Overalt holdes vejret i øjeblikket, mens der ventes på mere afklaring om Trumps told. Bombastiske tiltag og mange kovendinger fra den amerikanske præsidents side har skabt en storm af usikkerheder.

Det påvirker aktiekurser, statsøkonomier og de globale handelsmønstre, men kan også ses i det mere konkrete. I butikkerne, i verdens havne og hos den enkelte virksomhedsejer, der skal forsøge at navigere i det hele.

Fremtiden for Beth Fynbo Benikes virksomhed, der sælges babyudstyr, så lys ud, indtil Trumps toldhammer ramte. Nu risikerer hun at miste sit livsværk og gå fra hus og hjem.

»Uden yderligere produkter, der kommer til USA, har vi ikke noget at sælge, hvilket betyder, at vi ikke har nogen indtægt. Uden indtægt kan jeg ikke betale mine ansatte, jeg kan ikke betale min forsikring, og jeg kan ikke betale mine lån. Hvis jeg misligholder mit lån, mister jeg mit hus,« fortæller hun.

Varerne bliver nemlig produceret i Kina, men sælges på det amerikanske marked. Det betyder, at hun bliver ramt af tolden på 145 procent og har opgivet at sende sit varelager over Stillehavet, selvom hun har givet over en million for at få det produceret, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Historien om Beth Fynbo Benikes kamp for at holde sin virksomhed oven vande er endnu et eksempel på, hvordan virksomhedsejere verden over desperat kæmper mod Trumps told.

Milliardær og ejer af industrivirksomheden Linak, Bent Jensen, er veteran i dansk erhvervsliv, og har tidligere fortalt til Berlingske, at toldkrigen overgår alt andet, han har oplevet i sine 50 år som virksomhedsejer.

»Det er værre end både finanskrisen og coronanedlukningen på grund af uforudsigeligheden. Dengang vidste vi, hvad der skete, og hvor vi stod. Det gør vi ikke denne gang,« siger han.

Desperate for at komme af med varer

USA er Danmarks største eksportmarked. Sidste år kom 18 procent af de danske eksportindtægter fra USA. Eksporten af varer udgjorde 68 procent af den samlede danske eksport til USA, viser tal fra Danmarks Statistik.

I begyndelsen af april viste en rundspørge fra erhvervsorganisationen Danish Export, at 42 ud af 59 danske virksomheder med eksport til USA mente, at deres eksportmuligheder i landet er blevet dårligere eller meget dårligere, siden Donald Trump genvandt Det Hvide Hus.

Ikke én af virksomhederne i rundspørgen tror på bedre muligheder efter magtskiftet i USA.

Det er der en god grund til, for det er de virksomheder, der ender med regningen for tolden, forklarer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.

»Den amerikanske importør skal betale tolden. Det gør, at den køber, man oprindeligt har forestillet sig at have en aftale med, måske trækker sig og ikke længere kan betale prisen, fordi køberen ikke kan komme af med dem til med den højere pris, de amerikanske forbrugere vil skulle betale,« siger han.

På kort sigt vil tolden føre til øget import og lavere priser, fordi mange virksomheder lige nu vil gå langt for at komme af med deres varer. Det giver en form for udsalgseffekt, siger Philipp Schröder.

»Man vil af med sit varelager for at slippe for huslejen og sætte ny produktion i gang. Der kan nogle være fristet til at tage et tab på det varelager. Hvis man tager et tab, kan det være, man bliver fristet til at æde lidt af sin egen profit for at sælge det billigt,« siger han.

Men ifølge Beth Fynbo Benike kan det ikke lade sig gøre for hende. 

»Vi havde budgetteret med, at vi godt kunne holde til, at der blev tilføjet 30-40 procent i told. Men ingen havde forventet, at det ville blive så vanvittigt,« siger hun.

På længere sigt vil tolden øge priserne for forbrugerne og føre til, at mange virksomheder må ændre i deres forsyningskæde, producere varer et andet sted eller sælge varerne til andre markeder.

»Det er en lang proces og ikke bare noget, man gør. Det er også derfor, man ikke ser den her type chok i tallene fra måned til måned,« siger Philipp Schröder.

Spørgsmålet er dog, om de mange afgørende valg bliver umulige at træffe, fordi udmeldingerne konstant ændrer sig, og EU endnu ikke er kommet med et samlet modsvar på tolden.

Markedet er »rystende nervøst«

I øjeblikket kan travlheden også ses i flere af verdens havne. Det gør sig især gældende, fordi nogle ikke kun har mulighed for at sende varer fra Kina til USA, men også kan sende dem fra Sydøstasien. Det siger Peter Sand, chefanalytiker ved konsulenthuset Xeneta, der overvåger og indsamler data om fragtmarkedet.

»Der ses i øjeblikket noget af et pres før lukketid, for eksempel i Vietnam, som er en af de helt store eksportører til USA. De står foran en gigantisk toldmur, hvis den told, der nu er sat på pause, kommer i spil igen«, siger han.

