Godeftermiddag og velkommen til onsdagens Business-update fra Berlingskes erhvervsredaktion.

Vi giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv. 

I dag skal du blandt andet læse om Nordic Waste-skandalen og medarbejderes oplevelser med dårligt arbejdsmiljø og sexisme på en dansk arbejdsplads. Men først til et nyt tiltag i USA.

1: Supermarkedskæde giver ansatte kropskameraer for at afskrække voldelige kunder

Den amerikanske supermarkedsgigant Walmart er klar til at udstyre sine ansatte med såkaldte »body-cams« eller kropskameraer, der skal virke som afskrækkelse mod voldelige kunder.

Det skriver CNBC.

I første omgang er der tale om en test, som måske skal udbredes til hele den amerikanske virksomhed, der er verdens største supermarkedskæde.

Indtil videre bliver kunderne i nogle butikker advaret om, at de ansatte bruger kameraerne.

»Vi kigger altid på ny og innovativ teknologi, der bruges på tværs af detailbranchen,« udtaler en Walmart-talsmand til CNBC.

»Dette er et pilotprojekt, vi tester på ét marked, og vi vil evaluere resultaterne, før vi træffer nogle langsigtede beslutninger,« lyder det videre.

Walmart oplyser, at testen af kameraerne ikke sker for at forhindre tyveri, men udelukkende skal bruges til at øge medarbejdernes tryghed.

Projektet bliver lanceret under den travle julehandel, hvor der er et særligt stort pres på de ansatte, og hvor nogle kunder reagerer voldsomt, hvis de eksempelvis ikke lige kan finde en vare og derefter lader det gå ud over de ansatte.

2: Medarbejdere fortæller om sexisme, overfusninger og upassende opførsel hos fagforeningspartner

Dårligt arbejdsmiljø, sexisme og rod med løn er nogle af de anklager, som tidligere medarbejdere fortæller om hos Daica, der rekrutterer medlemmer til gul fagforening.

Det skriver Netavisen Pio.

Flere tidligere medarbejdere fortæller om et hårdt arbejdsmiljø. 

»Vi blev behandlet som slagterhunde. Vores arbejdstid var egentlig fra 9 til 17, men vi var der fra 9 til 21,« siger Victora Hansgaard, der tidligere var ansat i Dacia.

En anden, der ønsker at være anonym, fortæller, at han flere gange måtte henvende sig til Daica for at få den løn, han havde ret til under sygdom.

Udover et generelt dårligt arbejdsmiljø beretter flere af de kvindelige ansatte om en sexistisk kultur, og at kvinder ofte forlod arbejdspladsen efter kort tids ansættelse.

I et skriftligt svar udtaler direktør Tin Tran, at han anerkender, at der har været fejl i lønnen til de ansatte. men at han ikke kan genkende de konkrete eksempler, der bliver nævnt.

Det Faglige Hus skriver i et svar til Pio, at man tager afstand for enhver upassende adfærd og vil undersøge sagen nærmere.

3: Nordic Waste-ledelse afviser kæmpekrav mod seks nøglepersoner

Den tidligere ledelse i Nordic Waste er blevet mødt af et massivt erstatningskrav. Men det er ubegrundet, lyder det i en reaktion sendt til Finans.

»Medlemmerne af den tidligere ledelse i Nordic Waste bekræfter at have modtaget en påkravsskrivelse fra kuratorerne i Nordic Waste og DSH Recycling. Vi mener, at de rejste krav er ubegrundede, og har derudover ikke yderligere bemærkninger,« lyder den skriftlige kommentar til Finans fra den tidligere ledelse.

Det er næsten et år siden, at Nordic Waste blev begæret konkurs, og de seneste mange måneder har kuratorer undersøgt, om der kan rejses et erstatningskrav mod den tidligere ledelse.

Tidligere onsdag bekræftede miljøminister Magnus Heunicke (S) over for Ritzau, at der er rejst et krav på tæt på en halv milliarder kroner

Ifølge Finans’ oplysninger er kravet rejst mod to erhvervsfolk fra oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsens milliardforetagende SDK Freja og mod fire personer fra den krakkede miljøvirksomhed.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Advokat blev fyret efter afsløring af »mystiske« forhold. Nu trækker hun sig fra 23 konkurssager

I november fyrede advokathuset Horten fire ansatte efter afsløringer i Berlingske og Fagbladet 3F. Nu har en af dem – tidligere partner Line Brokholm – trukket sig som kurator i 23 konkurssager, ligesom Gældsstyrelsen har besluttet at undersøge hendes arbejde.

Læs historien her.

B: Verdenskendt svensk influencer i shitstorm: »Jeg har aldrig været så bange for en person i hele mit liv«

Den fremtrædende svenske influencer Matilda Djerf er i strid modvind. Tidligere ansatte taler om psykisk terror og dårligt arbejdsmiljø. Kunder boykotter, mens Djerf tager det »fulde ansvar«.

Læs historien her.

C: De danske investorer jubler over Trump – smadrer hidtidig rekord

Danskerne købte rekordmange investeringsfonde med amerikanske aktier i november. Særligt én begivenhed var udslagsgivende, vurderer investeringschef.

