Shippinggiganten A.P. Møller – Mærsk har onsdag offentliggjort købet af Panama Canal Railway Company. Den driver en 76 kilometer lang jernbane, der forbinder havnene i begge ender af Panamakanalen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Mærsks datterselskab APM Terminals.

Jernbanen er enkeltsporet og transporterer primært gods mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Mærsk har købt jernbanen af CPKC, et canadisk jernbaneselskab, og Lanco Group/Mi Jack, som er et amerikansk industrikonglomerat.

»Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen, som er i tråd med vores kerneydelser inden for intermodal containertransport,« siger Keith Svendsen, topchef i APM Terminals, i pressemeddelelsen.

Mærsks køb af Panama Canal Railway Company kommer i kølvandet på udmeldinger fra USAs præsident, Donald Trump, der vil have mere kontrol over Panamakanalen.

Ifølge Trump bliver amerikanske skibe pålagt urimelige afgifter, når de skal passere gennem kanalen, mens præsidenten har ytret bekymring over, at Kina har voksende indflydelse i området.

Med det bagtæppe er købet fra en dansk virksomheds side også »opsigtsvækkende« ifølge Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

»Panamakanalen kommer nu under mindre amerikansk kontrol,« siger han.

Thomas Bernt Henriksen vurderer, at det er Mærsks fordel, at det ikke er et kinesisk selskab, og logikken i handlen er, at Mærsk flytter containere på tog frem for at sejle dem gennem kanalen.

Men det behøver næsten ikke gentages for 117. gang, at verden er en anden med Trump i Det Hvide Hus.

»Mærsk kan hurtigt nedkalde Trumps vrede over sig,« siger Berlingskes erhvervskommentator.

Han fortsætter:

»Omvendt har Mærsk altid været en loyal allieret af USA i krigs- og fredstid, om end man kan sige, at aktiekursen på at være amerikansk allieret er faldet som en sten, siden Trump blev præsident.«

I pressemeddelelsen skriver APM Terminals, at Panama Canal Railway Company lavede et overskud på 77 millioner dollar (529 millioner kroner) i 2024.

Rettet klokken 20.36. Det fremgik tidligere, at Thomas Bernt Henriksen antog, at Mærsk havde fået tilsendt en brev fra Trump-administrationen om et forbud mod diversitets- og inklusionsprogrammer. Det afviser Mærsk.

I dag er de fremtrædende skikkelser i dansk erhvervsliv.

Men for knap syv år siden fik flere af dem sønderlemmende kritik under en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler.

De tidligere bankchefer fik eksempelvis påklistret domme som »uerfaren« og »hensynsløs«, og flere fik »betydelig kritik« for at bryde deres »retlige forpligtelser«.

Kritikken har dog – indtil nu – været gemt af vejen for offentligheden.

For da advokatfirmaet Bruun & Hjejle efter knap et års granskning bestilt af Danske Banks bestyrelse i september 2018 lagde sine konklusioner frem, var den del af undersøgelsen mørklagt.

Kun bestyrelsen og daværende topchef Thomas Borgen ønskede vurderingen af deres ansvar for skandalen lagt frem i den 90 sider lange rapport, som blev delt med offentligheden efter undersøgelsen. Og ingen af dem havde brudt deres forpligtelser, mente advokaterne.

Men en intern og mange gange længere version af advokatrapporten – som Berlingske er i besiddelse af og for nylig har beskrevet opsigtsvækkende nye detaljer fra – viser, at flere af Danske Banks daværende chefer fik særdeles kras kritik.

Det gjaldt nuværende topchef i Jyske Bank Lars Mørch, partner i Kammeradvokaten Flemming Pristed samt CBS-lektor Henrik Ramlau-Hansen – og mange flere.

Kritikken blev ikke vel modtaget; for dokumenterne viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable.

»Det er meget usædvanligt,« siger professor

En central del af Bruun & Hjejles opdrag fra Danske Banks bestyrelse var at vurdere, om højtstående folk havde svigtet deres betroede stilling, og i den forbindelse udarbejdede advokatfirmaet en sekstrinsskala.

På skalaen var »1« lig med ingen kritik, mens »6« var den hårdest mulige grad af kritik.

Ifølge Kasper Meisner Nielsen, professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS, er Danske Banks hvidvasksag »uden tvivl en af de største skandaler i dansk erhvervsliv i nyere tid«.

»Derfor er det her utroligt interessant. Det er en sag, der har haft store konsekvenser for Danske Banks omdømme og troværdighed,« siger professoren, der er overrasket over advokaternes vurderinger af de højtstående chefer:

»Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen. Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt,« siger Kasper Meisner Nielsen.

CBS-lektor Kalle Johannes Rose har fulgt hvidvasksagen tæt og siger, at »alvorsgraden i kritikken overrasker mig ikke, men det gør fordelingen af kritikken«.

»Ansvaret blev placeret hos dem, der skulle tørre op, og ikke hos dem, der åbnede vandhanen, kan man sige,« siger Kalle Johannes Rose.

Jyske Bank-topchef overholdt ikke sine »retlige forpligtelser«

Hvidvasksagen kom for en dag i 2017, da Berlingske og en række andre europæiske medier kunne beskrive de første eksempler på lyssky transaktioner gennem Danske Banks estiske filial.

Fem år senere, i 2022, blev der sat foreløbigt punktum i sagen med rekordstore milliardbøder til banken.

Den estiske filial havde nemlig været hullet som en si – blandt andet dokumenteret af Bruun & Hjejles advokatrapport i 2018, der fortalte, at 1.500 mistænkelige milliarder var strømmet gennem filialen fra 2007 til 2015.

Den offentlige rapport fortalte dog ikke, hvordan advokaterne i Bruun & Hjejle havde fældet dom over en lang række Danske Bank-chefer.

