goldman Sachs kontorer i London, hvor TDC-ledelsen ankom med forskellige fly og fra forskellige lande, for at pressen ikke skulle opdage noget.

Berlingske kunne dog dagen efter fortælle om mødet i London, og et salg af TDC blev hurtigt det store samtaleemne.

Fondene hævede deres bud flere gange internt og advarede samtidig bestyrelsesmedlemmerne: Hvis de ikke gik i forhandlinger, kunne de blive mødt med erstatningskrav fra de amerikanske aktionærer, der havde mulighed for at købe TDC-aktier gennem dobbeltnoteringen i New York.

Dramatisk overtagelse

Den 30. november bød Nordic Telephone Company – en sammenslutning af fem kapitalfonde – 382 kroner pr. TDC-aktie, svarende til en merpris på 40 procent i forhold til aktiekursen før artiklen i The Wall Street Journal.

Efter et dramatisk forløb solgte de fleste aktionærer. Kun ATP blev tilbage, da pensionskassen stadig mente, at prisen ikke var tilstrækkelig.

Men fondene havde nu kontrollen. De trak 43,5 milliarder kroner ud af TDC for at finansiere handlen til samlet 97 milliarder kroner. Samtidig solgte fondene de mange udenlandske teleselskaber fra, og handlen viste sig siden lukrativ for dem.

Dyremose var imod handlen og afviser at være bagmanden, som det fra nogle sider er blevet fremstillet. Han mener, at det var en stor fejl at skabe forudsætningerne for, at TDC kunne blive delt i mindre bidder.

»Jeg synes, at TDC ud fra en dansk betragtning skulle have været holdt samlet. Man kan spørge om Novo Nordisk eller A.P. Møller skulle deles i små bidder? Nej, for er vi ikke netop stolte af, at vi har de to virksomheder. På samme måde var vi i TDC ved at opbygge en meget stor europæisk spiller,« siger Henning Dyremose.

En lille dansk spiller

Han påpeger, at TDC er faldet fra at være Danmarks femtestørste virksomhed til ikke længere at være blandt de 50 største herhjemme.

»I stedet for at være en europæisk vækstvirksomhed, som skabte indtjening og arbejdspladser, er det blevet en lille dansk spiller, og det synes jeg rent ud sagt var en sørgelige udvikling,« siger Dyremose.

Hvorfor er det vigtigt, at TDC er stor?

»Den væsentlige problemstilling er, at vi dengang investerede en væsentlig del af infrastrukturen, og det betød, at Danmark blev et digitalt foregangsland. Det er svært at se, hvordan det skal blive fastholdt. Nu kan vi kun håbe på de almindelige markedskræfter, der sikrer, at der kommer de nødvendige investeringer,« siger Dyremose.

Hvem mener du har ansvaret?

»Det er Thorleif Krarup, der kommer uden om direktionen og foreslår det til bestyrelsen. Det er formentlig inspireret af ATP, hvis man læser den offentlige debat fra dengang. Her stod det klart, at ATP var imod aktier med forskellige stemmeklasser,« siger Dyremose.

Nyrup og Lykketoft

I ATP peger han på administrerende direktør Lars Rohde som manden, der ønskede at fjerne værnet. Men han mener også, at den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og forhenværende finansminister Mogens Lykketoft bør klandres.

»Det var decideret fejl, at det værn blev fjernet, og det er bestyrelsens ansvar. Men det er i virkeligheden også Lykketoft og Nyrups ansvar, fordi det var dem, som privatiserede TDC, og ikke fik lavet en vedtægt om, at værnet mod overtagelse var evigt,« siger Dyremose.

Han er heller ikke tilfreds med de kapitalfonde, der i 2005 overtog TDC. Ifølge Dyremose gav de et helt andet indtryk af deres planer end det, som senere endte med at blive realiteten.

»De første slemme tegn var, at de udlodder et ekstraordinært udbytte på 43,5 milliarder kroner, hvoraf de får de 38,5 milliarder kroner. På den måde bliver det i virkeligheden TDC og selskabets indtjening, som de bruger til at finansiere deres køb for,« siger Henning Dyremose.

Men det gør kapitalfondene jo altid, når de køber en virksomhed?

»Nej, det havde de ikke gjort så meget på det tidspunkt. Men det var jo derfor, vi skulle have beholdt værnet, og det advarede jeg også om.«

Men det var vel kun et problem, fordi aktiekursen i TDC var for lav og ikke afspejlede de værdier, som fondene kunne regne sig frem til?

»Aktiekursen bestemmer vi ikke, men bliver bestemt af markedet. Man kan selv bestemme et værn, men ikke aktiekursen.«

Når man taler med folk i dag, siger de, at der manglede synergier mellem de mange opkøb, som I havde foretaget rundt om i Europa, og at selskaberne var mere værdifulde alene. Hvad mener du om det?