Læs historien her.

Opdateret klokken 17.25 med kommentar fra Finans Danmark.

Onsdag morgen har National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) anholdt en række mænd i København og på den københavnske vestegn. 

Der er tale om fire mænd i alderen 34 til 38 år, som alle er sigtet for medvirken til dokumentfalsk af særlig grov karakter. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra NSK.

Alle fire har ifølge meddelelsen en relation til den finansielle sektor, og der er blandt andet tale om bankansatte, lyder det. 

Ifølge pressemeddelelsen er dokumenterne, som de anholdte er sigtet for at have forfalsket, brugt til, at flere personer kunne optage huslån for et samlet beløb på ikke under 150 millioner kroner. 

»Vi er tilfredse med at have afdækket et organiseret netværk, som vi mener, har forfalsket dokumenter for låntagere mod betaling,« udtaler politikommissær hos NSK Niels Kristoffersen.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvor præcis de fire personer er ansat. 

En trussel mod bankerne

Sagen udspringer af det såkaldte ODIN-samarbejde, som er et samarbejde mellem en række offentlige myndigheder og private aktører, herunder banker. 

Allerede i september sidste år flagede NSK i en pressemeddelelse, at ejendomshandel kunne blive brugt af kriminelle til at hvidvaske. 

ODIN-samarbejdet gjorde opmærksom på en række mistænkelige sager, hvor en låntager i forbindelse med et køb af en ejendom havde fremlagt forfalskede dokumenter som for eksempel lønsedler og årsopgørelser og måske på den måde medvirket til hvidvask. 

Det er netop den type af dokumentfalsk, som de fire mænd er sigtet for, fremgår det af pressemeddelelsen.

Der er tale om forfalskede lønsedler eller årsopgørelser, som ifølge meddelelsen har fået det til at fremstå, som om låntagerne har haft en højere indtægt, end de reelt har haft. 

»Det har gjort låntagerne i stand til at optage større lån, end reglerne hos en given bank har tilladt. Dokumenterne er efter NSK’s opfattelse blevet forfalsket mod betaling fra personerne, der ansøgte om lånene,« lyder det i meddelelsen. 

Det lyder videre fra Niels Kristoffersen:

»Netværkets medlemmer er sigtet for at have manipuleret flere banker ved at præsentere falske oplysninger, så låntagere kunne opnå lån, der langt oversteg, hvad deres reelle indkomst kunne bære. Denne form for svindel udgør en trussel mod bankernes integritet og kan underminere tilliden til det finansielle system.«

Stor værdi ved samarbejde

I Finans Danmark, der er bankernes brancheorganisation og sidder med i ODIN-samarbejdet, mener, at samarbejdet om denne sag og ODIN-samarbejdet som sådan med anholdelserne »viser sin store værdi«. 

»Finans Danmark har opfordret til, at muligheden for samarbejder og udveksling udvides, og efter vedtagelsen i EU af hvidvask-pakken, ser det ud til at kunne blive en realitet. Det hilser vi velkommen,« udtaler juridisk direktør i Finans Danmark, Kjeld Gosvig-Jensen, til Berlingske.

Berlingske har desuden rakt ud til de to største banker i Danmark, Nordea og Danske Bank, der ligeledes er en del af ODIN-samarbejdet for at få en kommentar.

»Vi noterer med tilfredshed, at anholdelserne ifølge NSK skal ses i sammenhæng med ODIN-samarbejdet ledet af NSK og med deltagelse af finansielle institutter samt andre relevante myndigheder, hvor vi i fællesskab markant har styrket mulighederne for forebyggelse og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i Danmark, som også er et højt prioriteret fokusområde internt og eksternt for Danske Bank,« oplyser Danske Bank.

Endnu en tidligere profil fra advokathuset Horten bliver nu kigget alvorligt efter i sømmene.   

Tidligere på året blev partneren Nicolai Dyhr fyret, efter at han i dokumentaren »Den sorte svane« erklærede sig villig til at se igennem fingre med svindel i et konkursbo, hvor han var indsat som kurator. 

Efterfølgende blev det besluttet, at over 100 af hans konkurssager skulle undersøges på ny af andre advokatfirmaer.

Og den samme skæbne overgår nu hans tidligere nære kollega Line Brokholm, som i november blev fyret som partner i Horten efter afsløringer i Berlingske og Fagbladet 3F. 

Det skriver TV 2 på baggrund af dokumenter fra flere forskellige domstole. 

Brokholm trækker sig således fra 23 verserende konkurssager, hvor hun var udpeget som kurator. 

Dermed bliver over 120 konkurssager, som enten Nicolai Dyhr eller Line Brokholm har haft ansvaret for, nu undersøgt af andre kuratorer. 

»Mig bekendt er det uden fortilfælde. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger Lars Økjær Jørgensen, tidligere tilsynschef i Advokatrådet, til TV 2.

Han kalder antallet for »voldsomt«. 

Line Brokholm er ikke vendt tilbage på henvendelser om sagen. 

Sager skal granskes

Ifølge TV 2 har Gældsstyrelsen også valgt at gå ind i sagen. 