Men den interne rapport viser blandt andet, at Bruun & Hjejle gav den nuværende Jyske Bank-topchef, Lars Mørch, den næsthårdeste grad af kritik – »5« – for hans rolle i sagen.

På grund af sagen stoppede Lars Mørch allerede i april 2018 i Danske Bank. Han havde været i banken knap 20 år, hvoraf han i de sidste seks år var direktionsmedlem og chef for afdelingen Business Banking, der blandt andet omfattede de baltiske filialer.

Bruun & Hjejle henviste i den interne rapport netop til Mørchs ledelsesmæssige ansvar for den estiske filial og dermed for bankens såkaldte første forsvarslinje mod hvidvask i Estland.

»Det er vores vurdering, at Lars Mørch på visse punkter, som skitseret ovenfor (i rapporten, red.), ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som Head of Business Banking, og at overtrædelserne af disse retlige forpligtelser var klare,« skrev Bruun & Hjejle, der dog tilføjede, at intet pegede på, at han havde handlet i »ond tro«.

Konkret kritiserede Bruun & Hjejle, at Lars Mørch ifølge dem:

• Udviste for lidt interesse for undersøgelserne og håndteringen af advarslerne fra en whistleblower i den estiske filial i begyndelsen af 2014.
• Ikke fulgte tilstrækkeligt med i oprydningen i den estiske filial, efter at Danske Banks interne revision havde bekræftet en række suspekte forhold.
• Ikke fyrede den estiske filialdirektør, Aivar Rehe, før i 2015, hvor Rehe ragede uklar med det estiske finanstilsyn.

Ifølge Bruun & Hjejles konklusioner ville Lars Mørchs handlinger under hvidvasksagen desuden »være relevante at inddrage i en vurdering af Lars Mørchs fit & proper-status«, lød det med henvisning til den nødvendige godkendelse, som Finanstilsynet skal give højtstående chefer i finansielle institutioner.

Hvidvasksagen betød da også, at Finanstilsynet i 2021 ikke ville godkende Lars Mørch til jobbet som topchef i Jyske Bank. Det gjorde Finanstilsynet først to år senere, i november 2023.

Efter at være blevet forelagt kritikken og gennemgangen fra Bruun & Hjejle tilbage i 2018 sendte Lars Mørchs to advokater et 25 sider langt høringssvar til advokatfirmaet.

Lars Mørchs advokater henviste her til, at Business Banking ikke var hovedansvarlig for undersøgelsen af whistleblowersagen. Ansvaret lå i stedet hos Group Compliance & AML – bankens anden såkaldte forsvarslinje – hvilket Bruun & Hjejle også skrev i rapporten.

Dertil kritiserede Lars Mørchs advokater i høringssvaret rapporten for dels ikke at specificere, hvilke retlige forpligtelser Lars Mørch brød hvornår, og for at beskyldningerne mod ham ikke stemte overens med de faktiske forhold, som Bruun & Hjejle selv beskrev.

Lars Mørch, der ikke har ønsket at kommentere denne artikel, var dog langtfra den eneste, der fik voldsom kritik i advokatundersøgelsen.

Økonomidirektør fik »betydelig kritik«

Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør og direktionsmedlem i Danske Bank.

Han blev derefter formand for Finanstilsynet, men måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen. I dag er han lektor ved institut for finansiering på CBS – og benyttes ofte som ekspert i medierne.

Bruun & Hjejle gav under advokatundersøgelsen af hvidvasksagen Henrik Ramlau-Hansen karakteren »3« ud af skalaen fra ét til seks, hvor seks var den hårdeste grad af kritik.

Det gav »anledning til betydelig kritik«, at Henrik Ramlau-Hansen på »visse punkter« brød retlige forpligtelser, skrev advokatfirmaet i den interne rapport og henviste særligt til »manglende involvering og tilsyn« med koncernens anti-hvidvask-afdeling, som Ramlau-Hansen også var ansvarlig for på direktionsniveau.

Desuden mente Bruun & Hjejle, at Ramlau-Hansen udviste begrænset interesse for de problematiske kunder »på trods af store problemer med AML (antihvidvaskprocedurer, red.)«.

Advokatfirmaet mente også, at Henrik Ramlau-Hansen kunne kritiseres for koncernens utilstrækkelige håndtering efter whistleblowerens advarsler i begyndelsen af 2014.

I et længere høringssvar til Bruun & Hjejles rapport skrev hans advokat blandt andet, at han var uenig i vurderingen af Henrik Ramlau-Hansen, og at han ikke forstod, hvilke specifikke »retlige forpligtelser«, Ramlau-Hansen blev anklaget for at bryde.

Advokaten skrev også, at Bruun & Hjejles kritikpunkter af Henrik Ramlau-Hansens rolle under sagen »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten.

Henrik Ramlau-Hansen har ikke ønsket at kommentere kritikpunkterne i denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske.

Intern vagthund lovede for meget

Jens Peter Thomassen var fra 1998 til 2015 chef for Danske Bank-koncernens interne revision. Eller populært sagt bankens interne vagthund.

Han er i dag pensioneret.

Bruun & Hjejle mente, at Jens Peter Thomassen på flere punkter »ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som revisionschef, og at overtrædelserne af disse forpligtelser var klare i forhold til de revisioner af hvidvaskforhold, der blev udført i den estiske filial før 2014«.

Af den grund gav advokatfirmaet chefrevisoren den næsthårdeste grad af kritik – altså »5« på skalaen fra ét til seks.

Berlingske har i en tidligere artikel beskrevet, hvordan Jens Peter Thomassen selv i maj 2014 gjorde daværende topchef Thomas Borgen opmærksom på, at intern revision i flere år før whistleblowerens advarsler havde svigtet i revisionen af den estiske filial.