»Det er jeg uenig i. Man kan markedsføre en række services, aps og systemer, som du udvikler i det ene land og flytter til andre lande. Det kan man gøre med kæmpestor fordel.«

Man solgte siden de udenlandske forretninger. Havde du fået indtryk af, at det var planen?

»Nej, tværtimod. De sagde igen og igen, at de ville fortsætte med den nuværende ledelse og den strategi, som var der i forvejen. Men jeg var i tvivl, fordi de havde et ry for at splitte tingene op, og det var derfor, jeg betingede mig en faldskærm, så jeg selv kunne sige op med samme betingelser, som hvis jeg blev fyret.«

Guldmose

Dyremose henviser til den sum på op mod 100 millioner kroner, som han modtog, i forbindelse med at han siden stoppede i TDC. Det var et beløb, som fik Ekstra Bladet til at døbe TDC-chefen »Guldmose«.

Forløbet efter kapitalfondenes overtagelse har generelt været besynderligt set udefra, især hvis Dyremose faktisk var utilfreds med fondenes arbejde i TDC. For han valgte siden at træde ind som bestyrelsesformand.

Men det var også en beslutning, som han ikke skulle have truffet, siger han i dag.

»Jeg fortryder, at jeg blev formand for TDC, og at jeg ikke gik hurtigere af, da jeg var blevet det.«

Dyremose var formand fra 2007 til 2008. Han forklarer, at han ikke stoppede tidligere, fordi han mente, det var mest korrekt at vente til næste generalforsamling.

»Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg skulle hverken have været blevet formand, og derefter skulle jeg have været gået i utide. Jeg følte, at fondene misbrugte mit navn,« siger Dyremose.

Henning Dyremose, der i dag er blevet 79 år, blev siden formand for interesseorganisationen DI.

I dag er han pensioneret og kan på sidelinjen følge med i, hvad australske Macquarie – som i udenlandske medier er døbt »vampyrkænguruen på grund af sin til tider brutale fremfærd – vil gøre ved TDC.

Ved første øjekast snyder tallene for danskernes handel med boliger i april.

De falder nemlig.

Men i realiteten er der fuld fart på boligmarkedet, og der er sket en stigning i handlen med boliger.

Det viser sig, når tallene fra mæglernes fælles portal, Boligsiden, renses for sæsonudsving og sammenlignes med april i fjor.

Korrigeret for sæsonudsving er der på landsplan solgt en lille smule flere huse og markant flere lejligheder, 4,7 procent, end i den foregående måned.

Det konkluderer chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit – selvom tallene ved første øjekast viser et fald.

Men årsagen er klar:

»Danskerne elsker at holde ferie, og vi vil hellere bruge den på familiehygge og afslapning end på at kigge efter ny bolig. Så uanset hvilken uge, påsken er placeret i, oplever vi normalt en lavere aktivitet på boligmarkedet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Som varmt brød

Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank sammenligner aprils bolighandler med april i 2024 – og det er gået markant fremad.

Der blev omsat i alt 7.516 boliger i april, og det er ni procent flere end i april i fjor.

I årets første fire måneder er det gået endnu mere fremad med en stigning på 19 procent i antal handlede boliger i forhold til samme periode i 2024.

Især lejligheder skifter ejer med en stigning på landsplan på 22 procent i omsætningen i april i forhold til for et år siden.

Tallet er seks procent for huse og fire procent for sommerhuse sammenlignet med for et år siden.

»Boligerne går stort set, som varmt brød går hos bageren,« siger han og påpeger, at handelsaktiviteten også i et historisk lys ligger højt.

Og der ligger gode forklaringer bag, mener han.

Arbejdsmarkedet er i topform med rekordhøj beskæftigelse og pæne lønstigninger for mange danskere.

Samtidig er renterne på et lavere niveau end i de foregående år.

»Det skaber bare et solidt fundament for, at en hel del danskere jagter den næste drømmebolig i livet,« siger Jeppe Juul Borre.

Priser fortsætter med at stige

Den høje handelsaktivitet afspejler sig i priserne. De fortsatte med at stige i april, så huspriserne nu er seks procent højere i forhold til for et år siden, mens lejlighedspriserne er 11 procent højere og priserne på sommerhuse fire procent højere end for et år siden.

Jeppe Juul Borre ser ikke tegn på, at det bremser op, fordi den generelle økonomi har det godt – trods usikkerhed i verden.

»Beskæftigelsen stiger, renterne er kommet lidt ned, og der er udsigt til fortsat fornyet købekraft hos danskerne.«

Han forventer prisstigninger på fire procent på huse og seks procent på lejligheder i år.