I kølvandet på udsendelsen af »Den sorte svane« undersøgte styrelsen Nicolai Dyhrs arbejde, og på den baggrund blev det besluttet, at 25 af hans konkurssager skulle genåbnes af Kammeradvokaten. 

En lignende undersøgelse foretager Gældsstyrelsen nu af Line Brokholms arbejde, men det er endnu ikke besluttet, om hendes sager skal genåbnes. 

»Gennemgangen sker ud fra de samme kriterier som i tidligere sager for at vurdere, om der er grundlag for yderligere handling,« oplyser Ulrik Pedersen, underdirektør i Gældsstyrelsen, til TV 2.

Mediet oplyser videre, at Horten selv forsøgte at overtage Line Brokholms sager, hvilket også skete i tilfældet med Nicolai Dyhr. 

Dengang fik Horten kritik for manøvren. 

Forsøget på at overtage konkurssagerne efter Line Brokholm lykkedes da heller ikke for Horten. I stedet er de overgået til Henrik Selchau Poulsen fra firmaet Bruun & Hjejle og Andreas Mylin fra firmaet Holst. 

Hun mobber sine ansatte, nedgør dem og råber på kontoret.

Sådan lyder den krasse kritik, kort opsummeret, af den 27-årige svenske iværksætter Matilda Djerf, som er blevet verdenskendt med sit tøjmærke, Djerf Avenue, og har tre millioner følgere på Instagram.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Matilda Djerf er en af de mest indflydelsesrige i den svenske og internationale influencerbranche. Forbes kårede hende som en af ​​de 30 mest magtfulde unge iværksættere i Europa i 2023.

Hendes tøjfirma, som hun stiftede med sin kæreste, Rasmus Johansson, i 2019, omsætter for godt 250 millioner danske kroner årligt og er kendt verden over for sit fokus på inklusion og bæredygtighed.

Men facaden er ved at krakelere, og på sociale medier er fans og kunder allerede i gang med at udtrykke modstand mod den skandinaviske designer.

Tvunget til at skrubbe toilet

Kritikken af det psykiske miljø på arbejdspladsen, som er beskrevet i Aftonbladet, er baseret på vidnesbyrd fra 11 nuværende og tidligere ansatte, der optræder med anonyme udtalelser.

Med udtalelserne tegner sig et billede af forskelsbehandling og mobning.

»Jeg har aldrig været så bange for en person i hele mit liv. Hun kunne skælde én ud foran hele kontoret,« siger en af de ansatte.

En anden ansat, som kaldes »Anna« i artiklen, beskriver, at »folk har det frygtelig dårligt«:

»Hver dag er der en psykisk terror på det kontor. Det er den absolut værste arbejdsplads, jeg nogensinde har været på,« siger hun og fortæller videre, at selvom virksomheden markedsfører sig som inkluderende, passer det ikke.

Djerf har angiveligt beskrevet en plus size-model med ordene: »Hun ser så jävla fed ud i det der tøj.«

En tredje ansat fortæller til mediet, at Matilda Djerf har sit eget private toilet, som kun må bruges af hende selv og »hendes favoritter«.

En dag faldt dørens seddel med ordene »brug venligst ikke« ned, og en medarbejder blev tvunget til at skrubbe toilettet, fordi det var blevet brugt af en anden end Djerf.

Netop den anklage har virksomhedens coo, Pernilla Bonny, svaret på, og hun bekræfter, at Djerf har sit eget toilet – en foranstaltning for at holde hende »sund«.

Pernilla Bonny siger også, at det er problematisk, at andre af og til også har brugt toilettet, men at det ikke er rimeligt, hvis nogen er blevet tvunget til at skrubbe toilettet.

Men sedlen forbliver hængende, lyder det.

Kunder boykotter og tager afstand

På det sociale medie TikTok er der begyndt at florere kritik af Djerf både i form af videoer og kommentarspor.

Der er også begyndt at florere videoer, der viser, at nogen har placeret et toilet ude foran Djerf Avenues hovedkontor, som er en direkte reference til beskyldningerne om Djerfs personlige toilet.

Øverst i artiklen kan du se videoerne fra kontoret i Stockholm.

BBC beskriver, at flere kunders opfattelse af Djerf Avenue har ændret sig på grund af kritikken, der er kommet frem.

En af dem er den 20-årige Giulia Carrozzo fra Tyskland, som siger, at hun modtog en ordre fra tøjmærket kun én dag, før beskyldningerne så dagens lys.

Men nu vil hun sende sin pakke tilbage:

»Djerf Avenue har altid markedsført sig selv som et kropspositivt, inkluderende og styrkende brand, så at høre påstande om body-shaming og et giftigt arbejdsmiljø føltes som et fuldstændigt forræderi mod de værdier, de hævder at opretholde,« siger hun til det britiske medie.

Djerf beklager dybt

I både Aftonbladet, BBC og på sin Instagram-profil undskylder Matilda Djerf.

Til BBC lyder det, at hun ikke kan genkende sig selv i alle påstandene. 

I en e-mail til Aftonbladet siger virksomhedens coo, Pernilla Bonny, at de ser alvorligt på manglerne i arbejdsmiljøet og er opmærksomme på, at der er områder, »der skal udvikles«.