Det kan også aflæses i højere fragtrater og et større antal skibe på søen, samtidig med at risikoen for, at det hele pludseligt kan ændre sig.

»Hvis der sker noget den ene dag, kan det den anden dag være det modsatte. For så er der sket en ændring i den flipflop-politik, der har været udtrykt i USA de seneste par måneder, og det gør markedet rystende nervøst,« siger Peter Sand.

Han påpeger desuden, at der også i skibstrafikken er tegn på, at Europa snart kan blive ramt af en sværm af kinesiske varer.

»Rederne har gjort klar. De har annonceret flere afgange og mere kapacitet ud af Asien til Nordeuropa end nogensinde før,« slår han fast.

Det scenario gør danske virksomheder bekymret for, at Europa bliver oversvømmet af kinesiske varer, der ellers var tiltænkt USA, men ikke kan afsættes på grund af tolden på 145 procent.

Det drejer sig blandt andet om detailkoncernen Søstrene Grene og elektronikwebshoppen Proshop, der forbereder sig på at håndtere det bedst muligt, hvis det sker, har Børsen tidligere beskrevet.

»Jeg tror, det kan sætte sig i priserne i Europa i nedadgående retning, fordi der er for store lagre, som skal bringes ned,« sagde Poul Thyregod, der er topchef og medejer af Proshop, til Børsen.

Mange amerikanske giganter har ifølge The New York Times haft kræfterne til at handle med rettidig omhu. De har på grund af coronakrisen, flaskehalse i verdens havne og bekymringer for en kommende told på kinesiske varer spredt deres produktion for at undgå sårbarheder.

Apple laver nogle af deres iPads og Airpods i Vietnam og flere af deres iPhones i Indien. Walmart får flere varer produceret i Indien og Mexico, ligesom Nike og Samsung også får færre varer produceret i Kina.

En provokerende tanke

Selvom tolden rammer vidt og bredt er det ikke alle virksomheder der ser situationen sort. 

Industrivirksomheden Bramidan fortalte i sidste uge til Berlingske, at man kan holde produktionen hjemme og alligevel eksportere til USA i dag.

Selvom virksomhedens varer bliver pålagt told af den amerikanske præsident, gør konkurrenternes varer det også, fortalte administrerende direktør Jakob Lysholm Christensen.

Og fordi konkurrenterne enten ligger eller har underleverandører i Asien, hvor landene bliver ramt af en højere told, giver handelskrigen den danske virksomhed en fordel.

»Det er en provokerende tanke, men jeg tror på, at der er muligheder for danske virksomheder lige nu,« siger han.

Derfor var hans opfordring også at forsøge at skære igennem kaosset og se mulighederne.

Tiden vil vise, hvor det store toldslagsmål ender. EU drøfter nu, hvad modsvaret skal være. Samtidig er der intet, der tyder på, at krigen mellem USA og Kina har kurs mod en afslutning.

Færre og færre springer ud i livet som selvstændig og starter virksomhed i Danmark.

Faktisk er antallet af nyregistrerede virksomheder i Danmark i første kvartal af 2025 det laveste i ti år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, lavet af brancheorganisationen for små- og mellemstore virksomheder, SMVdanmark.

I første kvartal af 2025 blev der oprettet 6.531 nye virksomheder. Det er næsten en halvering i forhold til første kvartal af 2019, hvor der blev oprettet 11.024 nye virksomheder.

De tørre tal forstærker fortællingen om en dalende lyst til at blive selvstændig i Danmark. Hele 2024 slog også rekord for det laveste antal nyregistrerede virksomheder i ti år. 

Lysten – eller manglen på samme – er ikke uden konsekvenser, siger SMVdanmarks cheføkonom, Thomas Gress, der mener, at vi går glip af mange nye virksomheder og dermed potentielt af den vækst og udvikling, som nye iværksættervirksomheder skaber. 

»Vi skal have gjort noget ved det bureaukrati, som kvæler virkelysten hos rigtig mange nystartede, mindre virksomheder. Vi hører fra flere af vores medlemmer, at havde de vidst, hvor meget det krævede at starte op, så er de ikke sikre på, at de ville gøre det,« udtaler han. 

Udviklingen skal ses i lyset af, at den samlede beskæftigelse i Danmark er steget markant i samme periode – flere og flere kommer altså i arbejde. 

Thomas Gress taler derfor om, at Danmark bliver mere og mere et »lønmodtagerland«.

Store iværksætterambitioner, men ikke nok

Men Danmark har store ambitioner på iværksætteriets vegne. 

Faktisk skal Danmark ifølge erhvervsminister Morten Bødskov være »et iværksætterland i verdensklasse«. Det udtalte han i februar, i forbindelse med at en del af en bred politisk aftale mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blev indgået.