Det danske boligmarked lader sig ikke påvirke så nemt af uro og usikkerhed ude omkring i verden.

Selv om april bød på store bølgeskvulp på aktiemarkederne som følge af de løbende meldinger fra præsident Trump om told og handelskrig, så kan det ikke ses på handelstallene for danske boliger i samme måned.

Ifølge tal fra Boligsiden blev der hele 7516 gange indgået aftale mellem en køber og en sælger af en bolig.

I rå tal er der tale om et lille fald i forhold til måneden før, men når man korrigerer for sæson, er der tale om fremgang.

Det kommer ikke helt bag på Svend Greniman Andersen, der er seniorøkonom i Nykredit, at frygten for en handelskrig ikke umiddelbart ser ud til at kunne aflæses i tallene.

- Boligmarkedet er ret robust. Psykologisk kunne der godt være boligkøbere, der godt lige ville vente tiden af og se, hvordan det hele lander. Omvendt kunne der også være sælgere, som fik ekstra travlt med at komme af med deres boliger i en fart.

- Men når vi ser på de prisafslag, der er givet, og de priser, boligerne er handlet til, så ser vi ingen tegn på panik, siger han i en kommentar til tallene.

Han hæfter sig også ved, at de lange renter har været nogenlunde stabile i perioden og derfor heller ikke har været årsag til væsentlige bevægelser i markedet.

Svend Greniman Andersen konstaterer derudover også, at de største prisstigninger findes i det jyske.

- Det sker, efter at vi så store prisstigninger i Hovedstadsområdet igennem 2023 og det meste af 2024. I anden halvdel af 2024 kom det øvrige Sjælland også med, og nu ser turen så ud til at være kommet til Fyn og Jylland.

- Det er ret typisk, at prisstigninger begynder i København og breder sig som ringe i vandet de kommende måneder og år, siger han.

Nykredit forventer stigende boligpriser både i 2025, 2026 og 2027.

Det kræver, at dansk økonomi vokser et par procent om året og ikke går i recession.

- Vi er i en situation, hvor antallet af beskæftigede fortsat stiger, og hvor lønningerne også stiger. Det er to vigtige faktorer, når det handle rom prisdannelsen på boliger, siger seniorøkonomen./ritzau/

Den ene kræver ikke så meget introduktion. Hun er bare Margrethe Vestager.

Den anden tilhører den kategori af mennesker, der er svære at introducere kortfattet, for der er ikke så lidt, man har lyst til at fremhæve.

På Berlingskes årlige liste over landets 100 største erhvervstalenter rager 35-årige Maria Danø Hoffmann op over mængden med et cv til den slagkraftige side.

Egentlig har hun en ph.d. i kvantefysik. I dag er hun partner i venturefonden PSV Hafnium, der investerer i små, nystartede deeptech-virksomheder. Vejen derhen er asfalteret med stillinger i CERN, BCG og flere lederstillinger i Ørsteds innovationsteam. Og så har hun været indstillet til den europæiske astronautuddannelse.

Med andre ord: Det tilkommer ikke hvem som helst at være karrieremæssig ledestjerne for dette hyperambitiøse stortalent.

Og adspurgt hvem Hoffmann i en karrieremæssig forstand ser op til, plukker hun da også et navn fra en af samfundets øvre hylder: ekskommissær og nuværende DTU-bestyrelsesformand, Margrethe Vestager.

»Hendes resultater er selvforklarende, men det, der gør hende til et særligt fremtrædende forbillede for mig, er hendes menneskelige fremtoning. For mig står hun for ordentlighed og empati. Og at kombinere dét med at være karrieremenneske kan åbenlyst være udfordrende for mange,« fortæller Maria Danø Hoffmann.

Vi har fået manøvreret os ind i et af få hulrum i Hoffmann og Vestagers kalendere og forenet talentet og hendes idol til en åbenhjertig karrierepassiar.

Vestagers forkortelsesforagt

Margrethe Vestager er en form for vært for dagens selskab, men kommer ganske meget for sent.

»Det er nok mit største karrieremæssige forbedringspunkt,« siger hun, »det der med at komme til tiden. Jeg er håbløs tidsoptimist.«

Vi har indfundet os i DTUs innovationscentral Skylab, og det er her, på Danmarks Tekniske Universitet, at Margrethe Vestager siden årsskiftet har været bestyrelsesformand, efter hendes to perioder som kommissær i Europa-Kommissionen udrandt.

Det er også her, Hoffmann har slået sine folder i krydsfeltet mellem forskning og iværksætteri, og som Vestagers silhuet glider ind i lokalet med velkendt autoritet, sidder det unge talent klar til at lade sig rådgive.

