Den amerikanske importtold skaber torsdag uro på flere af de finansielle markeder i verden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I Japan viser Nikkei 225-indekset et fald på 4,0 procent kort efter åbningen, skriver mediet CNBC.

Dermed dykkede Japans førende indeks til det laveste niveau siden august sidste år.

Det sker, efter at USA's præsident, Donald Trump, onsdag aften annoncerede en amerikansk importtold på japanske varer på 24 procent.

I Australien faldt aktieindekset med landets 200 største virksomheder med 1,96 procent 20 minutter efter børsåbningen.

Australske varer vil blive pålagt en amerikansk importtold på 10 procent.

Sydkorea, der rammes med en amerikansk told på 25 procent, oplevede også et dyk. Landets førende index faldt med 2,3 procent kort efter torsdagens børsåbning i Seoul.

Det tyder også på, at de amerikanske aktier kan se frem til et fald, når børserne åbner torsdag i USA.

Onsdag aften - i timerne efter Trumps pressemøde - viste Dow Jones-indekset i eftermarkedet et fald på 2,4 procent. Det samme gjorde sig gældende for S & P 500, der tog et dyk på 3,5 procent.

Nasdaq Futures-indekset, der blandt andet indeholder de syv tech-giganter, "Magnificent 7", faldt med 4,2 procent efter børslukning. De syv selskaber, Alphabet, Meta, Microsoft, Apple, Tesla og Nvidia, mistede omkring 760 milliarder dollar i værdi tilsammen.

Især Apple, der får produceret sine mobiltelefoner i Kina, var hårdt ramt med et fald på næsten 7 procent, skriver Reuters.

Donald Trumps importtold har fået andre markeder til at gå op.

Prisen på guld er steget til et rekordniveau, så et gram guld koster godt 111 dollar, skriver AFP. Det svarer til 760,3 kroner.

/ritzau/

USAs præsident Donald Trump spillede hårdt ud, da han iklædt sine sædvanlige populistiske og forkerte påstande om, hvordan USA er blevet misbrugt af fjender og ikke mindst venner, langede nye tårnhøje toldsatser ud over alle verdens lande på »Liberation Day«.

Lad os fjerne en misforståelse, som med det samme kan opstå om det, der foregik i Rosenhaven foran Det Hvide Hus onsdag eftermiddag amerikansk tid.

Trumps påstand var ikke, at Danmark og EU har en toldsats på 39 procent over for USA. Det ville selv for Trump trods alt være for stor en faktuel brøler. Den faktiske toldsats er under en tiendedel af det tal, som Trump nævner. 

I øvrigt er det da værd lige at nævne, at EU, som ellers i månedsvis har været omtalt af Trump som de største handelspolitiske skurke, er mindre skurke end Kina og Japan. 

Trump regner det hele sammen

Trumps store øvelse i Rosenhaven var at tage samtlige af de protektionistiske tiltag, som rammer amerikanske virksomheder i EU og så omregne dem til en slags samlet toldsats. Det drejer sig om forskelle i momssatser, regulering og eksempelvis Europas -og Danmarks - særskatter på amerikanske techgiganter; I Danmark er den skat kendt som streaningskatten.

På den måde når Trump frem til 39 procent, og så han er ifølge sig selv så venlig at halvere satsen.  

Man kan jo gisne om, hvorfor Trump halverer den. 

Trump ville i Rosenhaven have det til at lyde som en venlighed over for verden. Den har man svært ved at købe med alle de ord, som ellers lyder om elendige allierede og tyvagtige handelspartnere.

Mon ikke den virkelige grund er, at Trump frygter, at de seriøse økonomer har ret, nemlig at USAs nye straftold bliver lagt oven i de priser, som de amerikanske forbrugere mærker. Og de ansete økonomer er ikke i tvivl om, at Trumps straftold reelt er en skat på især de amerikanske forbrugere. 

I det lys er det ganske klogt at mildne regningen ved at halvere tolden i forhold til, hvad Trump-administrationen har regnet sig frem til. 

Og hvad skal vi mene om Trumps beregninger?

Lad os starte med det, der vil give Trump og og hele hans regering med handelsminister Howard Lutnick i spidsen grå hår i hovedet.

Alle de lande, ikke mindst de hårdest ramte som Kina, Schweiz og Sydafrika, men også EU vil straks kaste sig over Trumps beregninger. De vil blive flået fra hinanden. Naturligvis.

Man skulle næsten derfor tro, at Trump havde lært af de danske politikere i forhold til boligskatten, hvor en rabat på husvurderingen skulle forsøge at mildne de ophidsede sind. 

Trump kan forsøge at håndtere en del af oprøret ved at henvise til, at han har været »så venlig« at halvere straftolden i forhold til, hvad den burde være. Det skal nok tage toppen af vreden, trods alt.

Trump åbner en dør for forhandling og dialog

Og i virkeligheden ligger der netop også en åbning for samtale om dialog i Trumps udspil.

Når Trump ikke bare smækker en vilkårlig told på alt og alle, men faktisk gør sig den ulejlighed at lave et regnestykke for hvert land, så ligger der i det udspil, at man må kunne forhandle sig til lavere toldsatser end det udspil, som Trump kom med onsdagen.

Man kan spørge, hvad værdien er af at Europa og Danmark skrotter alle deres i øvrigt dårligt designede og temmelig uretfærdige digitale skatter. De er netop - ligesom tolden - en skat på omsætning frem for indtjening. Det var allerede en rosengren, som briterne forud for talen i Rosenhaven rakte Trump.