Aftalen, der er blevet døbt »iværksætterpakken«, indeholder 41 initiativer fordelt på temaer som »adgang til kapital«, »færre byrder« og »mindre bøvl«. 

Strategien indeholder blandt andet bedre muligheder for at rejse investeringer til sin virksomhed, men også en sænkning af prisen for at starte et anpartsselskab og bedre barselsvilkår for iværksættere. 

Men de nye tal er ifølge erhvervsordfører for De Konservative, Helle Bonnesen, et bevis på, at arbejdet for iværksætteri ikke er slut.

»Alle delene i vores iværksætterstrategi er jo ikke kommet helt op og flyve endnu, men det kunne godt tyde på, at det ikke er nok,« lyder det.

Selv mener hun, at iværksætterpakken var »første skridt«, og at der ligger et stort potentiale i at arbejde med kulturen omkring iværksætteri.

»Vi har jo ikke rigtig en kultur for iværksætteri i Danmark. Det er ikke noget, man bliver motiveret til, hverken som ung eller som nystartet. Vi har i høj grad en kultur, der varetager arbejdstagerne,« bemærker hun og forklarer, at De Konservative i øjeblikket arbejder på udspil, der skal gøre endnu mere for små erhvervsdrivende i Danmark.

Temaerne vil hun endnu ikke løfte sløret for. 

Europæerne ser i stor stil væk fra det ellers tidligere populære elbilmærke Tesla, når de skal vælge ny bil.

I hele Europa leverede Tesla 37 procent færre biler i første kvartal af 2025 sammenlignet med den tilsvarende periode i 2024, skriver bilmediet Boosted.

I Danmark er der blevet solgt godt 56 procent færre Teslaer i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal 2024, mens salget i Tyskland eksempelvis er faldet med hele 62 procent.

Der er dog et europæisk land, der ikke følger den trend. Og det er Storbritannien.

Her der blevet solgt seks procent flere Teslaer i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal sidste år.

Det stigende salg i Storbritannien forklares af Boosted med, at de fire forenede britiske lande ikke er underlagt EUs told på kinesiske elbiler, da de ikke er medlem af EU. Og flere Tesla-modeller, blandt andet Model Y, produceres i Kina.

Derudover købes mange Teslaer som firmabiler i Storbritannien og er derfor ofte bestilt måneder i forvejen.

For Tesla blev 2024 det første år nogensinde med en nedgang i salget. Den trend er dermed fortsat ind i 2025, hvor Elon Musks  engagement i både Donald Trumps regering og tilknytning til den europæiske højrefløj har fået flere til at fravælge Tesla.

»Det er første gang, at vi ser effekten af den nylige skade på varemærket. Disse vækstrater vil sandsynligvis forværres i indeværende kvartal,« sagde Gene Munster, der er ledende partner i Deepwater Asset Management, ifølge nyhedsbureauet Reuters i sidste uge.

Analytikeren forventer, at Teslas 2025-salg vil ligge ni procent lavere end de 1,79 millioner biler, som producenten leverede i 2024, hvor kinesiske BYD indtog tronen som verdens største elbilleverandør.

Tesla på femtepladsen i Danmark

Det svækkede salg af Tesla i Danmark kan ses ved, at den ellers mest populære bilmodel, Model Y, har fået halveret sit salg i landet i første kvartal 2025 sammenlignet med sidste år. 

Hvor modellen før var på førstepladsen, er det nu den femtemest populære bil i Danmark. 

God eftermiddag kære Berlingske-læser.

Her kommer din overflyvning af dagens erhvervshistorier, hvor vi samler op på interessante emner fra erhvervsmedierne i både ind- og udland.

God læselyst!

#1 LEGO kæmper med klimaet

En række eksperter er dykket ned i LEGOs klimamål og strategi. De peger alle på, at virksomheden, der laver legetøjsplastikklodser, står med store udfordringer med at reducere deres klimaaftryk.

Det skriver Finans.

LEGO har flere klima- og bæredygtighedsmål, som de skal have opfyldt, men eksperterne, som Finans har talt med, sætter ord på det klimadilemma, som LEGO står med.

Virksomheden skal nemlig reducere sin samlede udledning med 37 procent inden 2032, men samtidig har LEGO tocifrede vækstrater, producerer LEGO-klodser baseret på kulsort olie og er trods ti års massive investeringer i at finde en klimavenlig afløser til den klassiske klods stadig ikke nået i mål.

Det mener eksperterne er en »enorm« udfordring.

#2 Viceborgmester ville tilstå svindel – nu har han fortrudt

Den konservative viceborgmester i Skive, Mogens Birkelund, er blevet tiltalt for svindel med EU-midler. Det skulle vedrøre rådgivning om energiforbedringer i forbindelse med hans professionelle virke.

Det var Skive Folkeblad der i sidste uge afslørede den ellers ukendte sag, men nu kan Finans fortælle videre.

For Mogens Birkelund ville først tilstå sagen, men nu har han fået kolde fødder og vil trække tilståelsen tilbage.