»Noget, jeg har døjet meget med i min karriere,« begynder hun, »er den der følelse af, at jeg ikke er god nok, og at de andre nok finder ud af det lige om lidt. Imposter syndrome, som det hedder. Der er jeg lidt nysgerrig på, Margrethe, om det er noget, du har oplevet?«

Der er lagt i op til et »ja«, og så leverer hun et »nej«

»Det er ikke noget, jeg har oplevet så stærkt. Jeg synes godt, man kan have en bevidsthed om, at man ikke er den klogeste i rummet, uden at være bange for at blive afsløret i ikke at kunne det, man rent faktisk kan. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at jeg i mit arbejdsliv som regel har haft et overordnet, koordinerende ansvar.«

Det fører Margrethe Vestager til en pointe, hun leverer med opildnet attitude. For at hvile i ens egne kompetencer er det er helt afgørende at turde stille dumme spørgsmål og krav til dem, der ved mere end én selv, siger hun:

»Jeg kan ikke fordrage forkortelser. De skaber distance og afstand. Til gengæld har jeg brug for briefinger, man kan forstå og læse hurtigt. Kommunikationen skal passe til min faglighed – ikke til en forestilling om min faglighed.«

Man fornemmer måske, at hun i sit nye job er kommet i menneskehænder blandt kvantefysikere og biokemikere på DTU.

»DTU? Det er barnemad i forhold til Kommissionen.«

En eksotisk ansættelse

End ikke den mest fantasifulde UU-vejleder ville have kunnet fremskrive Maria Danø Hoffmanns karriereforløb.

I konsulenthuset BCG var den unge kvantefysiker blandt de nystrøgne skjorter det, de med sproglig friskhed kalder en »eksotisk ansættelse«, og Hoffmanns evne til at bevæge sig rundt i erhvervslivets profitable afkroge må tjene som en inspiration for mange unge med jobeksistentielle overvejelser.

Men karriereplanlægning har der ikke været meget af.

»Jeg har da aldrig haft et mål om at blive partner i en venturefond. Jeg søgte væk fra forskerverdenen, fordi jeg havde et behov for bruge min teoretiske viden i det virkelige liv. Og den grønne omstilling har altid været en drivkraft for mig, for jeg led af meget svær klimaangst. Men derfra har jeg tilladt mig selv at være nysgerrig og turdet skifte spor undervejs,« siger hun, og den erfarne idolskikkelse til højre for hende stemmer i:

»Det der med at lægge en plan og følge den slavisk … risikoen er jo, at endemålet viser sig at være et kedeligt sted. Det ville være lidt ærgerligt med alle de afsavn, man har lidt undervejs, ikke?« spørger Vestager uden rigtig at spørge.

Rådet til enhver lejlighed

Vestager har sit på det tørre, og det har Hoffmann jo sådan set også.

Margrethe Vestager har endda – ved siden af sine DTU-forpligtelser – takket ja til et år som fellow på University of Oxford, og her er en af arbejdsbeskrivelserne, at hun skal agere mentor for de studerende på verdens næstældste universitet.

Og når de unge mennesker så kommer til hende, fortvivlede og stressede, giver hun det råd, hun selv ville have ønsket, nogen havde givet hende for 20 år siden:

»Man skal spørge sig selv, når man planlægger sit liv: Ville du glæde dig til det, hvis det var i morgen?«

Hun lader denne tilsyneladende visdom svæve lidt i lokalet.

»De fleste af os har en tilbøjelighed, når vi får en invitation til noget, til at sige: ‘Jamen, det er jo først i oktober, så det kan jeg godt.’ Men det er ikke en god beslutning. Man skal derimod prioritere ting, man ville glæde sig til at skulle, hvis det foregik i morgen. Det er en superregel.«

Hvad gjorde du selv som ung politiker, der ikke var i overensstemmelse med den regel?

»Jeg har godt nok været på mange biblioteker og kulturhuse til debatter og foredrag, og jeg har kørt så meget med DSB, at man tror, det er løgn. Og det er også vigtigt at gøre ting for andre, men jeg kunne have haft godt af at prioritere mine egne interesser lidt mere og reflektere over: Hvad får jeg egentlig ud af det her?«

Ingen spørger om dine karakterer

I forbindelse med årets Talent 100-kåring har vi stillet alle 100 talenter foran en række af tidens mest fremtrædende arbejdslivsdilemmaer.

Et af dem adresserer en påstand, der runger på gangene på alle landets universiteter: at det er mere gavnligt for karrieren at prioritere studiejobbet, end det er at deltage i undervisningen.

Det er 46 procent af talenterne enig eller meget enig i, og Maria Danø Hoffmann tilhører dem, der rådgiver stræbsomme unge til at få jord under neglene:

»Jeg kommer jo fra en ret teknisk disciplin, hvor man bare er nødt til at lægge nogle timer i at få de helt basale færdigheder på plads. Men ofte siver ens teoretiske viden først rigtigt ind, når man får lov at bruge det i virkeligheden,« siger hun.