Heri ligger selvsagt også, at landene i de forhandlinger må kunne adressere USAs egne betydelige handelshindringer. 

Det er svært at få godkendt lægemidler i USA eksempelvis, og USAs bureaukrati er et ekstremt sløvt. Der er meget at tale om. EU har også nogle helt berettigede ønsker i forhold til at sikre sig, at de amerikanske tech-giganter ikke er i stand til at lukke Europa ned i kraft af deres næsten totale dominans i Europa. Tænk, hvis man kunne have en konstruktiv samtale, selvom det er svært at tro.

I virkeligheden har Trump åbnet en samtale, som burde have været ført for mange år siden, nemlig samtalen om alle de alternative tiltag, som ødelægger og forvrider den globale handel. 

Mario Draghi indrammer vittigt i et debatindlæg i Financial Times, hvorfor Donald Trump har en pointe. 

IMF skrev i februar med henvisning til analyser fortaget af IMF, at EUs egne interne barrierer svarer til en toldsats på 45 procent på varer og på 110 procent på tjenester. 

Man bemærker, at EUs egen selvskade ikke bare er større end Trump beregnede toldsat, men væsentligt større. Og naturligvis møder de amerikanske virksomheder de samme interne barrierer som europæiske virksomheder.

Derfor er der en central debat at åbne. 

Ingen kan give Trump medhold i at ødelægge den globale handel med dårligt begrundede toldsatser, for det er eksempelvis logikken i en tåbelig told på 25 procent på biler, som slet ikke harmonerer med en verden af indviklede værdikæder. 

Hans påstand om, at told gør USA rigere er også helt på månen.

Trump har ikke udstedt sin økonomiske uafhængighedserklæring med hans annoncering af »Liberation Day«. 

Han har har åbnet for et enormt slagsmål om, hvad der er op og ned, men også faktisk også åbnet en debat, som kan føre til opgør med skjulte og uretfærdige handelshindringer.

Man skal naturligvis altid læse det med småt.

Når de venligtsindede stater som Storbritannien og Brasilien nøjes med »små« straftoldsatser på ti procent, er det også et vigtigt signal i det. 

Der var på forhånd talt om, at Trump ville lancere en bred og generel toldsats. Signalet er, at det er toldsatsen på ti procent. Desværre er det også en generel toldsats, som Trump så senere kan skrue op for.

På den måde blev der faktisk onsdag i Rosenhaven lanceret en generel staftold på hele verden på ti procent, som druknede i det indviklede regnestykke, som Trump kastede sig ud i.

Virksomhederne og forbrugerne vil efter i aften spørge, hvad det betyder for dem. 

Det helt store spørgsmål er, om der onsdag blev skabt en ny forudsigelighed?

Hertil er svaret et skrigende nej. Det er problemet, for virksomheder og forbrugere kan kun træffe fornuftige beslutninger, hvis der er en grad af forudsigelighed.  

Man kan sige, at der ligger en slags forudsigelighed i en bred toldsats på ti procent. Der ligger ingen som helst forudsigelighed i den gigantiske debat om toldsatser, som USA har åbnet med hver eneste land i verden. Trump er heldig, at han i tilfældet EU forhandler med 27 lande på en gang. Pyha, fristes man til at sige.

Hele forløbet siden Trumps indsættelse 20. januar har været op og ned - frem og tilbage - i forhold til toldsatser på enkeltlande og enkeltprodukter. 

Det bliver også op og ned - frem og tilbage - herfra. Desværre.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

USA's importtold på 20 procent på varer fra EU vil få store konsekvenser for danske virksomheder.

Beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) med 38 milliarder kroner. Det vil samtidig koste 13.000 job.

Dertil kommer den effekt, som den amerikanske told vil få for andre landes handel med danske virksomheder.

DI-direktør Lars Sandahl opfordrer Europa til at svare resolut og behørigt igen.

- Det er en trist dag i almindelighed, og bekymrende i særdeleshed, at Trump med åbne øjne smider grus ind i verdens vækst- og velstandsmaskine, siger Sandahl i en pressemeddelelse.

- Den amerikanske præsident burde om nogen vide, at alle bliver mere velstående af at handle sammen, og at alle taber på en handelskrig, lyder det videre.

DI oplyser, at Danmark i 2024 solgte varer for 248 milliarder kroner til USA. Det svarer til mere end en femtedel af Danmarks samlede eksport af varer.

Direktør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, begræder også den amerikanske importtold.

- En handelskrig gavner ingen, og forhøjede toldsatser vil ramme virksomheder og forbrugere både i USA og EU.

- Høje toldsatser vil over tid bidrage til inflation, reducere investeringslysten, mindske købekraften og sænke produktiviteten. Øget told er simpelthen dårligt med dårligt på, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Selv om direktøren ærgrer sig over den amerikanske told, så finder Brian Mikkelsen en smule trøst i, at flere danske virksomheder de senere år har etableret sig med produktion i USA.

- Virksomheder med danske datterselskaber i USA vil ikke blive ramt så længe, at de til deres produktion i USA ikke importerer råvarer eller komponenter fra lande, der rammes af de nye toldsatser.

- Omvendt må særligt mange af de små og mellemstore danske eksportører ventes at blive ramt, siger Brian Mikkelsen.