Han var blevet fortalt af sin advokat, at sagen ville udløse tre til seks måneders fængsel og næppe blive omtalt i medierne. Derfor ville han tilstå for at få det løst hurtigt og komme videre.

Men så ramte sagen offentligheden, og så skiftede viceborgmesteren mening:

»Min kone forlanger, at jeg tager retssagen og forsvarer mig,« siger Mogens Birkelund til Finans.

#3 Fransk våbenkæmpe vil investere stort i Danmark

En af Europas største våbenaktører, Thales, melder sig klar til at investere massivt i Danmark.

Det skriver Børsen.

Mens det danske forsvar i årevis har satset på militært isenkram fra USA, har franske Thales været skubbet til siden. Men det vil våbengiganten nu gøre op med.

Thales har allerede en fabrik i Ballerup, men her laver de betalingskort til danske bankkunder – det vil de nu lave om på ved at investere mere i Danmark og producere mere materiale til forsvaret.

Pascale Sourisse, der er en del af topledelsen i Thales, mener nemlig, at Europa har masser af styrke. Derfor er hun ikke bekymret for en europæisk forsvarsblok uden om USA.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: SAS klar med mere luksus på fly i Europa – Business Class vender tilbage

Sidst på året bliver det igen muligt at flyve Business Class på SAS’ europæiske ruter. Det sker, fordi rejsende i stigende grad efterspørger flere premiumprodukter, fortæller SAS-topchef Anko van der Werff.

Mere kan læses her.

B: Marjorie Taylor Greene købte aktier kort før toldopbremsning

De, der tog Donald Trumps bemærkning om aktiekøb alvorligt, kort tid inden han bremsede op for toldkrigen, har gjort sig en god handel. Nu er det kommet frem, at en af dem er MAGA-støtten Marjorie Taylor Greene.

Det kan du læse mere om her.

C: Zuckerberg kæmper for ikke at skulle sælge Instagram

En banebrydende retssag er i gang. Den kan i sidste ende tvinge Meta-koncernen til at sælge Instagram, hvor de største indtægter kommer fra, og måske WhatsApp. Retssagen trykprøver Donald Trumps kamp mod teknologigiganterne.

Læs mere her.

Det bliver nu muligt igen at bestille de dyre Business Class-sæder på rejser med SAS i Europa.

Det skandinaviske luftfartsselskab mærker en stigende efterspørgsel efter mere komfort og gør nu de dyrere sæder tilgængelige på forbindelserne mellem europæiske byer.

Hidtil har det kun været muligt at købe Business Class-billetter på langdistanceruterne til andre kontinenter.

»Vi genindfører Business Class fra 1. november og begynder at sælge billetterne fra maj,« siger Anko van der Werff, topchef i SAS, i et interview til Berlingske.

I mange år har der ikke været tilstrækkelig efterspørgsel efter de dyrere billetter på rejser inden for Europa.

Det er dog ved at ændre sig.

»Når jeg taler med folk på hotellerne, fortæller de, at kunderne generelt bestiller kortere, men dyrere ophold. De oplever, at flere kunder rejser torsdag til søndag, tager deres partner med og vælger et bedre hotel. Den trend mod mere premium kan vi som luftfartsselskab også se,« siger Anko van der Werff.

I dag har SAS to klasser på de europæiske forbindelser – den billigste GO-kategori og det lidt dyrere Plus-niveau. Fremover bliver Plus skiftet ud med Business Class på alle europæiske flyvninger, bortset fra indenrigsruterne i Danmark, Norge og Sverige. GO kommer fremover til at hedde Economy.

På langdistanceruterne vil mellemkategorien Plus skifte navn til Premium, mens GO også her fremover kommer til at hedde Economy. Business Class på de lange ruter bliver fastholdt, men vil dog opleve en række forbedringer som blandt andet bedre mad.

Nyt marked

SAS sløjfede Business Class-konceptet for mere end ti år siden, fordi markedet på det tidspunkt var helt anderledes. Her var fokus i højere grad på pris, men i dag efterspørger flere passagerer produkter med bedre service.

»Folk tillader sig selv at bruge lidt mere. Når de tager afsted, tænker de, at de vil have det godt, og det betyder, at de bruger flere penge på restauranter, hoteller og på flyrejsen. Det er helt klart også noget, som vi mærker,« siger Anko van der Werff.

En Business Class-billet i Europa vil give en plads forrest i flyet, og man er dermed sikret, at man kan komme først ind og ud. Der vil samtidig altid være et garanteret frit midtersæde, som giver mere komfort.

Der kommer også til at blive serveret betydelig bedre mad end i dag, og det vil ikke længere ankomme på plastiktallerkner, men på rigtig porcelæn.

Det vil være en ny type kabinedeler, som tydeligere adskiller Business Class fra resten af flyet. Det betyder blandt andet, at kun Business Class-passagerer kan benytte toiletterne forrest i flyet.