»Til alle, jeg har såret eller skuffet, vil jeg gerne starte med at sige, at jeg er oprigtigt ked af det,« skriver Matilda Djerf i et opslag på Instagram.

Hun forklarer også, at hun stiftede virksomheden i en ung alder, og at det tog fart med succesen:

»Jeg var ikke klar. Jeg havde aldrig været leder for et team før dette, jeg havde aldrig bygget et firma før dette, og under en del stress, højt tempo og naivitet har jeg fejlet med at være den leder og kollega, jeg ønsker at være«.

Arbejdet med at forbedre interne forhold i virksomheden er noget, de »konstant arbejder på«, lyder det.

Matilda Djerf ridser op, at i år er der blevet indført flere tiltag såsom månedlige anonyme medarbejderundersøgelser, implementering af en uafhængig whistleblowerfunktion, styrkelse af ledelsesteamet og gennemførelse af en uafhængig arbejdspladsvurdering med en ekstern psykolog.

Der gik femten år fra opfindelsen af bitcoin, til den nåede en værdi på 100.000 dollar. Undervejs var denne digitale valuta udsat for febrile støtteopkøb og spektakulære krak. I dag er den på vej op i Washington og har en samlet værdi på to billioner dollar. Flere af Wall Street-eksperterne er dog stadig skeptiske.

Verdens største kryptovaluta har taget et opsving i forventning om, at digitale værdier vil få det nemmere i Donald Trumps anden præsidentperiode. Investorernes begejstring for en kommende krypto-genopblomstring har også løftet andre valutaer og presset markedsværdien af samtlige kryptovalutaer op i nærheden af fire billioner dollar.

De stigende priser og de mange kryptomæglere, som nu har pengeskabene fulde, har fået nogle af de største banker på Wall Street til at forsøge at kapitalisere på værdistigningen. Andre bliver ved med at undgå noget, de opfatter som en spekulationsboble. Her følger en gennemgang af, hvordan opfattelsen hos nogle af verdens største investorer har forandret sig gennem tiden:

Jamie Dimon

Direktøren i JPMorgan Chase har aldrig været fan af bitcoin. I 2017 blev han berømt for at sige, at bitcoin var fup, og at han ville afskedige enhver ansat hos JPMorgan, der blev grebet i at handle med bitcoin for banken. Under kongreshøringer omtalte han kryptovalutaer som »decentraliserede Ponzispil« og foreslog, at staten skulle »lukke spillet ned«.

Jamie Dimon har fastholdt sin personlige skepsis over for bitcoin, selv om hans bank har været en pioner med hensyn til at bruge blockchain-teknologi og er gået med til at tillade handel med visse bitcoin-etf’er. For nylig har Dimon udtalt, at bitcoin er en ubrugelig »kæledyrssten«.

Larry Fink

Direktøren for Black Rock var engang stolt af at være bitcoin-skeptiker og kaldte ligefrem i 2017 denne kryptovaluta for et »hvidvask-indeks«. Senere afviste han kryptovalutaer og frarådede sine klienter at købe dem.

I dag siger Fink, som er leder af verdens største bitcoinfond, at han ændrede mening, da han havde sat sig grundigt ind i de digitale valutaer. Han siger, at bitcoin er et legitimt aktiv, der producerer en gevinst, som ikke er afhængig af andre traditionelle aktiver, og som sikrer mod valutaværdiforringelser og politisk ustabilitet.

Ken Griffin

Chefen for hedgefondgiganten Citadel har advaret imod bitcoin, som han i mange år har opfattet som en spekulationsboble. I lighed med flere andre kritikere har han sammenlignet bitcoin med tulipanløgsmanien i det 17. århundrede. Hans arrigste bemærkninger faldt i 2021, da priserne på kryptovaluta steg voldsomt.

»Jeg kunne ønske mig, at al den lidenskab og energi, der bliver brugt på krypto, i stedet for blev brugt på at gøre USA stærkere,« udtalte Griffin på et offentligt møde i Chicago i oktober 2021. »Lad os se i øjnene, at det er jihadister, der påstår, at vi ikke længere tror på dollaren.«

Griffin indrømmer nu, at hans tidligere vurdering af bitcoin var »en fejltagelse«, men siger også, at han stadig sætter spørgsmålstegn ved den virtuelle valutas økonomiske anvendelighed. 

»Jeg fortryder selvfølgelig, at jeg ikke købte noget, der nu handles til en 100 gange højere pris end for et par år siden,« udtalte han for nylig til et The New York Times DealBook Summit.

Warren Buffett

Bestyrelsesformanden og direktøren for Berkshire Hathaway har længe været kritisk over for bitcoin. En af hans skarpeste bemærkninger fandt sted under den årlige generalforsamling i Berkshire Hathaway i 2018, da han beskrev bitcoin som »en slags rottegift i fjerde potens«. 

Han tilføjede, at han ikke ville give 25 dollar for alle verdens bitcoins.

Men Warren Buffett sagde ikke noget om bitcoin under generalforsamlingen i Berkshire i maj. 

Han udtalte så i en e-mail fra sidste uge, at han udskyder en diskussion om emnet til Berkshires næste generalforsamling, hvor aktionærerne får lejlighed til at stille ham alle de spørgsmål, de har lyst til.