/ritzau/

Natten til torsdag har Donald Trump givet omverdenen syn for sagn.

Efter ugevis med kontinuerlige toldtrusler har den amerikanske præsident på et pressemøde i Rosenhaven, foran Det Ovale Kontor, eskaleret handelskrigen – USA mod resten af verden.

»Vi har nogle rigtig gode nyheder i dag,« indledte Trump sin tale.

En dag, der for evigt ville blive husket, bedyrede han videre.

Der underskrives nu et dekret, hvor lande, der efter amerikansk opfattelse pålægger USA told, skal rammes af gengældelsestold.

Det viste præsidenten på en planche udarbejdet af Trump-administrationen, der har regnet ud, hvilke toldsatser, de mener, landene har pålagt USA.

Og fordi amerikanerne er »flinke« har nogle lande fået rabat og lavere toldsatser, end Trump mener, amerikanerne betaler.

Det betyder, at Donald Trump nu pålægger verdens lande forskellige toldsatser. Alle lande pålægges dog minimum ti procent.

Ifølge Trump lægger eksempelvis EU 39 procent told på USA, men amerikanerne vil altså kun lægge en toldsats på 20 procent på varer fra EU.

»Det er nogenlunde i det leje, som man kunne have ventet,« siger Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea til Berlingske.

Det fremgår dog ikke tydeligt, hvordan Trump-administrationen er kommet frem til de forskellige toldsatser, påpeger han.

Derudover træder den varslede told på importerede biler nu i kraft, hvilket ventes at presse de europæiske bilproducenter. Her lyder tolden på 25 procent.

Alt sammen i bestræbelserne på at begrænse importen og dermed mindske det dundrende underskud på den amerikanske handelsbalance, som Donald Trump ved flere lejligheder har ytret er et udtryk for, at USA bliver »udnyttet«.

Arbejdspladser eller forhandling

Et hegn af told er tilsyneladende bygget rundt om USA – særligt for at få arbejdspladser tilbage til USA, lyder vurderingen fra Helge Pedersen.

Derfor har Trump pålagt en række asiatiske lande væsentligt højere told. For Kina lyder tolden på 34 procent, for Vietnam 46 procent, for Taiwan 32 procent og for Cambodia 49 procent.

»Jeg er overrasket over, at toldsatserne bliver så høje. Formålet er helt klart at få produktion flyttet til USA. Det lægger han heller ikke skjul på,« siger Helge Pedersen.

Arbejdspladser, der de seneste år er forsvundet fra USA, da amerikanske virksomheder selv har flyttet produktionen, påpeger Helge Pedersen.

»Det har været billigere og bedre.«

De annoncerede toldsatser kan ifølge Helge Pedersen også ses som et forhandlingsudspil, forud for at der muligvis udarbejdes bilaterale handelsaftaler med enkelte lande.

Eksempelvis som den Storbritannien netop nu forhandler.

»Spørgsmålet er, hvor meget det her er et udspil til forhandling, eller hvor meget det drejer sig om at få flyttet produktion til amerikansk jord,« siger Helge Pedersen, der tilføjer:

»Men vi må se på et senere tidspunkt, hvordan det kommer til at lande.«

EU vil slå tilbage

For ingen har endnu det fulde overblik over de vidtrækkende konsekvenser, tolden kan få.

Én ting er dog ifølge Helge Pedersen sikkert – selvom Trump mener det modsatte.

»Konsekvensen er helt klart, at det fører til højere inflation i USA.«

I første omgang kan det blive dyrere for amerikanerne at købe europæiske varer.

Dermed kan danske og europæiske virksomheders salg også blive udfordret på den anden side af Atlanten.

Danmark står dog ikke direkte i skudlinjen, da en stor del af de cirka 250 milliarder, Danmark eksporterer for, bliver tjent i USA, og derfor vil varerne ikke være omfattet af straftolden.

Det til trods vil 20 procents told, ifølge beregninger fra Dansk Industri, reducere Danmarks BNP med 38 milliarder kroner.

Hvordan resten af verdens nationer nu vil reagere er endnu uvist.

Helge Pedersen vurderer, at Kina snart vil slå tilbage.

Det samme gør EU, der allerede, som konsekvens af tolden på stål og aluminium, har varslet told på amerikanske varer til en værdi af 26 milliarder euro.

Og mere er på vej.

»Vi har en stærk plan for et modsvar,« sagde EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen allerede tirsdag.

Netop EUs modsvar kan – ligesom i USA – betyder stigende priser for forbrugerne og øget inflation.

Straftolden kan også påvirke den danske og europæiske økonomi indirekte. For hvis beslutningstagere tror, at verden i morgen ser værre ud end i går, kan det holde investeringsaktiviteten i Europa nede og ødelægge den økonomiske fremgang i Europa, lyder det fra Helge Pedersen, der vurderer at EU vil slå tilsvarende tilbage.

»Man kommer nok til at ramme for et beløb, som er ækvivalent til, hvad det her kommer til at koste europæiske virksomheder på det amerikanske marked,« siger han.

Ligesom EU gjorde i kølvandet af tolden på stål og aluminium.

For tredje år i træk falder antallet af økologiske landbrug i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det sker samtidig med, at salget af økologiske varer i 2024 steg med 7,5 procent, og nåede et rekordhøjt niveau.

Det skriver Dagbladet Information.

I 2021 toppede antallet af økologiske landbrug med 4151 bedrifter i Danmark. I 2024 var der 3930 tilbage, hvilket er en tilbagegang på godt fem procent.