Hvad kommer det til at koste?

I lufthavnen kan passagererne på Business Class bruge den hurtigere fast track-linje, ligesom der vil være mulighed for at benytte lounger i en række nye lufthavne rundtom i Europa. Tidligere var det for Plus-kunderne stort set kun muligt i de skandinaviske lufthavne.

Prisen vil SAS ikke udtale sig om.

Men kigger man på, hvad en flybillet koster til New York, kan den fås for omkring 2.500 kroner for en enkeltbillet for en såkaldt GO-billet, der er den billigste kategori. Vælger man mellemniveauet, hvor man blandt andet får mere benplads, er prisen cirka 7.500 kroner, mens et Business Class-sæde koster godt 14.000 kroner

Ved det regnestykke er en Business Class-billet mere end fem gange så dyr som den billigste billet. I dag koster en billet til London omkring 1.200 kroner, og en tilsvarende forskel vil betyde, at prisen vil ende på mere end 6.000 kroner. 

Bliver prisen mere tilsvarende det nuværende mellemniveau på langdistanceruterne, kommer SAS til at skulle have knap 4.000 kroner for en enkeltbillet til London.

Apple har sikret sig en overraskende førsteplads ved at være det bedstsælgende mobilmærke i verden i årets første tre måneder, men glæden i hovedkontoret i Cupertino er behersket, for der er fortsat udsigt til store udfordringer og usikkerhed for den amerikanske mobilgigant.

Ifølge analysefirmaet Counterpoint, som følger mobilmarkedet tæt, er det første gang, at Apple formår at være verdens største i et første kvartal.

Her blev sydkoreanske Samsung slået på målstregen. Apple stod i januar-marts for 19 procent af samtlige solgte smartphones i verden, og det er særligt øget salg i Japan og Indien, som trækker Apple op. Sammenlagt solgte Apple fire procent flere iPhones end for et år siden.

Normalt er det i fjerde kvartal, at Apple henter sit store salg. Her er årets nye iPhones nemlig nået ud på hylderne verden over, og julekvartalet er for enhver elektronikproducent årets bedste.

Halvanden million iPhones fløjet ind i hast

Det samlede mobilsalg i første kvartal lå tre procent højere end for et år siden, og navnlig salget i januar var stærkt. Apples lancering af iPhone 16e, som er en opfølger til iPhone SE og en lidt mindre og ikke helt så dyr udgave af selve iPhone 16-telefonerne, samt Samsungs lancering af de nye toptelefoner Galaxy 25 har trukket læsset i det øgede salg.

USAs handelskrig mod resten af verden lagde dog hurtigt en dæmper på fremgangen, og Counterpoint forventer, at mobilsalget i 2025 vil blive ringere end i 2024, særligt i USA, hvor straftolden vil udløse højere forbrugerpriser. Apple producerer fortsat størstedelen af sine iPhones i Kina og fragter dem til USA, hvorved de rammes af præsident Donald Trumps handelskrig.

Nogle analytikere anslår, at iPhone-køberne i USA risikerer prisstigninger på 30-40 procent på den næste iPhone.

Apple har kæmpet for at undgå at blive ramt af Donald Trumps straftold, sådan som det lykkedes at undgå det under Trumps første præsidentperiode. Men Apple-topchef Tim Cook har taget forholdsregler. Han hyrede fragtfly til at få bragt 600 ton iPhones, svarende til halvanden million styk, til USA fra Indien, hvor Apple også har produktionsfaciliteter, for at undgå en pludselig straftold.

Samsung stod i januar-marts 2025 for 18 procent af det samlede mobilsalg i verden, en tilbagegang på fem procent, mens kinesiske Xiaomi – verdens tredjestørste mobilproducent – nu sidder på 14 procent af verdens mobilsalg, en fremgang på fem procent, der især er hentet på det kinesiske hjemmemarked, der er verdens største mobilmarked.

Kina er Apples tredjestørste marked efter USA og Europa. Her har Apple i nogen tid haft problemer, fordi kineserne køber kinesiske mærker som Xiaomi og Huawei.

Hjælpende hånd fra Trump

Donald Trump besluttede 11. april at undtage smartphones, computere og forskellig anden elektronik fra den straftold på 145 procent, som ellers var blevet pålagt varer fra Kina. Dermed rammes Apple lige nu »kun« af den almindelige basisstraftold mod Kina på ti procent. Undtagelserne er dog midlertidige, understregede præsidenten to dage senere.

Apple-aktien havde allerede mistet 800 milliarder dollar i markedsværdi, men steg med 2,2 procent, da nyheden kom frem, og Donald Trump sagde, at han havde fortalt Tim Cook om, hvordan han havde hjulpet ham.