Han bekræftede sin kritiske holdning til bitcoin i et interview på CNBC i april 2023, hvor han forklarede den efterhånden langvarige kryptomani med, at amerikanere har en påfaldende tilbøjelighed til at spille hasard.

Ray Dalio

Grundlæggeren af Bridgewater Associates affærdigede bitcoin som en »spekulationsboble« i 2017. Men hedgefonddirektøren Dalio er blevet mere optimistisk siden dengang. 

I 2021 kaldte han i et essay bitcoin »en fandens god opfindelse« og et »alternativ til guld«. Dalio, der har afsløret, at han ejer både bitcoin og ether, har udtrykt bekymring for den langsigtede efterspørgsel på bitcoin og risikoen for statslige indgreb mod kryptovalutaer.

»Når jeg a) sætter mig i embedsmændenes sted og b) ser deres reaktioner og c) hører, hvad de siger, er det svært for mig at forestille mig, at de vil lade bitcoin (eller guld) blive et klart bedre valg end de penge og de kreditter, de selv tilvejebringer,« skrev Dalio i 2021.

»Jeg vil skyde på, at den største risiko for bitcoin er, hvis den bliver en succes, for i så fald vil staten forsøge at tage livet af den, og staten har magten til at gøre det.«

 For ganske nylig advarede milliardæren Dalio mod globale centralbankers gældsbyrde og anbefalede investorer at overveje guld og bitcoin i stedet for.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Ekspertgruppen, der blev nedsat for at undersøge kammeradvokatordningen, leverede i begyndelsen af måneden en række anbefalinger: Afskaffelse af kammeradvokattitlen, hjemtagning af visse juridiske opgaver og konkurrenceudsættelse af statens juridiske rådgivning. Beslutningen, der nu ligger hos regeringen, kan få vidtrækkende konsekvenser for, hvordan staten fremover sikrer adgang til kvalificeret juridisk bistand.

Beslutningen er ikke blot en administrativ øvelse, men en mulighed for at modernisere et system, der har eksisteret uændret i næsten 90 år. Statens advokat er blevet Nordens største advokatfirma. Det politiske spørgsmål er, hvorvidt det stadig er hensigtsmæssigt i en tid, hvor konkurrence og fleksibilitet er nøgleord i statens indkøbspolitik.

En central bekymring i debatten om Kammeradvokatordningen er, om staten kan opretholde forsyningssikkerheden for juridisk rådgivning, hvis ordningen ophører. Svaret er ja. Danske advokathuse har i årtier leveret omfattende rådgivning til både erhvervslivet, kommuner og regioner og har naturligvis den nødvendige kapacitet, erfaring og ekspertise til også at håndtere statens behov.

Sikrer smidig overgang

Derudover indeholder kammeradvokataftalen mekanismer, der sikrer en smidig overgang. Kammeradvokaten er forpligtet til at bistå staten, indtil en ny løsning er på plads, og skal desuden hjælpe med at planlægge overdragelsen af opgaver. Disse forpligtelser eliminerer risikoen for et pludseligt tomrum i rådgivningen.

Det er også værd at fremhæve, at konkurrenceudsættelse ikke reducerer kapaciteten – men styrker den. Med flere aktører på banen vil staten kunne trække på et bredere spektrum af kompetencer og erfaringer. Denne åbning vil ikke blot sikre kvaliteten, men også skabe større fleksibilitet og robusthed i leverancerne.

I dag organiserer de store private virksomheder deres juridiske rådgivning ved at anvende flere leverandører for at benchmarke pris, kvalitet og effektivitet – og for at undgå afhængighed. Staten kan med fordel følge samme princip.

Kammeradvokatordningen blev fornyet kort før udbudslovens indførelse i 2016 og blev dermed ikke underlagt de regler, det kræver, at statens indkøb over en vis beløbsgrænse skal i udbud. Dette har efterladt staten med en struktur, der ikke længere matcher tidens krav til transparens og konkurrence.

Skal opbygge juridisk kompetence

Hvis visse juridiske opgaver vurderes som særligt følsomme, kan de hjemtages. Ekspertgruppen peger på, at opbygning af interne juridiske kompetencer kan styrke staten og sikre håndtering af særlige opgaver uden at være afhængig af eksterne leverandører.

Bekymringer om habilitet bliver derudover nævnt som en barriere for konkurrenceudsættelse. Advokatbranchen er vant til at håndtere interessekonflikter - både i forhold til erhvervslivet og offentlige kunder. Der findes allerede klare procedurer og retningslinjer for at sikre, at habilitet opretholdes i komplekse sager.

Hvis flere leverandører konkurrerer om statens opgaver, vil det give mulighed for at vælge aktører med den nødvendige specialistviden uden habilitetsproblemer. Erfaringer fra andre dele af den offentlige sektor viser, at dette fungerer, så længe der er klare krav og åbenhed i processen.

Regeringen står med en enestående mulighed for at modernisere statens tilgang til juridisk rådgivning. Konkurrenceudsættelse af juridisk rådgivning vil ikke blot sikre bedre kvalitet og lavere priser, men også styrke statens uafhængighed og fleksibilitet.