Bruun & Hjejle kritiserede ligeledes revisionschefen for ikke at sikre, »at alle kunder nævnt af whistlebloweren blev undersøgt« og for senere »uretmæssigt at bekræfte«, at alle whistleblowerens påstande var blevet undersøgt.

I sit høringssvar til Bruun & Hjejle kritiserede Jens Peter Thomassen blandt andet advokatundersøgelsen og dens konklusioner. Han hævdede, at hans arbejde var udført i overensstemmelse med Danske Banks retningslinjer, Finanstilsynets bekendtgørelser og vejledninger fra Foreningen af Interne Revisorer.

Jens Peter Thomassen har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Partner i Kammeradvokaten var »uerfaren«

Flemming Pristed var chefjurist i Danske Bank-koncernen fra 2013 til 2018. I dag er han partner hos Kammeradvokaten, Poul Schmith.

I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse fik han karakteren »2«, der således var den mildeste grad af kritik, da »1« var lig med ingen kritik.

Advokatfirmaet skrev dog stadig, at Flemming Pristed skulle have »betydelig kritik« for »på visse punkter« ikke at leve op til sine retlige forpligtelser under sagen, men der var også en række »formildende omstændigheder«.

Eksempelvis var han »uerfaren inden for bankverdenen«, skrev Bruun & Hjejle i den interne rapport med henvisning til hans forudgående stilling som chefjurist i it-virksomheden KMD.

Ligesom Lars Mørch – og mange andre – fik Flemming Pristed også kritik for håndteringen af forløbet efter whistlebloweren i den estiske filial.

»Vi finder, at Flemming Pristed kan kritiseres for ikke at have fulgt undersøgelsen til dørs på en ordentlig måde,« skrev advokatfirmaet.

Chefjuristen fik også kritik for i 2014 at have taget del i den afgørende beslutning, at Danske Bank ikke behøvede at orientere Finanstilsynet om whistleblowersagen.

»Det var en fejl« – mente Bruun & Hjejle.

Flemming Pristed har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

11 af 17 fik kritik

I alt foretog Bruun & Hjejle i 2018 ansvarsvurderinger af 17 tidligere topfolk i Danske Bank, hvoraf 11 af dem i varierende grad fik kritik.

Blandt andet blev en af de hårdeste grader af kritik – »4« – givet til Niels Thor Mikkelsen, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask.

Hans efterfølger på posten, Anders Meinert Jørgensen, fik af Bruun & Hjejle karakteren »3«, altså en mildere grad af kritik.

Det fremgik af deres høringssvar til rapporten, at både Niels Thor Mikkelsen og Anders Meinert Jørgensen var dybt uenige i kritikken fra Bruun & Hjejle.

I dag er Niels Thor Mikkelsen pensioneret, mens Anders Meinert Jørgensen er direktør i sin egen virksomhed, Avallone, der hjælper andre virksomheder med at overholde loven.

Ingen af dem har ønsket at kommentere artiklen.

To øvrige Danske Bank-chefer, der besad centrale stillinger under hvidvasksagen, var svenske Mikael Ericson, der blandt andet var chef for International Banking fra 2014 til 2016, og Mads Jacobsen, der var chef for Baltic Banking fra 2008 til 2013.

I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse blev de begge tildelt karakteren »5«, altså den næsthårdeste grad af kritik på skalaen ét til seks.

Af Mikael Ericsons høringssvar fremgår det, at han var uenig i kritikken, og at han og hans advokat mente, at Bruun & Hjejles vurdering blev lavet i bagklogskab.

Hverken Mikael Ericson eller Mads Jacobsen ønsker at kommentere artiklen, og sidstnævntes høringssvar fremgår ikke af den fortrolige rapport, Berlingske er i besiddelse af.

Estisk filialdirektør »handlede hensynsløst«

De lokale estiske chefer, som Bruun & Hjejle granskede, fik også markant kritik.

Ivar Pae havde fra 2001 til 2011 arbejdet som økonomidirektør i den estiske filial, og fra 2013 var han på koncernniveau chef for de baltiske forretninger i Danske Bank. Han fik af Bruun & Hjejle den næsthårdeste grad af kritik, »5«.

Ivar Pae skrev i sit høringssvar til Bruun & Hjejle, at han var uenig i, at han havde brudt sine retlige forpligtelser, og at han »altid har handlet i bankens bedste interesse«.

I dag arbejder Ivar Pae i den estiske it-virksomhed Inbank. Han er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse.

Den eneste Danske Bank-chef, Bruun & Hjejle tildelte den hårdeste grad af kritik, »6«, var den estiske filialdirektør frem til 2015, Aivar Rehe.

Bruun & Hjejle mente, at overtrædelserne af Aivar Rehes »retlige forpligtelser« var »klare og vedvarende«, og at han »handlede hensynsløst og uden behørig hensyntagen til banken og samfundet som helhed«.

Aivar Rehe blev i september 2019 fundet død i sin have, 56 år gammel, og ifølge politiet var der tale om selvmord.

Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, skriver i en e-mail:

»Vi er alle enige om, at hvad der foregik i denne sag aldrig skulle være sket. Det er en sag, som vi både dengang og nu beklager. Sagens omfang og alvor er gentagne gange fremhævet af både banken og medierne, der har dækket sagen. Vi har ikke nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da. Vi har samarbejdet fuldt ud med myndighederne om sagen, og det var på den baggrund, at vi indgik forligene med de danske og amerikanske myndigheder i 2022.«

Dertil har Bruun & Hjejles seniorpartner Ole Spiermann, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, skrevet følgende til Berlingske:

»Vi står ved vores konklusioner og vurderinger. Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer.«

I mange år var Allan Kristoffersen en af de øverste direktør i supermarkedskæmpen Coop, men sidste sommer blev han fyret som led i en større spareplan.