Apple er svært afhængig af sit iPhone-salg. Det udgør mere end 55 procent af Apples samlede omsætning, som i 2024 var på 395,7 milliarder dollar (2,6 billioner kroner). IPhonen er samtidig nøglen til hele det univers, som Apple har opbygget omkring den, og som i stigende omfang henter milliarder og atter milliarder ind til Apples pengetank, der er navnkundig for at bugne med kontanter.

Apple sad i 2024 på 63 procent af det danske smartphonemarked, mens Samsungs markedsandel var på 24,8 procent af det samlede mobilsalg. Det viser tal fra analysefirmaet IDC, som følger teknologimarkederne tæt. Kinesiske Oppo var det tredjemest solgte mobilmærke i Danmark i 2024 med 5,3 procent af markedet.

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes for Meta-topchef og -storejer Mark Zuckerberg at få stoppet den banebrydende retssag, som nu risikerer at ende med, at billedtjenesten Instagram og beskedtjenesten WhatsApp skal frasælges.

Mandag begyndte den meget omtalte sag ved en domstol i Washington, hvor USAs konkurrence- og forbrugermyndigheder vil have Meta-koncernen, der tidligere hed Facebook, dømt for ulovligt at knuse konkurrencen ved at købe Instagram og WhatsApp for mere end ti år siden.

»De besluttede, at konkurrencen var for hård, og at det ville være lettere at købe deres konkurrenter end at konkurrere med dem,« siger Daniel Matheson, som er advokat for konkurrencemyndigheden Federal Trade Commission (FTC).

Retssag trykprøver Trump

Retssagen følger med enorm opmærksomhed. Den vil nemlig trykprøve præsident Donald Trumps løfter om at gå efter teknologigiganterne. Samtidig står hele Mark Zuckerbergs fremtid på spil, eftersom visse opgørelser ifølge nyhedsbureauet Reuters viser, at Meta henter omkring halvdelen af sin indtjening i USA fra Instagram.

Meta-koncernen oplyser ikke, hvor stor omsætning de enkelte tjenester har, men annonceanalysefirmaet EMARKETER anslog således i december, at Instagram i 2025 ville levere en indtjening til Meta-koncernen på 37,13 milliarder dollar (243,7 milliarder kroner). Det er lidt over halvdelen af koncernens samlede indtjening i USA, og Instagram har dermed en større omsætning pr. bruger end noget andet socialt medie, herunder Facebook. 

Den 40-årige Mark Zuckerberg besvarede mandag roligt spørgsmål i vidneskranken, samtidig med at han forsøgte at slå tilbage.

Meta købte Instagram i 2012 for en milliard dollar og WhatsApp i februar 2014 for 19 milliarder dollar. Begge var Metas største opkøb og fungerede som en fremtidssikring af den børsnoterede koncern.

FTC har fremlagt e-mail fra Mark Zuckerberg, hvori han foreslår at købe Instagram som en måde at neutralisere en mulig Facebook-konkurrent på, og hvori han udtrykker bekymring for, at den krypterede beskedtjeneste WhatsApp kunne udvikle sig til et socialt netværk. FTC anfører, at Meta i dag sidder på et monopol på de platforme, hvor brugerne deler indhold med venner og familiemedlemmer.

Meta mener omvendt, at opkøbene har være til gavn for brugerne, og at der i dag er konkurrence fra ByteDances TikTok, Googles YouTube og Apples beskedapp, iMessage.

Google afventer straffen

I fjerede kvartal 2024, som er de senest offentliggjorte tal, var der ifølge koncernen 3,35 milliarder dagligt aktive brugere på Facebook, Instagram, Messenger og/eller WhatsApp. WhatsApp er Metas største app, hvad angår antallet af daglige brugere, og er i færd med at ruste op for at tjene flere penge. Lige nu bidrager WhatsApp kun med en lille bid af den samlede indtjening i Meta-koncernen.

Retssagen ventes at strække sig frem til juli. Hvis FTC vinder, skal myndigheden bevise, at et tvangssalg af Instagram eller WhatsApp vil genskabe konkurrencen.

Google blev for nylig dømt til at være et monopol og afventer selve straffen. Også denne sag følges med stor opmærksomhed.

Amazon og Apple skal også i retten efter krav fra de amerikanske myndigheder.

Trods teknologigiganternes mange ændringer og topchefernes deltagelse ved indsættelsen af Donald Trump som præsident 20. januar, er konkurrencesagerne mod dem ikke blevet standset.

I marts gentog det amerikanske justitsministerium et krav, som Joe Bidens regering fremsatte, om at en domstol skal bryde Googles monopol på internetsøgninger, muligvis ved at kræve et frasalg af mobilsoftwaren Android.

Kære Berlingske-læser.

Her kommer din overflyvning af dagens erhvervshistorier på endnu en mandag, som præges i bredden og i dybden af den verserende toldkrig. I dag bestræber vi os dog på at komme rundt i flere hjørner af erhvervslivets frodige jungle.

God læselyst!