Ekspertgruppens anbefalinger giver en realistisk og gennemførlig køreplan for at nå dette mål. Med klare overgangsordninger og en gradvis implementering kan staten tage det nødvendige skridt ind i en mere moderne og konkurrencedygtig struktur.

Af: 

Christina Bruun Geertsen, Managing Partner, Kromann Reumert

Janus Skak Olufsen, Managing Partner, DAHL

Martin André Dittmer, Managing Partner, Gorrissen Federspiel

Martin Lavesen, Country Managing Partner, DLA Piper

Niklas Korsgaard Christensen, Managing Partner, Plesner

Steen Rode, Chief Executive Partner, Bech-Bruun

Karsten Madsen, Managing Partner, HjulmandKaptain,

Ivan Madsen, Partner, Administrerende direktør, Accura

En skæbnesvanger proces er ved at begynde.

I Houston, Texas kan fremtiden for den kriseramte svenske batterifabrik meget vel blive afgjort.

Efter selskabet i november søgte om konkursbeskyttelse i USA – en såkaldt chapter 11-proces – er det nu op til en konkursdomstol i den texanske storby at afgøre, hvorvidt den amerikanske del af forretningen overlever.

En afgørelse, der kommer til at have stor betydning for hele koncernens fremtid.

Det skriver det svenske medie SVT, der har fremlagt sagens akter for den erfarne amerikanske konkursadvokat Elisabeth Guffy.

Sagens omfang og det forhold, at Northvolt ikke har sikret sig langsigtet finansiering, betyder, ifølge hende, at sagen kan trække i langdrag.

Helt op til et år kan der gå, før forhandlingerne i retten afsluttes, vurderer Elisabeth Guffy.

Hun mener dog, at selskabet har god mulighed for at få succes ved forhandlingerne i retten i Houston, der er kendt for at håndtere større og mere komplicerede konkursundersøgelser i USA.

»Det er ganske vist usædvanligt, at en virksomhed ikke har nået at garantere den langsigtede finansiering, før de kommer hertil, men når jeg ser på sagen, så burde Northvolt have gode muligheder for at nå frem til en aftale, der gør, at virksomheden kan leve videre,« siger Elisabeth Guffy til SVT.

Skylder over 40 milliarder

For at det skal kunne lade sig gøre, skal virksomheden omorganisere sig og komme af med en milliardgæld.

Af virksomhedens ansøgning om konkursbeskyttelse i USA fremgår det, at den største kreditor er en række investorer, der lånte virksomheden penge i 2022 og 2023.

Det skete gennem såkaldte konvertible gældsbreve, der er udstedt under navnet Volta Convertible Note. Her er et stort antal investorer samlet, der i alt har 28 milliarder til gode. Det fremgår af en e-mail fra Northvolts presseafdeling til Berlingske. 

Konvertible gældsbreve er en type lån, der giver investorer mulighed for senere hen at konvertere gæld til aktier.

Northvolt skylder også selskabets største aktionær, med en ejerandel på 21 procent, Volkswagen, over 2,5 milliarder danske kroner. Derudover er omkring 30 andre investorer oplistede som kreditorer i ansøgningen om konkursbeskyttelse.

Northvolt skylder i alt 5,8 milliarder dollar – svarende til 41,2 milliarder danske kroner – skriver Reuters.

Samtidig er pengekassen tom – ifølge mediet har Northvolt omkring 213 millioner på kontoen.

At sagen kan trække ud er dog en udfordring for Northvolt. Virksomheden har selv fortalt, at pengene forventes at slippe helt op allerede i starten af næste år.

Elisabeth Guffy hæfter sig dog ved, at Northvolts investorer »har dybe lommer« som et af sine augmenter for, at hun vurderer, at virksomheden kan vise sig som levedygtig.

De største investorer i Northvolt har imidlertid vægret sig ved at skyde flere penge ind i virksomheden.

Danske penge i klemme

Northvolt blev udråbt til et europæisk håb, der skulle tage kampen op med den kinesiske bilindustri. Tunge investorer som Volkswagen, Goldman Sachs og ATP investerede i virksomheden, som blev spået en guldrandet fremtid.

Ad flere omgange lykkedes det den svenske virksomhed at rejse store summer. I alt over 100 milliarder gennem blandt andet aktie- og obligationsudstedelser.

Men en tilsyneladende afgrundsdyb krise har ramt selskabet, der har haft massive problemer med at levere de elbilbatterier, der skulle gøre op med kinesisk dominans på markedet.

Batterihåbet har ikke kunnet skalere sin produktion – selvom Northvolt har investeret milliarder i at udvide fabrikkerne.

Problemerne med rent faktisk at levere de efterspurgte elbilbatterier fik i juni BMW til at annullere en ordre på 13,4 milliarder. Det var ifølge Bloomberg det første tegn på, at Northvolt ikke ville kunne leve op til de forventninger, investorerne og Northvolt selv havde lagt for dagen.

Flere af virksomhedens ejere betragter nu deres milliardinvesteringer som værdiløse.