Også arealmæssigt dyrkes der i dag mindre økologi, og her er faldet siden 2021 stort set det samme – nemlig 5,74 procent.

Det bekymrer Danmarks Naturfredningsforening, fordi det påvirker drikkevandet, grundvandet og biodiversiteten.

- Det er en virkelig ærgerlig udvikling, som tyder på, at det stadig er mere økonomisk fordelagtigt at være konventionel landmand end økologisk, siger Anna Bak Jäpelt, som er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til Information og tilføjer:

- Hvis man derimod styrker økologien, kan man bruge den som løftestang for mange andre politiske ambitioner, man har for blandt andet drikkevandet, grundvandet og biodiversiteten.

I 2021 indgik regeringen landbrugsaftalen, hvor en af målsætningerne var at fordoble Danmarks økologiske areal inden udgangen af 2030.

Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, skriver til Information, at det er en ærgerlig udvikling, som skal vendes.

- Økologisk landbrug kan være en rigtig god måde at beskytte vores drikkevand på. Økologi fremmer en produktion med færre sprøjtemidler og kunstgødning, og det vil betyde, at vores grundvand bliver renere, skriver han.

Jeppe Bruus skriver, at de er i gang med at undersøge muligheden for at få mere økologi på arealer, hvor der er behov for at beskytte drikkevandet.

Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, forklarer, at tilbagegangen i økologisk landbrug og økologiske arealer blandt andet skyldes økonomisk krise.

Det betyder ifølge ham, at forbrugerne vender sig mere mod konventionelle, billige varer, hvilket gør markedet for økologi mere usikkert.

- Selv om salget af økologi i år er steget, fik inflationen det i 2023 til at falde, hvilket kan ses som et udtryk for, at salget af økologi er ustabilt, siger Henning Otte Hansen.

/ritzau/

Havneoperatøren APM Terminals, der er ejet af den danske rederigigant A.P. Møller - Mærsk, har købt Panama Canal Railway Company.

Selskabet driver en 76 kilometer lang enkeltsporet jernbane, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet.

Det oplyser APM Terminals i en pressemeddelelse.

Jernbanen støder op til Panamakanalen og gør det lettere at transportere gods mellem havnene i begge ender af Panamakanalen.

- Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen, som er i tråd med vores kerneydelser inden for intermodal containertransport, siger Keith Svendsen, administrerende direktør i APM Terminals, i pressemeddelelsen.

APM Terminals har købt jernbanen af Canadian Pacific Kansas City Limited og Lanco Group/Mi-Jack.

Panama og Panamakanalen er blevet et centralt emne i amerikansk politik, efter at USA's præsident, Donald Trump, i sin indsættelsestale sagde, at han vil tage Panamakanalen tilbage.

Han mener, at det er alt for dyrt at sejle der.

Derfor er købet "opsigtsvækkende", mener Berlingskes erhvervskommentator:

- Panamakanalen kommer nu under mindre amerikansk kontrol, siger Thomas Bernt Henriksen til Berlingske.

Sidste år genererede Panama Canal Railway Company en omsætning på 77 millioner dollar, skriver APM Terminals i pressemeddelelsen.

Panamakanalen er en menneskeskabt slusekanal, som gør det muligt for skibe at krydse gennem Mellemamerika fra Atlanterhavet til Stillehavet og omvendt.

Hvis kanalen ikke eksisterede, var skibene tvunget til at sejle rundt om Sydamerikas spids.

Det var USA, der i store træk byggede Panamakanalen i begyndelsen af 1900-tallet, og amerikanerne forvaltede området omkring kanalen i årtier.

I 1977 underskrev USA og Panama en aftale, som banede vejen for, at kontrollen over kanalen kunne overgå fuldstændig til Panama.

/ritzau/

Shippinggiganten A.P. Møller – Mærsk har onsdag offentliggjort købet af Panama Canal Railway Company. Den driver en 76 kilometer lang jernbane, der forbinder havnene i begge ender af Panamakanalen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Mærsks datterselskab APM Terminals.

Jernbanen er enkeltsporet og transporterer primært gods mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Mærsk har købt jernbanen af CPKC, et canadisk jernbaneselskab, og Lanco Group/Mi Jack, som er et amerikansk industrikonglomerat.

»Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen, som er i tråd med vores kerneydelser inden for intermodal containertransport,« siger Keith Svendsen, topchef i APM Terminals, i pressemeddelelsen.

Mærsks køb af Panama Canal Railway Company kommer i kølvandet på udmeldinger fra USAs præsident, Donald Trump, der vil have mere kontrol over Panamakanalen.

Ifølge Trump bliver amerikanske skibe pålagt urimelige afgifter, når de skal passere gennem kanalen, mens præsidenten har ytret bekymring over, at Kina har voksende indflydelse i området.

Med det bagtæppe er købet fra en dansk virksomheds side også »opsigtsvækkende« ifølge Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

»Panamakanalen kommer nu under mindre amerikansk kontrol,« siger han.

Thomas Bernt Henriksen vurderer, at det er Mærsks fordel, at det ikke er et kinesisk selskab, og logikken i handlen er, at Mærsk flytter containere på tog frem for at sejle dem gennem kanalen.

Men det behøver næsten ikke gentages for 117. gang, at verden er en anden med Trump i Det Hvide Hus.