Kan man virkelig også få bestyrelsesformanden på en uddannelsesinstitution til at anerkende, at karrieren bør plejes uden for universitetets vægge?

»Jeg vil sige: Medmindre det virkelig står skidt til, så er der ikke rigtig nogen, der spørger, hvordan dine karakterer ser ud. At klare det godt, det er godt. Men jeg er selv en af dem, der sætter pris på de ting, man har engageret sig i,« siger Margrethe Vestager og fremhæver studenterpolitik, studenterkonferencer og anden frivillighed som eksempler.

»Altså: Hvad har man gjort i sin studietid? Læser man skønlitteratur? Går man til boksning? Er man besøgsven? Et cv skal jo vise et liv. Ikke en tjekliste.«

Tror du ikke, de fleste advokatkontorer for eksempel vil sige: »Det er fint nok med det der skønlitteratur. Vis os dit karakterblad«?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror faktisk, at selv advokatkontorerne er ved at blive ramt af, at verden er moderne. Og at også de unge mennesker, der gerne vil være partnere en dag, leder efter mening.«

Men så afrunder DTUs bestyrelsesformand med en besindelse:

»Don’t get me wrong: Hvis man vil bygge broer, skal man jo vide, hvordan man får bropillerne til at holde. Der er ting, man bare skal vide.«

Ved siden af hende sidder den unge kvantefysiker og kigger på sit idol, mens hun nikker ivrigt.

Kryptovalutaen bitcoin har onsdag nået sit højeste niveau nogensinde.

Onsdag handles bitcoin til godt 109.000 dollar, hvilket svarer til mere end 700.000 kroner.

Det står ikke helt klart, hvad stigningen konkret skyldes.

Men ifølge nyhedsbureauet AFP skal årsagen muligvis findes i fornyet optimisme omkring det reglement, kryptomarkedet er underlagt i USA.

For bare ti år siden kunne man handle bitcoin for omkring 240 dollar. Værdien er dermed vokset med over 45.000 procent siden da.

Kryptovaluta kan beskrives som en slags digitale penge, som udelukkende eksisterer i digital form.

Valutaen er altså ikke fysisk som mønter eller sedler og kan kun tilgås fra ens computer, telefon eller en anden digital enhed.

Bitcoin er den ældste af slagsen, men der findes også tusindvis af andre.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet. Prisen styres af udbud og efterspørgsel.

Det er ideen bag kryptovaluta, at ingen centrale instanser skal styre kurserne, opbevare valuta eller holde øje med transaktioner.

Bitcoin har i løbet af årene mødt stor modstand fra forskellige finansielle institutioner og lande, men gang på gang er kryptovalutaens værdi strøget til vejrs på ny.

Det skyldes blandt andet, at et voksende antal fysiske forretninger og onlinetjenester er begyndt at tage imod bitcoin som betaling.

Kryptovalutaen ramte sin seneste top i kølvandet på den amerikanske præsident, Donald Trumps, valgsejr i november sidste år.

Trump slog i løbet af sin valgkamp særdeles kryptovenlige toner an. Han har blandt andet lovet at gøre USA til "planetens kryptohovedstad".

Det har ført til en forventning om en mere imødekommende tilgang fra myndighederne end hos den demokratisk ledede administration.

/ritzau/

Det er selskabet Fairchild Denmark, der er i forhandlinger om at købe kriseramte Aarhus Airport.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse ifølge en række medier.

For knap tre uger siden nøjedes lufthavnen med at oplyse, at man forhandlede med en ukendt investor. Men nu er der altså sat navn på.

Bag Fairchild Denmark, der har danske Hans-Henrik Danielsen som administrerende direktør, står amerikanske Fairchild Aerospace Corporation.

Direktøren fortæller mediet Finans, at man endnu ikke er færdige med at forhandle en aftale på plads, men intentionerne er klare.

- Vi skal have minimum 51 procent af aktierne og have fuld kontrol over ejerskabet, driften og udviklingen af Aarhus Airport, siger han.

Den skrantende lufthavn, der har kæmpet med at tiltrække passagerer, har de seneste par år været på jagt efter en investor.

Lufthavnen, der ligger på Djursland, har i flere år kæmpet med dårlig økonomi.

Det har flere gange fået ejerkommunerne til at ryste op med flere penge. Ejerkommunerne skød i 2019 yderligere 200 millioner kroner ind i lufthavnen.

Det skete med den forudsætning, at lufthavnen skulle finde en privat investor, der vil stille med yderligere kapital.