#1 – Vestas-topchef adresserer den grusomme aktiekurs

Møder man folk i det offentlige rum, der bærer et særligt forpint udtryk i ansigtet, er der en ikke helt fortænkt mulighed for, at det er, fordi de har smidt en del af formuen i Vestas-aktier.

Det seneste år er vindmøllegigantens kurs halveret til trods for milliardoverskud de seneste par år.

I et stort interview i Børsen sætter topchef Henrik Andersen ord på en tumultarisk periode for Vestas på et marked, hvis fremtid står på usikker grund.

»Hverken vi eller aktionærerne – og her taler jeg også selv som aktionær – kan være tilfredse med en aktiekurs, der ligger her. Men det er nok sådan, verden er i øjeblikket,« siger han i interviewet, hvor han også giver sin analyse af et amerikansk marked, som han endnu ikke tror, man bør skrive Vestas ud af.

#2 – Kryptoregulering på retur

Trump-administrationens påvirkning på samfundsøkonomiens tandhjul er tidens store samtaleemne. De internationale avisforsider er simpelthen fyldt op med handelskrig.

Og i kryptovalutabranchen har man det sikkert udmærket med at ligge lidt i skyggen.

Men i en lang artikel i The Guardian i dag udrulles det, hvordan reguleringen af kryptovaluta i vid udstrækning er blevet rullet tilbage, siden Donald Trump blev genindsat i januar. Justitsministeriet har eksempelvis opløst en efterforskningsenhed, hvis formål var at efterforske kryptosvindel.

Ikke overraskende kobles udviklingen sammen med Trump-familiens egne interesser i industrien: Blandt andet har World Liberty Financial, et kryptofirma med betydelige Trump-investeringer, for nylig lanceret en ny såkaldt stable coin – en kryptovaluta, der er bundet til en mere stabil aktivklasse som for eksempel dollaren.

Men her ville særlig spydige skribenter selvfølgelig indsætte en vittighed om dollarens status som »stabil«.

#3 – Gigant dropper vægttabspille – Novo-aktien stiger

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer har droppet at udvikle sin vægttabspille danuglipron.

Det skyldes leverskade hos én ud af over 1.400 patienter, der fik midlet i et studie, skriver Pfizer i en børsmeddelelse.

»Efter en samlet gennemgang af al tilgængelig information, herunder alle kliniske data genereret til dato samt nylige input fra tilsynsmyndigheder, har Pfizer besluttet at stoppe udviklingen af molekylet,« skriver Pfizer.

Aktien hos Novo Nordisk steg 1,5 procent kort efter nyheden og er mandag eftermiddag samlet steget med knap fire procent. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Topøkonomer: Gevinsterne ved kunstig intelligens er stærkt overdrevne. Kun få job vil forsvinde

Det vil være langt færre job, end vi hidtil har regnet med, som vil blive berørt af indførelsen af kunstig intelligens. Det mener flere topøkonomer. Brugen af ai vil slet ikke forandre verden, fremhæver de.

Læs artiklen her.

B: Totalt Trump-kaos – panikken breder sig hos USAs forbrugere

Der er dømt toldcirkus fra Donald Trump, hvor meldinger og kontrameldinger flyver rundt i luften. Aktiemarkedet forsøger at finde sit fodfæste. Men ude i den amerikanske virkelighed – på det »main street«, som Trump vil redde, breder rådvildheden sig.

Læs hele artiklen her.

C: Overblik: Her står Trumps toldkrig efter endnu en kaotisk weekend

Der blev offentliggjort en markant udvikling i toldkrigen i weekenden. Der er noget, som allerede er blevet trukket i land, og noget, hvis konkrete konsekvenser stadig lader vente på sig. Berlingske giver dig her et overblik over, hvad der er op og ned.

Læs artiklen her.

Der foregår en hidsig kamp mellem flere af de store medicinalgiganter.

Kampen handler om udviklingen af fedmemedicin.

Nu er den amerikanske virksomhed Pfizer blevet ramt af et nederlag i jagten på guld i pilleform.

Pfizer fortæller mandag, at de har indstillet udviklingen af deres eksperimentelle vægttabspille, efter at en patient oplevede leverproblemer, som pillen, der skal tages dagligt, kan have været skyld i.

Det skriver CNBC.

»Selvom vi er skuffede over at indstille udviklingen af danuglipron, er vi fortsat engagerede i at evaluere og fremme lovende programmer i et forsøg på at bringe innovative nye lægemidler til patienterne,« sagde dr. Chris Boshoff, Pfizers videnskabelige direktør, i pressemeddelelsen. 

Han tilføjede, at virksomheden stadig er i gang med at udvikle andre lægemidler til vægttab.

Forsøgspersonen skulle ifølge virksomheden ikke havde oplevet nogen leverrelaterede symptomer eller bivirkninger. I stedet er mistanken, at patientens leverenzymer var forhøjede, hvilket kan indikere skader på organet.