»Mærsk kan hurtigt nedkalde Trumps vrede over sig,« siger Berlingskes erhvervskommentator.

Han fortsætter:

»Omvendt har Mærsk altid været en loyal allieret af USA i krigs- og fredstid, om end man kan sige, at aktiekursen på at være amerikansk allieret er faldet som en sten, siden Trump blev præsident.«

I pressemeddelelsen skriver APM Terminals, at Panama Canal Railway Company lavede et overskud på 77 millioner dollar (529 millioner kroner) i 2024.

Rettet klokken 20.36. Det fremgik tidligere, at Thomas Bernt Henriksen antog, at Mærsk havde fået tilsendt en brev fra Trump-administrationen om et forbud mod diversitets- og inklusionsprogrammer. Det afviser Mærsk.

I dag er de fremtrædende skikkelser i dansk erhvervsliv.

Men for knap syv år siden fik flere af dem sønderlemmende kritik under en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler.

De tidligere bankchefer fik eksempelvis påklistret domme som »uerfaren« og »hensynsløs«, og flere fik »betydelig kritik« for at bryde deres »retlige forpligtelser«.

Kritikken har dog – indtil nu – været gemt af vejen for offentligheden.

For da advokatfirmaet Bruun & Hjejle efter knap et års granskning bestilt af Danske Banks bestyrelse i september 2018 lagde sine konklusioner frem, var den del af undersøgelsen mørklagt.

Kun bestyrelsen og daværende topchef Thomas Borgen ønskede vurderingen af deres ansvar for skandalen lagt frem i den 90 sider lange rapport, som blev delt med offentligheden efter undersøgelsen. Og ingen af dem havde brudt deres forpligtelser, mente advokaterne.

Men en intern og mange gange længere version af advokatrapporten – som Berlingske er i besiddelse af og for nylig har beskrevet opsigtsvækkende nye detaljer fra – viser, at flere af Danske Banks daværende chefer fik særdeles kras kritik.

Det gjaldt nuværende topchef i Jyske Bank Lars Mørch, partner i Kammeradvokaten Flemming Pristed samt CBS-lektor Henrik Ramlau-Hansen – og mange flere.

Kritikken blev ikke vel modtaget; for dokumenterne viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable.

»Det er meget usædvanligt,« siger professor

En central del af Bruun & Hjejles opdrag fra Danske Banks bestyrelse var at vurdere, om højtstående folk havde svigtet deres betroede stilling, og i den forbindelse udarbejdede advokatfirmaet en sekstrinsskala.

På skalaen var »1« lig med ingen kritik, mens »6« var den hårdest mulige grad af kritik.

Ifølge Kasper Meisner Nielsen, professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS, er Danske Banks hvidvasksag »uden tvivl en af de største skandaler i dansk erhvervsliv i nyere tid«.

»Derfor er det her utroligt interessant. Det er en sag, der har haft store konsekvenser for Danske Banks omdømme og troværdighed,« siger professoren, der er overrasket over advokaternes vurderinger af de højtstående chefer:

»Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen. Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt,« siger Kasper Meisner Nielsen.

CBS-lektor Kalle Johannes Rose har fulgt hvidvasksagen tæt og siger, at »alvorsgraden i kritikken overrasker mig ikke, men det gør fordelingen af kritikken«.

»Ansvaret blev placeret hos dem, der skulle tørre op, og ikke hos dem, der åbnede vandhanen, kan man sige,« siger Kalle Johannes Rose.

Jyske Bank-topchef overholdt ikke sine »retlige forpligtelser«

Hvidvasksagen kom for en dag i 2017, da Berlingske og en række andre europæiske medier kunne beskrive de første eksempler på lyssky transaktioner gennem Danske Banks estiske filial.

Fem år senere, i 2022, blev der sat foreløbigt punktum i sagen med rekordstore milliardbøder til banken.

Den estiske filial havde nemlig været hullet som en si – blandt andet dokumenteret af Bruun & Hjejles advokatrapport i 2018, der fortalte, at 1.500 mistænkelige milliarder var strømmet gennem filialen fra 2007 til 2015.

Den offentlige rapport fortalte dog ikke, hvordan advokaterne i Bruun & Hjejle havde fældet dom over en lang række Danske Bank-chefer.

Men den interne rapport viser blandt andet, at Bruun & Hjejle gav den nuværende Jyske Bank-topchef, Lars Mørch, den næsthårdeste grad af kritik – »5« – for hans rolle i sagen.

På grund af sagen stoppede Lars Mørch allerede i april 2018 i Danske Bank. Han havde været i banken knap 20 år, hvoraf han i de sidste seks år var direktionsmedlem og chef for afdelingen Business Banking, der blandt andet omfattede de baltiske filialer.

Bruun & Hjejle henviste i den interne rapport netop til Mørchs ledelsesmæssige ansvar for den estiske filial og dermed for bankens såkaldte første forsvarslinje mod hvidvask i Estland.

»Det er vores vurdering, at Lars Mørch på visse punkter, som skitseret ovenfor (i rapporten, red.), ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som Head of Business Banking, og at overtrædelserne af disse retlige forpligtelser var klare,« skrev Bruun & Hjejle, der dog tilføjede, at intet pegede på, at han havde handlet i »ond tro«.

Konkret kritiserede Bruun & Hjejle, at Lars Mørch ifølge dem:

• Udviste for lidt interesse for undersøgelserne og håndteringen af advarslerne fra en whistleblower i den estiske filial i begyndelsen af 2014.
• Ikke fulgte tilstrækkeligt med i oprydningen i den estiske filial, efter at Danske Banks interne revision havde bekræftet en række suspekte forhold.
• Ikke fyrede den estiske filialdirektør, Aivar Rehe, før i 2015, hvor Rehe ragede uklar med det estiske finanstilsyn.

Ifølge Bruun & Hjejles konklusioner ville Lars Mørchs handlinger under hvidvasksagen desuden »være relevante at inddrage i en vurdering af Lars Mørchs fit & proper-status«, lød det med henvisning til den nødvendige godkendelse, som Finanstilsynet skal give højtstående chefer i finansielle institutioner.

Hvidvasksagen betød da også, at Finanstilsynet i 2021 ikke ville godkende Lars Mørch til jobbet som topchef i Jyske Bank. Det gjorde Finanstilsynet først to år senere, i november 2023.

Efter at være blevet forelagt kritikken og gennemgangen fra Bruun & Hjejle tilbage i 2018 sendte Lars Mørchs to advokater et 25 sider langt høringssvar til advokatfirmaet.

Lars Mørchs advokater henviste her til, at Business Banking ikke var hovedansvarlig for undersøgelsen af whistleblowersagen. Ansvaret lå i stedet hos Group Compliance & AML – bankens anden såkaldte forsvarslinje – hvilket Bruun & Hjejle også skrev i rapporten.

Dertil kritiserede Lars Mørchs advokater i høringssvaret rapporten for dels ikke at specificere, hvilke retlige forpligtelser Lars Mørch brød hvornår, og for at beskyldningerne mod ham ikke stemte overens med de faktiske forhold, som Bruun & Hjejle selv beskrev.

Lars Mørch, der ikke har ønsket at kommentere denne artikel, var dog langtfra den eneste, der fik voldsom kritik i advokatundersøgelsen.

Økonomidirektør fik »betydelig kritik«

Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør og direktionsmedlem i Danske Bank.

Han blev derefter formand for Finanstilsynet, men måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen. I dag er han lektor ved institut for finansiering på CBS – og benyttes ofte som ekspert i medierne.

Bruun & Hjejle gav under advokatundersøgelsen af hvidvasksagen Henrik Ramlau-Hansen karakteren »3« ud af skalaen fra ét til seks, hvor seks var den hårdeste grad af kritik.

Det gav »anledning til betydelig kritik«, at Henrik Ramlau-Hansen på »visse punkter« brød retlige forpligtelser, skrev advokatfirmaet i den interne rapport og henviste særligt til »manglende involvering og tilsyn« med koncernens anti-hvidvask-afdeling, som Ramlau-Hansen også var ansvarlig for på direktionsniveau.

Desuden mente Bruun & Hjejle, at Ramlau-Hansen udviste begrænset interesse for de problematiske kunder »på trods af store problemer med AML (antihvidvaskprocedurer, red.)«.

Advokatfirmaet mente også, at Henrik Ramlau-Hansen kunne kritiseres for koncernens utilstrækkelige håndtering efter whistleblowerens advarsler i begyndelsen af 2014.

I et længere høringssvar til Bruun & Hjejles rapport skrev hans advokat blandt andet, at han var uenig i vurderingen af Henrik Ramlau-Hansen, og at han ikke forstod, hvilke specifikke »retlige forpligtelser«, Ramlau-Hansen blev anklaget for at bryde.

Advokaten skrev også, at Bruun & Hjejles kritikpunkter af Henrik Ramlau-Hansens rolle under sagen »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten.

Henrik Ramlau-Hansen har ikke ønsket at kommentere kritikpunkterne i denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske.

Intern vagthund lovede for meget

Jens Peter Thomassen var fra 1998 til 2015 chef for Danske Bank-koncernens interne revision. Eller populært sagt bankens interne vagthund.

Han er i dag pensioneret.

Bruun & Hjejle mente, at Jens Peter Thomassen på flere punkter »ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som revisionschef, og at overtrædelserne af disse forpligtelser var klare i forhold til de revisioner af hvidvaskforhold, der blev udført i den estiske filial før 2014«.

Af den grund gav advokatfirmaet chefrevisoren den næsthårdeste grad af kritik – altså »5« på skalaen fra ét til seks.

Berlingske har i en tidligere artikel beskrevet, hvordan Jens Peter Thomassen selv i maj 2014 gjorde daværende topchef Thomas Borgen opmærksom på, at intern revision i flere år før whistleblowerens advarsler havde svigtet i revisionen af den estiske filial.

Bruun & Hjejle kritiserede ligeledes revisionschefen for ikke at sikre, »at alle kunder nævnt af whistlebloweren blev undersøgt« og for senere »uretmæssigt at bekræfte«, at alle whistleblowerens påstande var blevet undersøgt.

I sit høringssvar til Bruun & Hjejle kritiserede Jens Peter Thomassen blandt andet advokatundersøgelsen og dens konklusioner. Han hævdede, at hans arbejde var udført i overensstemmelse med Danske Banks retningslinjer, Finanstilsynets bekendtgørelser og vejledninger fra Foreningen af Interne Revisorer.

Jens Peter Thomassen har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Partner i Kammeradvokaten var »uerfaren«

Flemming Pristed var chefjurist i Danske Bank-koncernen fra 2013 til 2018. I dag er han partner hos Kammeradvokaten, Poul Schmith.

I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse fik han karakteren »2«, der således var den mildeste grad af kritik, da »1« var lig med ingen kritik.

Advokatfirmaet skrev dog stadig, at Flemming Pristed skulle have »betydelig kritik« for »på visse punkter« ikke at leve op til sine retlige forpligtelser under sagen, men der var også en række »formildende omstændigheder«.

Eksempelvis var han »uerfaren inden for bankverdenen«, skrev Bruun & Hjejle i den interne rapport med henvisning til hans forudgående stilling som chefjurist i it-virksomheden KMD.

Ligesom Lars Mørch – og mange andre – fik Flemming Pristed også kritik for håndteringen af forløbet efter whistlebloweren i den estiske filial.

»Vi finder, at Flemming Pristed kan kritiseres for ikke at have fulgt undersøgelsen til dørs på en ordentlig måde,« skrev advokatfirmaet.

Chefjuristen fik også kritik for i 2014 at have taget del i den afgørende beslutning, at Danske Bank ikke behøvede at orientere Finanstilsynet om whistleblowersagen.

»Det var en fejl« – mente Bruun & Hjejle.

Flemming Pristed har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

11 af 17 fik kritik

I alt foretog Bruun & Hjejle i 2018 ansvarsvurderinger af 17 tidligere topfolk i Danske Bank, hvoraf 11 af dem i varierende grad fik kritik.

Blandt andet blev en af de hårdeste grader af kritik – »4« – givet til Niels Thor Mikkelsen, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask.

Hans efterfølger på posten, Anders Meinert Jørgensen, fik af Bruun & Hjejle karakteren »3«, altså en mildere grad af kritik.

Det fremgik af deres høringssvar til rapporten, at både Niels Thor Mikkelsen og Anders Meinert Jørgensen var dybt uenige i kritikken fra Bruun & Hjejle.

I dag er Niels Thor Mikkelsen pensioneret, mens Anders Meinert Jørgensen er direktør i sin egen virksomhed, Avallone, der hjælper andre virksomheder med at overholde loven.

Ingen af dem har ønsket at kommentere artiklen.

To øvrige Danske Bank-chefer, der besad centrale stillinger under hvidvasksagen, var svenske Mikael Ericson, der blandt andet var chef for International Banking fra 2014 til 2016, og Mads Jacobsen, der var chef for Baltic Banking fra 2008 til 2013.

I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse blev de begge tildelt karakteren »5«, altså den næsthårdeste grad af kritik på skalaen ét til seks.

Af Mikael Ericsons høringssvar fremgår det, at han var uenig i kritikken, og at han og hans advokat mente, at Bruun & Hjejles vurdering blev lavet i bagklogskab.

Hverken Mikael Ericson eller Mads Jacobsen ønsker at kommentere artiklen, og sidstnævntes høringssvar fremgår ikke af den fortrolige rapport, Berlingske er i besiddelse af.

Estisk filialdirektør »handlede hensynsløst«

De lokale estiske chefer, som Bruun & Hjejle granskede, fik også markant kritik.

Ivar Pae havde fra 2001 til 2011 arbejdet som økonomidirektør i den estiske filial, og fra 2013 var han på koncernniveau chef for de baltiske forretninger i Danske Bank. Han fik af Bruun & Hjejle den næsthårdeste grad af kritik, »5«.

Ivar Pae skrev i sit høringssvar til Bruun & Hjejle, at han var uenig i, at han havde brudt sine retlige forpligtelser, og at han »altid har handlet i bankens bedste interesse«.

I dag arbejder Ivar Pae i den estiske it-virksomhed Inbank. Han er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse.

Den eneste Danske Bank-chef, Bruun & Hjejle tildelte den hårdeste grad af kritik, »6«, var den estiske filialdirektør frem til 2015, Aivar Rehe.

Bruun & Hjejle mente, at overtrædelserne af Aivar Rehes »retlige forpligtelser« var »klare og vedvarende«, og at han »handlede hensynsløst og uden behørig hensyntagen til banken og samfundet som helhed«.

Aivar Rehe blev i september 2019 fundet død i sin have, 56 år gammel, og ifølge politiet var der tale om selvmord.

Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, skriver i en e-mail:

»Vi er alle enige om, at hvad der foregik i denne sag aldrig skulle være sket. Det er en sag, som vi både dengang og nu beklager. Sagens omfang og alvor er gentagne gange fremhævet af både banken og medierne, der har dækket sagen. Vi har ikke nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da. Vi har samarbejdet fuldt ud med myndighederne om sagen, og det var på den baggrund, at vi indgik forligene med de danske og amerikanske myndigheder i 2022.«

Dertil har Bruun & Hjejles seniorpartner Ole Spiermann, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, skrevet følgende til Berlingske:

»Vi står ved vores konklusioner og vurderinger. Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer.«

God eftermiddag, kære læser

Store dele af erhvervslivet holder vejret, frem mod at Donald Trump klokken 22 dansk tid stiller sig op og forventeligt kaster en række toldsatser i favnen på andre lande.

Berlingske følger naturligvis udviklingen tæt, men lige nu er tiden inde til et overblik over de andre nyheder, der sker i erhvervslivet. 

Vi starter som sædvanligt med tre artikler fra vores konkurrenter og slutter med tre fra vores egne skribenter.

#1 – 75-årig rigmand overdrager milliardkoncern til sine børn

Siden 2001 har Bestseller-imperiets grundlægger, Troels Holch Povlsen, været eneejer af milliardkoncernen Nine United.

Men nu har milliardæren indledt et generationsskifte, skriver Finans.

Troels Holch Povlsen har overdraget en del af aktierne i Nine United, der blandt andet står bag lampemærket &Tradition, til sine fire børn. 

Et af børnene er Anders Holch Povlsen, der for over to årtier siden fik overdraget Bestseller-koncernen fra sin far. Den nye ejerkreds består desuden af Niels Holch Povlsen.

Finans skriver videre, at 75-årige Troels Holch Povlsen for første gang overdrager andele af selskaber til sine to umyndige børn, som ikke er en del af offentligheden. De bor ifølge cvr-registreret i Storbritannien.

#2 – Pludselig står dansk børssuccess med ryggen mod muren

Fiaskoerne på den danske babybørs, First North, har længe stået i kø. Men Shape Robotics har tidligere skilt sig ud fra mængden som et godt eksempel.

Nu ser det billede dog ud til at have fået nogle ridser.

Børsen skriver nemlig, at Shape Robotics, der laver undervisningsrobotter, står med ryggen mod muren, efter mediet har talt med en række kilder tæt på selskabet. Kilderne mener, at der er mange advarselsflag i virksomheden.

»Hvis jeg var investor i eller revisor for det selskab, ville jeg være opmærksom på de røde flag,« siger eksempelvis Lars Kiertzner, statsautoriseret revisor, til Børsen.

Et af flagene er blandt andet, at Shape Robotics kunder har næsten tre gange så lange betalingsfrister i forhold til, hvad selskabet selv har.

Selskabets aktiekurs er siden marts sidste år faldet med 66 procent.

#3 – Den amerikanske æggekrise tæt på afblæst: Prisen falder

Den kraftigt stigende pris på æg i USA har i den grad været et samtaleemne – især efter, at amerikanske producenter bad danske konkurrenter om hjælp.

Men der er imidlertid godt nyt, for nu er æggeprisen på retur, skriver CNN.

Æggeprisen er den forgangne uge faldet med ni procent i forhold til ugen inden. Det viser en rapport fra det amerikanske landbrugsministerium.

Prisfaldet er kærkomment nyt for mange forbrugere, idet prisen forinden nåede op på sit højeste i ti år samtidig med, at hylderne i flere supermarkeder var gabende tomme.

»Forsyningssituationen i dagligvarebutikker er blevet væsentligt forbedret i de seneste uger, og forbrugerne ser igen fuldt ud fyldte hylder og nyder en række valgmuligheder uden købsrestriktioner,« står der i rapporten fra ministeriet ifølge CNN.

Det er fugleinfluenza, der har presset amerikanske æggeproducenter og tvunget dem til at aflive mange høns.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Alle øjne er på Trump. Men det mest spændende sker andre steder

Nu skydes handelskrigene for alvor i gang med Donald Trumps selvproklamerede »frihedsdag«. Det er USA mod resten af verden. Netop derfor er det ikke så meget Trumps toldudmelding, men landenes modsvar, der bliver helt afgørende.

Læs Ulrik Bies analyse her.

B: Aldrig har Novo Nordisks stenrige ejer tjent så mange milliarder – men nu truer global uro stor børsnotering

2024 blev et historisk rekordår for Novo Nordisks stenrige ejer, Novo Holdings. Men nu ser verden helt anderledes ud. Usikkerheden hos verdens rigeste erhvervsdrivende fond er så stor, at en planlagt stor børsnotering og frasalg er i fare.

Læs Vibeke Lyngklip Svansøs artikel her.

C: Fyret Coop-direktør får topjob i Grønland

For knap et år siden blev Allan Kristoffersen fyret som koncerndirektør i kriseramte Coop. Nu er han imidlertid hyret som øverste direktør for supermarkedskæden Brugseni i Grønland, hvor man også slås med store underskud.

Læs Nikolaj Vorres artikel her.

Otte år efter at japanske Nintendo lancerede sin succesfulde Switch-spillekonsol, er afløseren klar.

Nintendo Switch 2 kommer i handlen 5. juni i år og indeholder en lang række forbedringer i forhold til sin forgænger.

Det fortæller Nintendo selv onsdag eftermiddag i en livetransmitteret præsentation.

Switch 2 kommer med en større skærm, mere hukommelse og har forbedret billede og lyd.

Nintendo har også udviklet en ny controller, der også kan fungere som en computermus.

Samtidig muliggør den nye konsol, at man kan tale med sine venner, mens man spiller via en indbygget mikrofon, og man kan også tilslutte et kamera.

Sammen med den nye konsol lanceres et nyt spil i den populære Mario Kart-serie med navnet "Mario Kart World", hvor der bliver mulighed for at udnytte nogle af de nye forbedringer.

Den danske spiludvikler IO Interactive er også repræsenteret på den nye spillekonsol.

Selskabet har en ny version af spillet "Hitman: World of Assassination" klar, som lanceres samme dag som Nintendo Switch 2.

Samtidig løftede selskabet i onlinepræsentationen sløret for, at det nye James Bond-spil med det titlen "Project 007" også udgives til Nintendo Switch.

Det samme er i øvrigt tilfældet med andre spilsucceser som "Elden Ring", "Cyberpunk 2077", "EA Sports FC" og Harry Potter-spillet "Hogwarts Legacy".

/ritzau/