I november sidste år oplyste lufthavnen, at den havde indgået en betinget aftale med en anden "international investor", der ønskede at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Inden årsskiftet lød det også, at byrådene i de tre ejerkommuner, Syddjurs, Aarhus og Norddjurs, havde givet grønt lys til en kontrakt med en anden ukendt investor, der ville skyde 120 millioner kroner i lufthavnen.

Bestyrelsesformand i lufthavnen Lars Dige Knudsen sagde i januar, at lufthavnen forventede at underskrive en kontrakt med investoren inden udgangen af februar.

Men den blev aldrig underskrevet, og i begyndelsen af maj lød det så, at man havde rettet øjnene mod en anden investor.

/ritzau/

God eftermiddag og velkommen til denne onsdags Business-update. 

Som altid har vi været på rundfart i medielandskabet for at give dig et overblik over dagens bevægelser i dansk erhvervsliv og økonomi. 

Vi begynder i Tyskland, hvor Sanjay Shah slipper for retsforfølgelse i en sag, der knytter sig til den enorme udbytteskattesag, han i byretten i Glostrup blev kendt skyldig i sidste år. 

#1 – Tyskland frafalder anklager om hvidvask mod Sanjay Shah

Sanjay Shah, som sidste år blev idømt danmarkshistoriens hårdeste straf for svindel med udbytteskat, undgår nu at blive retsforfulgt i en straffesag i Tyskland.

Det skriver DR Nyheder, der har talt med Shahs tyske forsvarer, Björn Gercke.

Sanjay Shah har i Tyskland været tiltalt for at have hvidvasket 330 millioner euro, svarende til cirka 2,5 milliarder kroner. Pengene stammede fra den svindel, som Shah er dømt for at have begået i Danmark, skriver DR.

»Grunden til, at domstolen har fundet frem til, at han ikke skal for retten i Tyskland for hvidvask, er, at han allerede er dømt for forbrydelsen i Danmark. Man kan ikke straffes for den samme forbrydelse to gange,« siger Björn Gercke til DR Nyheder. 

Det var Retten i Glostrup, der sidste år afsagde dom i sagen mod Sanjay Shah om svindel med refusion af udbytteskat. Shah har anket dommen til Østre Landsret. 

#2 – Nykredit er millimeter fra at opsluge Spar Nord

Efter at have fået et godkendende nik til sit købstilbud fra stort set alle Spar Nord-aktionærer er Nykredit nu meget tæt på at kunne kalde sig den tredjestørste bank i Danmark. 

I en fondsbørsmeddelelse onsdag middag oplyser Nykredit, at man nu har fået accept fra 61,32 procent af Spar Nords aktionærer til sit købstilbud. 

Med den tredjedel af aktierne, som Nykredit i forvejen ejede i Spar Nord, betyder det, at Nykredit nu ejer 96,54 procent af aktierne og stemmerettighederne i Spar Nord. 

Da Nykredit nu ejer mere end 90 procent af aktierne i den Aalborg-baserede bank, kan Nykredit gennemføre en tvangsindløsning af de Spar Nord-aktier, som ejes af den resterende minoritet af Spar Nord-aktionærer, lyder det i meddelelsen. 

Derefter vil Nykredit afnotere Spar Nord fra børsen. Det fremgår ikke af fondsbørsmeddelelsen hvornår. 

Nykredit modtog tirsdag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendelse til opkøbet, ligesom også Finanstilsynet i februar godkendte opkøbet. Konkurrencemyndighedernes godkendelse var dermed den sidste knast på vejen mod at opsluge Spar Nord. 

»Vi har vurderet, at Nykredits overtagelse af Spar Nord Bank ikke hæmmer konkurrencen betydeligt, og derfor godkender vi fusionen,« udtalte Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i den forbindelse. 

#3 – Lykketoft langer ud efter ATP: Svigter sit samfundsansvar

Pensionskasserne ATP, PFA og PKA agter at sælge deres samlede 50 procent af televirksomheden TDC til den ombruste australske kapitalfond Macquarie. Det betyder, at den australske kapitalfond bliver eneejer af TDC, hvis salget modtager en række myndigheders godkendelse.

Denne beslutning forstår den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft intet af, fortæller han i et interview med Børsen.

Han mener, at ATP svigter sit samfundsansvar ved at overlade et stykke dansk infrastruktur til udenlandske ejere. 

»Den væsentligste overvejelse må være, om det er tiden til at overlade et stykke infrastruktur til en udenlandsk ejer, som ikke nødvendigvis har nogen sammenfaldende interesser med os,« siger han til Børsen.

Børsen har forelagt Lykketofts kritik for ATP.