Northvolts andenstørste ejer, Goldman Sachs, der noterer sig for en investering på 6,4 milliarder, vil i slutningen af året nedskrive milliardinvesteringen til nul kroner.

Også Volkswagen har meddelt, at ejerandelen nedskrives – hvor stor nedskrivningen er, oplyser virksomheden ikke.

Senest mandag morgen erkendte ATP, at de 2,3 milliarder, som pensionskassen gennem årene har skudt ind i selskabet, stort set er tabt.

En del af de penge er brugt på at yde lån til Northvolt. ATP vil dog ikke svare på, hvor store de lån er.

ATP har hidtil ikke ønsket at kommentere, hvorvidt pensionskassen agter at skyde flere penge det kriseramte selskab.

Det afviser administrerende direktør i ATP, Martin Præstegaard, imidlertid ikke over for DR.

»Det afhænger fuldstændig af, om man kan få skabt en case, hvor vi tror på – med overvejende sandsynlighed – at der er en god sammenhæng mellem det afkast, vi kan få, og den risiko, vi løber,« lyder det fra topchefen.

Der er potentielt gode nyheder til dig, som står og mangler en ny elbil.

Den 1. januar træder en ny EU-lov om bilindustriens CO₂-emissioner i kraft. Loven medfører, at cirka 20 procent af salget af biler i Europa skal være elbiler. 

Og det får flere europæiske bilfirmaer til at justere deres priser i håb om at sælge flere elbiler frem for benzinbiler.

Producenterne Volkswagen, Stellantis og Renault har i de seneste to måneder hævet priserne på deres benzinmodeller med mange tusinde kroner på flere europæiske markeder, skriver Reuters. Samtidig gør de ifølge mediet klar til at sænke priserne på en række elbiler.

Forbrugerøkonom ved FDM Ilyas Dogru forventer, at prisændringerne vil skabe mere sult efter elbiler:

»Producenterne håber, at det vil medføre, at færre vil kigge på en benzinbil, og flere vil kigge på en elbil. Og det vil det formentligt også,« siger han til Berlingske.

Store bøder i vente

Selvom den kommende EU-lov er lige på trapperne, er det i år kun lykkedes bilfabrikanterne at få elbilsalget til at udgøre 13 procent af deres samlede bilsalg i EU.

»Kløften er virkelig stor,« lyder det fra Marc Mortureux, som er direktør for den franske billobby PFA.

I Danmark og resten af de nordeuropæiske lande brager salget af elbiler derudad, mens det halter en del mere i Sydeuropa.

Ilyas Dogru vurderer, at de store europæiske bilproducenter hæver prisen på benzinbiler af to årsager:

»Jeg tror, at de gør det dels for at gøre elbiler mere attraktive og dels for at sende europæiske politikere et signal om, at CO₂-krav medfører, at fossile køretøjer bliver dyrere,« forklarer han.

»Enhver solgt elbil kommer til at få en meget større betydning i regnskabet mellem benzin- og elbiler. For bilproducenterne bliver nødt til at sælge elbiler for også at kunne sælge en stor mængde benzinbiler,« siger han.

Overholder producenterne ikke de nye regler, vanker der »virkelig store bøder«, forklarer Dogru. Det kan medføre, at det pludselig bedre kan betale sig for bilfirmaerne slet ikke at sælge benzinbiler, hvis de ikke samtidig sælger tilstrækkeligt med elbiler.

Alternativt kan en producent vælge at købe »kreditter« hos konkurrenten for at få tallene til at gå op samlet.

Det sociale medie TikTok har været genstand for en del skarp kritik – for eksempel at Kina har adgang til følsomme data om appens brugere.

En ny banebrydende lov mod TikTok nærmer sig med hastige skridt i USA: 

Hvis ikke mediet sælges af dets kinesiske moderselskab, ByteDance, inden 19. januar, bliver appen gjort forbudt.

Det forbud er Donald Trump imod. Mandag har han holdt møde i sit Mar-a-Lago-palæ i Florida med Shou Zi Chew, TikToks administrerende direktør.

Det skriver flere internationale medier, herunder BBC, Axios og The Guardian.

TikTok har nu sendt en hasteansøgning til højesteret. Målet er at få forbuddet bremset og udskudt med argumenter om, at lovforslaget er i strid med den forfatningssikrede ytringsfrihed.

Mediet Axios beskriver, at ansøgningen er TikToks sidste udvej. 

USA ønsker at få TikTok solgt til en amerikansk virksomhed på grund af mistanken om forbindelser mellem ByteDance og den kinesiske stat.

De anklager har begge selskaber afvist gentagne gange.

Trump vender på en tallerken

Hvis det sociale medie ikke er solgt inden den 19. januar, eller forbuddet udsættes, vil Google og Apple være juridisk forpligtet til at fjerne TikTok fra deres appbutikker.

Som det kan ses i videoen øverst i artiklen, har Trump mandag på en pressekonference givet udtryk for, at han er imod TikTok-forbuddet og vil »tage et kig på sagen«.

Han tiltræder dog først præsidentembedet 20. januar - altså kun én dag efter at forbuddet er sat til at træde i kraft.

»Jeg har et varmt sted i mit hjerte til TikTok, fordi jeg vandt ungdommen med 34 point,« sagde han til de fremmødte journalister, med henvisning til at flere unge vælgere stemte på ham ved præsidentvalget.

Kongressen vedtog den nye lov i april med begrundelsen, at TikTok udgør »en national sikkerhedstrussel af enorm dybde og omfang« blandt andet grundet appens adgang til enorme mængder data.

Donald Trump er vendt på en tallerken, når det gælder holdningen til TikTok. Under sin første præsidentperiode forsøgte han uden held at forbyde TikTok.

Ud over Trumps møde mandag med TikToks øverste chef er der planlagt flere møder med topchefer, skriver ABC News.

Tirsdag skal den tiltrædende præsident angiveligt mødes med Netflix' topchef, Ted Sarandos, og Amazons stifter, Jeff Bezos, onsdag.

»Alle ønsker at være mine venner,« lyder det pralende fra Trump, skriver Axios.

Nedturen har været massiv for den tidligere topadvokat Nicolai Dyhr, siden han i foråret blev afsløret på skjult kamera i TV 2-dokumentaren »Den sorte svane«.

Kort efter blev han således både fyret og frataget ansvaret for en række konkursboer. 

Nu har han dog fået en lille sejr.

Mandag slog Østre Landsret således fast, at Dyhr ikke »forhandlede på skrømt«, da han i 2020 som kurator solgte resterne af det konkursramte skirejsebureau Skinetworks til et andet rejsebureau, Primo Tours, for 30,5 millioner kroner.

Sagen var blevet indbragt for retten af et andet selskab, Ski Group, som havde budt 42,2 millioner kroner - men uden at vinde budkampen. 

Ski Group mener derfor, at Nicolai Dyhr har kørt en ren skueproces, hvor Primo Tours på forhånd var udpeget som vinder. Det skyldes ikke mindst, at Dyhr flere gange i processen havde understreget, at hans fokus var »at sikre den størst mulige salgspris« til de tabsramte kreditorer.

I sin afgørelse vurderede Østre Landsret dog, at der ikke var et »tilstrækkeligt bevis« til at konkludere, at Nicolai Dyhr havde kørt en skueproces, selvom han havde solgt aktiverne til en byder med »en væsentligt lavere budsum«.

»Jeg har ingen kommentarer,« skriver Nicolai Dyhr i en sms til Berlingske.

Heller ikke Ski Groups advokat, Jan Snogdal fra firmaet DLA Piper, der havde indbragt sagen for retten med krav om erstatning på 360.000 kroner, har ønsket at kommentere afgørelsen.

»Meget utilfredsstillende«

Rejsegarantifonden og Sydbank var de klart største kreditorer i konkursboet efter Skinetworks.

På baggrund af vidneforklaringer i sagen skriver Østre Landsret i sin afgørelse, at Sydbank foretrak buddet fra Primo Tours, men at banken »ville rette sig efter kurator (Nicolai Dyhr, red.)«.

»På denne baggrund lægger landsretten til grund, at der var reelle drøftelser og overvejelser om køberemnerne helt indtil aftaleindgåelsen,« skriver retten.

Sydbank har tidligere afvist at kommentere sagen overfor Berlingske, men ved samme anledning udtrykte Rejsegarantifonden utilfredshed.

»Vi var af den opfattelse, at Primo Tours’ bud var det højeste, der var afgivet inden den fastsatte deadline, og at kurator derfor måtte acceptere dette bud,« skrev fondens direktør, Birgitte Fjeldhoff, i en mail til Berlingske.

»Hvis der ikke blev solgt til højestbydende på de konditioner, der var aftalt for budafgivning, er det meget utilfredsstillende,« tilføjede hun.

Samme udlægning af situationen havde Primo Tours, der altså endte med at købe resterne af Skinetworks, selvom firmaets bud var mere end 10 millioner kroner lavere Ski Groups.

»Vi fik den forklaring, at vi inden for fristen for budrunden gav det højeste bud på aktiverne,« har Kasper Tangsig, chef for PR og marketing i Primo Tours, skrevet i en mail til Berlingske.

Risikerer millionkrav

På trods af Østre Landsrets afgørelse kan sagen fortsat ende med at få store konsekvenser for Nicolai Dyhr.

I kølvandet på hans optræden i »Den sorte svane« blev han således afsat som kurator i boet efter Skinetworks og afløst af Henrik Selchau Poulsen fra Bruun & Hjejle.

Og den nye kurator undersøger netop nu, om Dyhr i forbindelse med salget til Primo Tours har tilsidesat sine forpligtelser som kurator i en sådan grad, at der skal rejses et millionkrav mod ham.

»Henrik Selchau Poulsen har påbegyndt undersøgelse af, om den gennemførte virksomhedsoverdragelse har medført tab for konkursboet, og om der i så fald er grundlag for at rejse et erstatningsansvarskrav mod tidligere kurator, advokat Nicolai Dyhr,« står der i en nylig redegørelse fra konkursboet.

Henrik Selchau Poulsen har ikke ønsket at kommentere Østre Landsrets afgørelse.

Det er derfor uvist, om den får konsekvenser for, om konkursboet vil rejse krav mod Nicolai Dyhr.