Pfizer skriver, at personens leverenzymer »kom sig hurtigt«, efter at forsøget blev stoppet.

Novo stiger

Markedet for fedmemedicin er glohedt, og ifølge CNBC mener nogle analytikere på Wall Street, at området kan være mere end 150 milliarder dollar værd i starten af næste årti.

Men Pfizer halter efter konkurrenter som amerikanske Ely Lilly og danske Novo Nordisk, hvor sidstnævnte allerede har haft stor succes med vægttabsmedicinen Wegovy.

I 2023 blev Pfizer ramt af endnu et tilbageslag, da firmaet stoppede udviklingen af en eksperimentel pille, der skulle tages to gange dagligt, fordi patienter oplevede for store bivirkninger.

Mens mandagens seneste tilbageskridt er skidt nyt for Pfizer, får det deres danske konkurrent til at stige på fondsbørsen.

Tidligere mandag lå Novo Nordisk til en stigning på 3,5 procent. Efter pressemeddelelsen blev offentliggjort fra Pfizer, er den danske medicinalgigant steget til et plus på fem procent i skrivende stund.

På trods af det skuffende resultat er Pfizer stadig positiv.

Foreløbige studier fra virksomheden viser, at der er fundet en rigtig form og dosis af pillen, som har potentialet til at levere »konkurrencedygtig effektivitet og tolerabilitet« i de endelige forsøg, skriver CNBC.

Måske Tesla-direktør Elon Musk havde troet, at han med sin rolle i Det Hvide Hus kunne smyge sig uden om Donald Trumps dramatiske toldsatser.

For nylig stod det dog klart for elbilproducenten, at det formentlig ikke bliver tilfældet. 

Fredag kunne Reuters fortælle, at Tesla har valgt at tage sine amerikansk producerede biler Model S og Model X af det kinesiske marked. 

Samme dag havde Kina gengældt Trumps toldsats på 145 procent med en generel toldsats på 125 procent på alle amerikanske varer. 

Ifølge cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen kommer Teslas beslutning om at indstille alt salg af deres amerikanske biler som en »ren konsekvens« af den seneste kinesiske toldsats. 

Konkurrencen på elbilmarkedet er nemlig i forvejen enormt presset, og derfor gør Kinas seneste toldsats det ikke bare meget vanskeligt for Tesla at sælge sine biler i Kina.

»Det ville i praksis næsten være umuligt at sælge amerikansk producerede Teslaer på det kinesiske marked,« vurderer Helge J. Pedersen.

Dialogen er aflyst

Siden Trump rykkede ind i Det Ovale Kontor for snart tre måneder siden, har hele verdens virksomheder og økonomer ventet spændt på at se, hvor mange af præsidentens løfter om toldsatser han faktisk havde tænkt sig at følge til dørs. 

Til fleres overraskelse har Donald Trump vist sig faktisk at være en mand af sit ord. På kort tid har han indført told på produkter fra stort set alle verdens lande, og særligt fra Kina. 

Mens EU og andre lande har valgt at trække præsidenten til forhandlingsbordet, er dialogen mellem kinesiske og amerikanske embedsmænd gået helt i stå. 

Mandag skrev præsidenten fra sin profil på Truth Social, at »alle samtaler med Kina om de møder, de ønsker med os, vil blive aflyst!« 

Siden da er handelskrigen kun eskaleret yderligere. Og fredag blev det altså for meget for Tesla. 

»Rent økonomiske motiver«

Ifølge Helge J. Pedersen er Teslas tilbagetog på det kinesiske marked bare et blandt flere eksempler på, at den nuværende handelskrig har alt for store konsekvenser.

»På et eller andet tidspunkt må det gå op for beslutningstagerne, at det ikke kan fortsætte. Det niveau, som toldkrigen har nået mellem USA og Kina, er simpelthen uholdbart,« siger han. 

Lørdag kunne Apple og andre elektronikproducenter i USA prise sig lykkelige over, at smartphones, computere og anden elektronik, herunder mikrochip, blev undtaget Trumps toldsatser. Dog uddybede USAs handelsminister, Howard Lutnick, søndag, at undtagelsen kun er midlertidig.

Spørgsmålet er, om Tesla ved at droppe salget til Kina forsøger at presse Trump til også at undtage dem fra de høje toldsatser.

Helge J. Pedersen tror det ikke.

»Man skal ikke udelukke det. Men jeg tror, det er rent økonomiske motiver, der ligger bag. En told på 125 procent, det er totalt prohibitivt,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter.

»Det her illustrerer bare igen, at handelskrigen er dyr. Og den skal deeskaleres i tide, inden den når at give varige skader.«

Flere amerikanske økonomer frygter i øjeblikket muligheden for en recession som følge af Trumps toldkrig. Ifølge en undersøgelse fra The Wall Street Journal vurderer amerikanske økonomer, at der lige nu er en 45 procents sandsynlighed for en recession inden for de næste 12 måneder.