»Den hastige digitale transformation har ændret vilkårene, og mange nye spillere har gjort det til et mere komplekst marked at være til stede i. Nu mener vi, at tiden er moden til, at vi træder ud af investeringen og lader en eksisterende ejer sikre selskabets videre udvikling,« skriver ATP til Børsen.

Mogens Lykketoft var som finansminister i Poul Nyrup Rasmussens regering med til at privatisere TDC i 1997.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Hård kritik af Kasi-Jesper efter nyt nederlag i retten: »Det er svindel og spild af tid«

Forretningsmanden Jesper »Kasi« Nielsen mener at have milliarder af kroner til gode hos smykkefirmaet Pandora. Men gang på gang er kendelser i retten gået ham imod, og for nylig skete det så igen.

Læs hele historien her.

B: EU vil lægge afgift på alle småpakker – Temu og Shein bliver ramt

Alle småpakker, som kommer ind i EU, vil fremover blive pålagt en særlig afgift på to euro eller omkring 15 kroner. Det vil særligt ramme de kinesiske onlineplatforme Temu og Shein, som har fået et stort europæisk publikum.

Læs artiklen her.

C: Det har du aldrig hørt før. Mette Frederiksen knuselsker EU

Statsminister Mette Frederiksen (S) gik i sin afslutningstale hen, hvor ingen dansk statsminister er gået før. Omfavnelsen af EU som kernen i det europæiske projekt er et nybrud, men det kræver en ændret mentalitet på Christiansborg, hvis det skal forandre noget. Og nå ja. Så skal vi hurtigt med i euroen for at forstærke den økonomiske og militære magt.

Læs hele Ulrik Bies kommentar her.

Tak, fordi du læste med.

Det var en af statsminister Mette Frederiksens (S) bedste taler. Talen til Folketingets afslutning viser, hvorfor det er Mette Frederiksen, der skal stå i spidsen for vores land lige nu, hvor verden brænder på.

Det er også en af de taler, der rent faktisk sætter en dagsorden. 

Mange har sagt som statsministeren, at de er glødende europæere. Men med tilføjelsen, at de ikke kan fordrage EU. Det er det, som den tidligere så EU-skeptiske statsminister ikke gør. Frederiksen kommer med en uforbeholden kærlighedserklæring til EU.

»Det er fuldstændig gak« med fælles EU-gæld, mente Frederiksen i 2019. Nu går hun ind for, at EU-landene i fællesskab skal udstede gæld for at løse fælles udfordringer. Og nej. Alt for mange gange er jeg ude i landet blevet spurgt om, hvorvidt fælles gæld betyder, at Danmark så også hæfter for den franske statsgæld. Det gør vi ikke – og kommer aldrig til.

Men det er klart, at akkurat som med køb af en bolig, er der intet, der tvinger folk i armene på hinanden, som at skylde penge sammen.

Statsministeren fortjener stor ros for at have bragt en forståelse af omverdenen og behovet for nye svar på gamle udfordringer ind i den politiske debat. Vi skal mange årtier tilbage for at finde samme realitetssans – og verdensforståelse – i Statsministeriet.

Hvad der ikke lykkedes den russiske præsident Vladimir Putin ved invasionen af Ukraine, er lykkedes for USAs præsident Trump. På mindre end fire måneder er 80 års opsparet amerikansk »soft power« forsvundet. 

Det betyder, at det europæiske projekt har en anden dimension, der også handler om et fælles værdisæt. 

Jeg hører fra mine venner i Bruxelles og internationale organisationer, at europæerne har fået en fællesskabsfølelse, der aldrig har været der før. Det er os mod dem – med briterne lidt på sidelinjen, fordi man aldrig ved, om de hopper i favnen på Washington.

Alene hjemme giver udfordringer – og muligheder

Europæerne har opdaget, at vi er »alene hjemme«, som det er formuleret af den nye tyske kansler, Friedrich Merz.

Med Merz har Europas vigtigste økonomi endelig fået en leder, der rent faktisk vil lave Tyskland om. Den nye digitaliserings- og moderniseringsminister Karsten Wildberger har fået langt større magtbeføjelser på tværs af de andre ministerier end først troet. Og når Tyskland er så langt bagud på digitalisering betyder det, at man faktisk har bedre muligheder end os andre for at springe den amerikanske fase over.

Du får ikke din daglige avis uden Amazon, Microsoft og Google. Alle danske myndigheder er sovset ind i amerikanske løsninger – hvis de da ikke er hjemmeudviklede, hvilket sjældent er et kvalitetsstempel.

Men Tyskland kan få inspiration fra Slesvig-Holsten, hvor den konservative regering er i fuld gang med at smide de amerikanske teknologigiganter på porten. Det er også inspiration for os. 