Nu får han imidlertid comeback i branchen.

På LinkedIn meddeler Allan Kristoffersen således, at han skal være øverste direktør i Brugseni, som driver 17 supermarkeder med over 550 ansatte på tværs af Grønland.

»WOW, siger jeg bare. Hold op jeg glæder mig!!« skriver han på LinkedIn om udfordringen.

Videre fremgår det, at Allan Kristoffersen og hans familie fremover kommer til at bo i Nuuk.

»Det er første gang, at vi prøver at et jobskifte giver sommerfugle i maven hos hele familien,« skriver han.

»En væsentlig fejl«

Det er imidlertid en kæmpe udfordring, der venter Allan Kristoffersen i Grønland.

Et helt nyt regnskab for 2024 viser, at Brugseni - som formelt hedder Kalaallit Nunaanni Brugseni (KNB) - har store problemer på trods af en omsætning på over en milliard kroner.

Sidste år tabte supermarkedskæden således 14,5 millioner kroner, hvilket forklares med blandt andet »utilstrækkelig styring af indkøb, omkostningsforbrug og prissætning af varer«.

Herudover er der foretaget en nedskrivning på grund af  »en fejldisponering af tekstilvarer«.

Desuden oplyser Brugseni i en pressemeddelelse, at der også er fundet fejl i årsrapporten for 2023.

Her lød resultatet oprindelig på et overskud på en million kroner, men siden har man opdaget en »væsentlig fejl i selskabets lagerværdi«, der har medført en nedskrivning af resultatet til et underskud på næsten 15 millioner kroner.

Det betyder altså, at Brugseni på to år har tabt tæt på 30 millioner kroner.

Ny ledelse

Hos Brugseni erkender bestyrelsesformand Avijâja Rosing-Olsen, at kæden selv bærer en del af ansvaret for nedturen.

»KNB har gennem de seneste år været i en negativ økonomisk udvikling, som vi ikke har været hurtige nok til at reagere på. Dog er der nu fuld fokus på at vende udviklingen,« udtaler hun i pressemeddelelsen.

Her fremgår det også, at Brugseni først i 2026 forventer, at der igen kommer sorte tal på bundlinjen.

For at leve op til det mål har kæden nu ansat Allan Kristoffersen som ny topchef.

Herudover er Malene Broberg ansat som ny økonomidirektør, mens Mark Kobberrød bliver salgs- og driftsdirektør.

»Jeg er meget glad for nu at kunne præsentere en ny stærk direktion fra 1. maj 2025. Vi har været i stand til at tiltrække tre erfarne og dygtige ledere, som har de helt rigtige kompetencer til at sikre KNBs fremtidige udvikling,« udtaler bestyrelsesformand Avijâja Rosing-Olsen.

Mængden af efterladt menneskeskabt skrot i rummet er blevet et betydelig større problem.

Det siger Den Europæiske Rumorganisation (ESA) i en ny rapport.

I løbet af 2024 voksede mængden af rumskrot, som er udtjent udstyr eller rester fra udstyr, der er blevet splintret ad, med otte procent, så der nu svæver omkring 50.000 stykker rundt i rummet, anslår ESA.

Disse vragdele udgør en stadig større risiko, når raketter og satellitter sendes op, sådan som det sker i stadig større omfang.

Mange forskellige selskaber er i færd med at opbygge netværk af satellitter, som blandt andet kan levere internetforbindelser til steder på Jorden, hvor det ellers er vanskeligt at få signal gennem kabler i jorden eller mobilnet. Også vejrobservations- og navigationssatellitter, kommunikationssatellitter og militære overvågningssatellitter bliver der flere og flere af.

ESA anslår, at der lige nu svæver flere end 50.000 objekter rundt, som er større end ti centimeter, mens der findes flere end 1,2 millioner objekter, som er mere end en centimeter store.

Katastrofale kollisioner venter

Selv de små typer af rumskrot kan skabe store problemer, hvis de støder sammen med fungerende udstyr.

Kollisioner i rummet skaber rumskrot hurtigere, end det rammer atmosfæren og brænder op. Det skaber flere og flere farlige situationer.

I august 2024 eksploderede en kinesisk raket. Eksplosionen skabte en af de største mængder af rumskrot i årtier og fik alarmerne til at gå verden over.

Europa og USA har siden indført nye regler, som kræver, at satellitternes ejer skal fjerne deres udstyr, senest fem år efter at det udgår af brug.

ESA frygter dog stadig, at den voksende rumtrafik betyder, at »antallet af katastrofale kollisioner kan stige betydeligt«.

FNs ekspertudvalg advarede i december 2024 om, at kredsløb tæt på Jorden snart vil blive umulige, fordi pladsen i det nære rum er fyldt op af stadig flere satellitter og af mere rumskrot.

Udvalget anslog, at flere end 14.000 satellitter lige nu fylder godt op i den del af rummet, som er tættest på Jorden. Heraf er 3.500 af satellitterne interaktive, og samtidig svæver der omkring 120 millioner stykker rumskrot af alle størrelser rundt fra opsendelser, kollisioner og almindelig slitage.

Kun få tusinde af dem er store nok til at kunne spores.

Volkswagen, Renault, Stellantis og 12 andre bilproducenter er blevet idømt en milliardbøde af EU for gennem 15 år at arbejde sammen i et kartel.

Det er tre år siden, at Europa-Kommissionen gennemførte en razzia mod de i alt 15 bilproducenters kontorer for at skaffe beviser til sagen.

Bøden på i alt 458 millioner euro eller 3,42 milliarder kroner falder, fordi bilproducenterne fra maj 2002 til september 2017 koordineret af deres europæiske brancheorganisation, ACEA, aftalte ikke at konkurrere med hinanden om at reklamere med, i hvilket omfang materialerne i deres biler kunne genbruges.

Samtidig aftalte de ikke at fortælle, hvor mange genbrugte materialer fra udrangerede biler der indgik i nye biler.

Den slags aftaler er ulovlige, fordi det skævvrider konkurrencen.

»Vi vil ikke tolerere karteller af noget form, og det indbefatter dem, der undertrykker forbrugernes opmærksomhed om og efterspørgsel på mere miljøvenlige produkter,« fastslår EUs nye konkurrencekommissær, spanieren Teresa Ribera, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Volkswagen skal betale den største del af bøden, nemlig 127,69 millioner euro, mens Stellantis skal betale 99,5 millioner, Renault-Nissan 81,46 millioner og Ford 41,46 millioner euro. Desuden skal BMW, Toyota, Mitsubishi, Honda, Hyundai, Jaguar Land Rover, Mazda, General Motors, Suzuki og Volvo til lommerne.

En enkelt producent slipper for bøde

Mercedes-Benz slipper for bøde, fordi selskabet gik til EU og fortalte om kartellet.

Derimod skal brancheorganisationen ACEA af med 500.000 euro.

Alle bilproducenterne har indrømmet, at de har foretaget sig noget ulovligt. Det har givet dem ti procents nedslag på bødens størrelse.

Samtidig med EU-bøden har de britiske konkurrencemyndigheder udskrevet bøder til bilproducenterne på 77 millioner pund (687 millioner kroner) i den samme sag. Her rammes Volkswagen med en bøde på 14,8 millioner pund, mens Ford skal af med 18,5 millioner pund.

Bøderne rammer, forud for at USA fra 3. april indfører 25 procents straftold på alle biler, der importeres til USA, hvilket står til at ramme bilproducenterne hårdt.

De kæmper samtidig for at opfylde EUs krav om grøn omstilling til elbiler og undgå bøder for, at den samlede mængde af nyproducerede bilers udledning af CO₂ overstiger de grænser, som EU har fastsat.

Bøderne risikerer at blive milliardstore på et tidspunkt, hvor bilproducenternes økonomi er presset betydeligt.

Den svenske forsikringsgigant Folksam sælger alle sine Tesla-aktier.

Det sker i utilfredshed med, at det amerikanske elbilselskab, som den kontroversielle rigmand Elon Musk er topchef for og storejer i, nægter at give de ansatte mulighed for blandt andet at melde sig ind i en fagforening.

Folksam har gennem længere tid forsøgt at påvirke Tesla som investor i den konflikt, som nu har varet i snart to år, mellem den svenske fagforening IF Metall og Tesla, som nægter at indgå en kollektivaftale med de ansatte.

Siden oktober 2023 har ansatte ved ti svenske Tesla-værksteder nægtet at arbejde med Tesla-biler, fordi de ønsker en kollektivaftale, som det er normalen i andre dele af branchen, og hvori lønninger, arbejdstider og fratrædelsesbetingelser fastsættes.

Siden har flere end ti svenske fagforbund indledt sympatiblokader af Tesla i Sverige.

»Teslas indstilling til sine ansattes faglige rettigheder er problematisk ud fra Folksams kriterier for placering af midler. Ingen forbedring har desværre kunnet ses, og derfor er der truffet beslutning om at sælge fra,« skriver Folksam i en pressemeddelelse onsdag.

Danske pensionskasser har også fået nok

Marcus Blomberg, der er Folksams chef for kapitalforvaltning og bæredygtighed, siger, at »dette er ikke det resultat, som vi håbede på«.

Folksam har på to Tesla-generalforsamlinger i træk forsøgt at presse selskabet, men uden held.

Det fremgår ikke, hvor stor en aktiepost Folksam nu skiller sig af med.

Tidligere i år besluttede hollandske ABP, som er Europas største pensionsfond, at sælge alle sine Tesla-aktier som protest mod forslaget om, at Elon Musk skulle opretholde sin gigantiske og meget omstridte lønaftale på 56 milliarder dollar.

14. marts i år valgte den danske pensionskasse AkademikerPension at ekskludere Tesla, fordi tålmodigheden var brugt op.

»Tesla har i årevis været en markedsleder på den grønne omstilling. Men når vi år efter år kan sætte flueben ud for en lang række problematikker uden udsigt til nogen forbedring – faktisk tværtimod – er det svært at argumentere for, at vi skal forblive investeret,« sagde administrerende direktør Jens Munch Holst.

Også her var begrundelserne, at Tesla i årevis har modarbejdet de ansattes arbejdstagerrettigheder og har en lang historik med fagforeningsmodstand og diskrimination, at Tesla har »store udfordringer« med uafhængigheden i bestyrelsen, der ifølge AkademikerPension »bogstaveligt talt består af friends and family«, og endelig af Elon Musk selv, som med sine kontroversielle udtalelser og handlinger »har skabt store afkastmæssige risici«.

Tidligere har PensionDanmark, Pensam og Sampension besluttet at sælge deres Tesla-aktier.

To sager mod iPhone-producenten Apple er blevet lagt på is i USA, efter at Donald Trump har udnævnt den advokat, der repræsenterede Apple, til ny juridisk direktør i den myndighed, der behandler sagen.

Det amerikanske arbejdsmarkedsråd, National Labor Relations Board (NLRB), har åbnet flere klagesager mod Apple, men trak sig ifølge den britiske finansavis Financial Times i sidste uge fra to sager.

Det skete, efter at Crystal Carey, som er partner i Morgan Lewis & Bockius, blev udnævnt til posten i NLRB. Hun forsvarede Apple i sagerne.

Hun mangler stadig den formelle godkendelse fra det amerikanske senat. Advokatfirmaet har også ført sager mod National Labor Relations Board for Elon Musks rumselskab, SpaceX, og internetgiganten Amazon.

Donald Trump har tidligere fyret NLRBs demokratiske bestyrelsesmedlem, Gwynne Wilcox, og den juridiske direktør, Jennifer Abruzzo, hvis stilling han nu besætter med Crystal Carey.

NLRB behandler arbejdsmarkedssager, når enkeltpersoner klager over virksomheder. Hvis arbejdsmarkedsrådet beslutter, at klagen er berettiget, rejser myndigheden sag.

De to sager, som nu er parkeret, handler om forskelsbehandling i aflønning og chikane. Det er to kvindelige, tidligere Apple-ansatte, der er gået til NLRB i 2024.

Milliardbøde til Apple

Apple blev mandag idømt en bøde på 150 millioner euro (1,12 milliarder kroner) af de franske konkurrencemyndigheder for at misbruge sin dominerende stilling.

Det er første gang, at nogen konkurrencemyndighed har udstedt en bøde til Apple for App Tracking Transparency-funktionen. Med den kan brugere af iPhones og iPads se, hvilke apps der sporer brugernes aktivitet.

Digitale annonceselskaber og producenter af mobilspil havde klaget over, at funktionen har gjort det dyrere og sværere at annoncere på Apples platforme.

Funktionen granskes lige nu også af myndigheder i Tyskland, Italien, Polen og Rumænien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De franske konkurrencemyndigheder påpeger, at selve funktionen ikke er kritisabel, men at Apples måde at indføre og håndhæve den på »hverken er nødvendig eller proportional«.

Konkurrencemyndighedens direktør, Benoît Coeuré, afviser bekymringer om, at afgørelsen kunne udløse gengældelse fra USAs præsident, Donald Trump, der har truet med bøder til EU-lande, der giver bøder til amerikanske selskaber.

»Vi håndterer konkurrencelovgivningen på upolitisk manér,« siger han og påpeger, at han har hørt, at de nye, amerikanske myndigheder agter at håndhæve konkurrencelovgivningen over for teknologigiganter lige så fast, som deres forgængere har gjort det, hvorfor han ikke ser nogen uenighed i, hvordan USA og Europa agerer.

Danskere, der påtænker at rejse til Storbritannien på weekendtur, påskeferie eller til fodboldkamp, skal fra i dag, 2. april, sørge for forinden at have skaffet sig det nye visum, som kræves.

Det er ikke længere nok med fly- eller togbillet og pas, sådan som det har været tilfældet, siden Storbritannien meldte sig ud af EU ved det såkaldte Brexit 31. januar 2020.

Den elektroniske rejsegodkendelse, ETA, koster ti pund (cirka 89 kroner), men stiger fra 9. april til 16 pund (omkring 143 kroner) og gælder både voksne og børn, også babyer.

Souschef på den danske ambassade i London Rebecca Anna Reichherzer siger til DR, at man typisk får svar inden for 10-15 minutter, men at der godt kan gå længere tid.

De britiske myndigheder anbefaler selv, at man søger om rejsegodkendelsen, mindst tre dage før man skal afsted.

Ikke helt uproblematisk

Rejsegodkendelsen gælder i to år, når man har fået den, og så kan man opholde sig i Storbritannien i op til 180 dage, eller indtil ens pas udløber. Rejsegodkendelsen kobles digitalt sammen med ens pas.

Man kan ansøge om ETA-godkendelsen ved at hente appen UK ETA fra enten Apples App Store eller Google Play, ligesom man kan ansøge via den britiske regerings hjemmeside, gov.uk.

Man skal uploade et billede af sit pas, ligesom mange danskere kender det fra oprettelsen af coronapas i sin tid, og ellers MitID, digitalt kørekort med mere samt give oplysninger om sig selv og sin rejse.

Det tyske medie Bild melder dog om indrejseproblemer på grund af fejlmeldinger ved det nye system. Det skyldes den sikkerhed, som Tyskland har lagt ind i den nyeste udgave af sine pas, og som ikke alle udenlandske grænsekontrolsystemer er opdateret til at kunne håndtere.

Her bliver de rejsende så i stedet ført til manuel grænsekontrol, beretter Bild, som med en Android-telefon fik ETA-rejsegodkendelsen inden for nogle minutter, hvorimod det slet ikke virkede på en iPhone.

Det virker derfor som en god idé at skaffe sig rejsegodkendelsen i god tid, før flyet letter, eller toget ruller fra stationen.

Det var en torsdag eftermiddag i september 2024, at e-mailen tikkede ind hos Erhvervsstyrelsen på Langelinie Allé i København.

Afsenderen var en advokat fra Lusaka, hovedstaden i det afrikanske land Zambia, og emneordene »urgent information« afslørede, at der var tale om en hastesag.

Henvendelsen handlede om advokatens klient, selskabet Kazang Zambia, som udbyder betalingsløsninger i Afrika.

Men den handlede også om selskabet Spark Technology, der indtil for nylig var noteret på børsen First North i København.

I flere år har Spark Technology hævdet at eje og kontrollere Kazang Zambia, og netop det ejerskab har alene udgjort over 95 procent af aktiviteterne i det danske selskab.

Men e-mailen fra Zambia fortalte en anden historie:

Advokaten oplyste til Erhvervsstyrelsen, at Spark Technology – stik imod selskabets egen fortælling – kun ejede 15 procent af aktierne i Kazang Zambia.

»Alle bestræbelser på at få Spark til at kommunikere det sande omfang af sin interesse i Kazang Zambia til sine aktionærer har vist sig nyttesløse,« lød det i e-mailen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Efterfølgende valgte Erhvervsstyrelsen at starte en undersøgelse af sagen, og resultatet blev, at Spark Technology skulle aflevere et helt nyt regnskab.

Men det skete aldrig.

For i marts måtte selskabet – som for få år siden havde en markedsværdi på flere milliarder kroner – kaste håndklædet i ringen og erklære sig konkurs.

Trods nedturen står den nu tidligere direktør og medejer i Spark Technology, norske Jens Glasø, dog fast på sin uskyld.

»Når det gælder Kazang Zambia, er der ingen tvivl om, at vi har købt og betalt for 60 procent af aktierne,« skriver han.

Jens Glasø har derudover sendt forskellige dokumenter, som i hans optik bakker op om udsagnet.

»Fuldstændig useriøst«

Det selskab, der endte med at blive til Spark Technology, blev stiftet for 23 år siden.

Senere blev det overtaget af blandt andre den navnkundige Erik Damgaard, som var blevet milliardær på at sælge sin andel af it-firmaet Navision til Microsoft.

Han børsnoterede i 2018 selskabet under navnet NPinvestor med henblik på at skabe et fondsmæglerfirma med fokus på copy trading, hvor kunder kan kopiere andre investorer.

Men det gik slet ikke som planlagt.

NPinvestor tabte flere år i træk millioner af kroner, og den samlede værdi af selskabets aktier faldt fra over 100 millioner kroner til fem millioner kroner.

I starten af 2021 blev NPinvestor så fusioneret med et norsk selskab, og sammenslutningen fik navnet Spenn Technology.

Men nu var fokus ændret til handel med kryptovaluta, hvilket mødte heftig kritik.

»Det er fuldstændig useriøst. I deres børsprospekt baserede de forretningsmodellen på copy trading, og nu har de skiftet alt ud og satset på kryptohandler, som der er meget hype om,« udtalte økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet til FinansWatch.

»Det har været et useriøst foretagende fra start, og der er ikke noget, der tyder på, at det er blevet mere seriøst,« tilføjede han.

Den nye direktør og storaktionær i Spenn Technology, norske Jens Glasø, afviste dog kritikken.

»Hr. Tanggaard virker meget optaget af fortiden. Jeg tror, værdierne ligger i fremtiden,« sagde han til FinansWatch.

Og nordmanden fik – i hvert fald kortvarigt – ret.

Milliardær over natten

For i kølvandet på fusionen begyndte Spenn Technologys aktiekurs at stige helt ekstraordinært.

På få uger steg prisen på én aktie fra omkring 55 øre til 8 kroner.

Og selvom ingen rigtig kunne forklare stigningen, betød den, at selskabets nye direktør og storaktionær, Jens Glasø, på papiret pludselig var god for flere milliarder kroner.

»Det er jo en helt ellevild udvikling. En stigning på over 1.000 procent på 11 dage kan ikke beskrives på nogen anden måde,« sagde han til det norske medie Aftenbladet.

Her fortalte han samtidig, at forretningsideen i Spenn Technology var at skabe et slags MobilePay i udviklingslande som Tanzania, Zambia og Filippinerne.

Og det var i tråd med den strategi, at Spenn Technology i august 2021 kunne meddele, at selskabet havde købt 60 procent af aktierne i Kazang Zambia, som netop udbyder betalingsløsninger i det sydlige Afrika.

»At købe en majoritetsandel i Kazang er en del af vores aggressive vækststrategi,« udtalte Jens Glasø i den forbindelse.

Sandheden var da også, at Spenn Technology inden købet stort set var en tom skal.

Det blev åbenbaret, da selskabet i starten af 2022 præsenterede årsregnskab.

Her kunne man læse, at ejerandelen i Kazang Zambia udgjorde 95 procent af den samlede omsætning i Spenn Technology, der i øvrigt lød på blot 18 millioner kroner.

På dette tidspunkt var aktiekursen i Spenn Technology ikke længere nær så høj, som den havde været et år tidligere.

Men den samlede værdi af aktierne var alligevel over 600 millioner kroner.

»Hele den her sag viser, at der findes hjørner af aktiemarkedet, hvor investorerne ikke er drevet af logik, fakta og reelle resultater. Det handler om hype og håb. Man køber ikke en aktie, fordi den er billig, men fordi man tror, at den stiger endnu mere i morgen,« siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

Han henviser til den pauvre omsætning i selskabet, som desuden havde et underskud i millionklassen.

En ny advarsel

I den følgende tid fortsatte nedturen for Spenn Technology.

På et enkelt år tabte selskabet næsten 75 millioner kroner, og aktiekursen faldt som en sten.

I april 2024 blev navnet ændret til Spark Technology, men kort tid efter stod det klart, at noget tilsyneladende var helt galt.

Selskabet havde endnu ikke afleveret sit regnskab for det foregående år, men i en meddelelse til fondsbørsen lød det, at resultatet var blevet »markant ændret i en negativ retning«.

Oprindelig havde man budgetteret med et underskud på 25 millioner kroner, men nu var forventningen i stedet et tab på 138 millioner kroner.

Regnskabet blev dog – af uvisse årsager – aldrig afleveret inden for tidsfristen, og tirsdag den 20. august 2024 mistede Erhvervsstyrelsen tålmodigheden.

Spark Technology kom under tvangsopløsning, og handlen med aktien blev suspenderet.

Og kort tid efter modtog Erhvervsstyrelsen så henvendelsen fra advokaten i Zambia.

Få dage senere blev den fulgt op af en endnu en e-mail til Erhvervsstyrelsen fra en advokat hos Bech-Bruun, som Kazang Zambia også havde hyret.

Her blev styrelsen igen advaret mod at tage Spark Technologys årsrapporter for gode varer.

»Det fremgår således (mange steder i) årsrapporten, at Spark Technology A/S ejer 60 procent af Kazang Zambia. Dette er ikke korrekt. Spark Technology A/S ejer derimod 15 procent af Kazang Zambia,« skrev advokaten fra Bech-Bruun.

Erhvervsstyrelsen besluttede at starte en undersøgelse af sagen.

Konkurs

I februar 2025 lå resultatet klar.

Erhvervsstyrelsen havde fundet frem til, at Spark Technologys køb af aktier i Kazang Zambia i 2021 havde været delt op i to faser:

15 procent af aktierne blev betalt kontant, og de resterende 45 procent skulle betales med aktier i Spark Technology.

Men ifølge Erhvervsstyrelsen var anden del af handlen ikke blevet afregnet.

Og den fulde handel var heller ikke registreret i selskabsregistret i Zambia.

Ifølge Erhvervsstyrelsen var det derfor »i strid med årsregnskabsloven«, når Spark Technology i sine regnskaber havde indregnet Kazang Zambia som et datterselskab med en ejerandel på 60 procent.

Af samme grund blev det børsnoterede selskab pålagt at udarbejde et nyt regnskab. Men det kom som nævnt aldrig.

For mandag 24. marts gik Spark Technology konkurs, og den rutinerede advokat Henrik Sjørslev fra DLA Piper blev udnævnt som kurator.

Han skal nu undersøge, hvad der egentlig er foregået i selskabet.

»Vi er ved at danne os et overblik. Det er alt, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt,« fortæller Henrik Sjørslev til Berlingske.

»Vi har tavshedspligt«

Tilbage står norske Jens Glasø, som var direktør og storaktionær i Spark Technology.

Hans mange aktier i selskabet betød, at han i 2021 var milliardær på papiret, men nu er det hele tabt på gulvet.

Berlingske har stillet Jens Glasø en række spørgsmål til sagen – herunder hvorfor Spark Technology i sommeren 2024 ikke fik afleveret sit regnskab til tiden, og hvorfor ledelsen lod selskabet gå konkurs.

Men flere af spørgsmålene har han ikke svaret på.

»Lige nu er mit hovedfokus på at sikre værdierne for aktionærerne og lægge til rette for videre drift af selskabet. Dette kræver min fulde opmærksomhed,« skriver Glasø.

Derudover har Berlingske stillet en række spørgsmål til revisorfirmaet BDO, som i både 2022 og 2023 underskrev regnskaberne i Spark Technology, hvor det fremgik, at selskabet ejede 60 procent af aktierne i Kazang Zambia.

Fra BDO lyder det, at man først i september 2024 blev bekendt med, at Kazang Zambia anfægtede, at der var solgt 60 procent af aktierne.

»I den mellemliggende periode har vi ikke modtaget bemærkninger til de erklæringer, som vi har afgivet vedrørende Spark Technology. Vi har tavshedspligt i kundeforhold og kan ikke kommentere sagen yderligere, og vi henviser derfor til vores erklæringer,« skriver BDO.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra Kazang Zambia.

Godeftermiddag, kære læser.

Velkommen til den første Business-update i april.

Her kommer din daglige nyhedsoverflyvning af dagens erhvervshistorier – og der gemmer sig ikke en aprilsnar iblandt.

#1 – Tysk frem for amerikansk

Volkswagen har med succes udfordret den amerikanske bilproducent Teslas dominans på det danske bilmarked.

Den mest solgte bil i Danmark i første kvartal for 2025 har nemlig været Volkswagens ID.4.

Det skriver Børsen.

Efter to år, hvor den mest solgte bil i Danmark har været den amerikanske bilproducent Teslas flagskib Model Y, er den nu faldet til en femteplads. Kun 1.122 biler af denne model er blevet solgt til danskerne indtil videre i år, og det er en halvering i forhold til samme periode sidste år.

#2 – Hemmelige e-mail afslører strid om Novo-finansierede rapporter

Novo Nordisk Fonden har finansieret rapporter hos Erhvervslivets Tænketank, der viser et »usædvanlig« positivt billede af økonomien bag kommende atomkraftværker i Danmark.

Men rapporterne indeholder ifølge flere af landets førende energiforskere en række faktuelle fejl, som gennem ni måneder er blevet præsenteret for tænketanken.

Det skriver Finans, der beskriver forløbet på baggrund af fortrolige e-mail.

Tænketanken beskyldes for at favorisere atomkraft i en direkte prissammenligning med vedvarende energi.

#3 – Investorer køber guld i frygt for handelskrig

Ikke siden coronapandemiens udbrud er der blevet købt så meget guld, som det sker i dagene op til Donald Trumps handelskrig.

Tirsdag er prisen steget igen til et nyt rekordniveau efter en stigning på 19 procent siden årsskiftet – det bedste kvartal siden 1986.

Det skriver Financial Times.

Dermed ligger prisen nu på omkring 694 kroner for et gram guld.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Danskerne topper måling i international avis: Vi er klar til toldkrig med Trump.

Danskerne er klar til at gå ind i en toldkrig med Donald Trump, hvis han indfører de varslede toldafgifter onsdag. Og vi er mere klar end seks andre europæiske lande.

Læs artiklen her.

B: Danske Bank skifter kurs – åbner for flere investeringer i våben.

30 forsvarsvirksomheder fjernes fra Danske Banks eksklusionsliste for at imødekomme »nødvendigheden af stærkere europæisk forsvar«.

Mere kan læses her.

C: Nu dropper amerikanerne udlandsrejserne – og rammes af stigende rejseboykot udefra.

Uroen om USA og fremtiden kan nu direkte aflæses på billetsalget hos de flyselskaber, der fragter rejsende over Atlanterhavet. I Danmark undlader rejsebureauer at reklamere for USA-ture, og alene i februar er 20 procent færre canadiere – den største turistgruppe i USA – rejst over grænsen.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med.