En af venstrefløjens mest irriterende og hjernedøde trosbekendelser er »Danmark som foregangsland«. Vi må aldrig tro, at vi er bedre end andre. Vi skal altid have ydmygheden, at vi kan lære af andre. Lige nu foregår der eksempelvis store ting i Frankrig på kunstig intelligens, der i øvrigt også tiltrækker kloge hoveder, som ikke længere har lyst til at være i USA.

Vi må ikke rynke på næsen over at skulle hægte os på den franske vogn. Det kommer vi til at gøre ligegyldigt hvad, for »alene hjemme« betyder også, at vi er nødt til at udvikle en europæisk digital strategi. Ikke dansk, men europæisk.

Ind i EUs hjerte

Mette Frederiksen begyndte allerede i oktober 2021 at tale om behovet for et tættere samarbejde i den vestlige værdikreds. »Danmark skal være i hjertet af EU og NATO,« var budskabet dengang.

Uden protester har vi taget imod tusindvis af flygtninge fra Ukraine – og vi kan lige så godt forberede os på, at vi må tage tusindvis flere, hvis Trump gør alvor af at udvise op mod en kvart million ukrainske flygtninge. Det er bare at åbne døren.

Forsvarsforbeholdet er afskaffet. Vi bruger historiske summer på at opruste et andet land. Og vores eget. Vi har lovet milliarder af kroner til den kommende genopbygning af Ukraine.

Og Bruxelles er blevet stedet, hvor danske ministre tager hen for at løse problemer, som vi tidligere insisterede på at løse selv. Inden for energi, handel, konkurrenceevne, indvandring, sanktioner og mange andre spørgsmål er det pludselig blevet naturligt at finde løsninger sammen med dem, der i en turbulent verden står os nærmest.

Nu er EU under Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i gang med at tage et opgør med bureaukrati og regulering. Det vil også kræve, at vi danskere gør op med forestillingen om, at alt er bedre herhjemme – og at vi derfor skal have særregler, der beskytter det danske marked. Om det gælder trapper, transport eller banklån.

Mette Frederiksen kan tage en kammeratlig samtale med sin partifælle, erhvervsminister Morten Bødskov, der i den danske dereguleringsproces bliver ved med at tale om alt det slemme, der kommer fra EU, selvom langt størstedelen af den byrde, som vi vælter ned over danske virksomheder, kommer fra Christiansborg – og kommunerne, der kan være svære at danse med i dagligdagen. Det er ikke EUs skyld, at virksomhederne skal håndtere omkring 600 indberetningskrav manuelt – ud af i alt 1.874.

Alt skidt kommer ikke fra EU

For når danskerne »slår sig« på EU, som Frederiksen siger, så skyldes det jo i høj grad, at danske politikere sender aben derned hver gang. At alt dårligt kommer fra Bruxelles og alt godt fra Christiansborg. Det er præcis den retorik, der førte til Brexit. 

Når Danmark om seks uger overtager formandskabet i EU, er det på et kritisk tidspunkt.

Processen med at forbedre konkurrenceevnen skal have turbo på. Der skal udarbejdes et budget for de kommende syv år. Ukraines medlemskab af EU skal have topprioritet. Vi skal i gang med at identificere de fælles projekter, der kræver fælles finansiering. Og den digitale uafhængighed skal sættes på skinner. 

Vi skal få frihandelsaftaler med de sydamerikanske lande over mållinjen på trods af fransk modstand. Lave en aftale med Indien og opdatere eksisterende aftaler, så vi kan skabe mere handel og flere investeringer – med Europa i centrum.

Vi har ikke tid til at vente.

Danmark er gået fra fodslæbende til i højere grad at omfavne den europæiske vision. Når jeg hører Mette Frederiksen på denne dag i maj, så hører jeg også et kald for, at vi skal endnu længere ind i det europæiske fællesskab.

Det kræver også et opgør med symbolpolitikken. Vi må holde op med at blokere for, at andre kan købe sommerhuse i Danmark, når vi selv ejer hundredtusindvis af ferieejendomme i andre europæiske lande. Det er navlepillende og snæversynet.

Og så må vi ganske enkelt med i euroen. Helt ind i hjertet af det europæiske fællesskab.

Det gælder også for Sverige. Og så er der mit fædrene land, Norge, hvor dele af befolkningen svælger i en smånationalistisk, landsbyromantisk fortælling om, hvor fantastisk det er at stå udenfor. Det må stoppe. Norge må fuldt og helt med i både EU og euroen. Økonomisk magt og militær magt går hånd i hånd.

De seneste måneder har gjort det ultraklart, at vores plads er midt i den europæiske familie. Selv briterne er ved at opdage det. Det er måske en lettere dysfunktionel familie med pinlige onkler og sorte får. Men det er vores familie.

Tak til Mette Frederiksen for at italesætte dette.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør